fodboldlandsholdet

Der skal ikke være tvivl om, at det er flot, at et undertippet dansk fodboldlandshold kan rejse fra Portugal med en sejr i bagagen. Et resultat som isoleret set naturligvis glæder enhver dansk fodboldentusiast. Men aktørerne og deres efterfølgende hævnaktion mod den kritiske danske sportspresse fremkalder ikke den samme begejstring.

Det er velkendt, at mange elitesportsfolk har et stort ego. Mange af dem har også stort menneskeligt format, fordi de både er imødekommende, selverkendende og modtagelige for ros - og ris.

Fodboldlandsholdets spillerråd har udvist en sjældent set mangel på format.

I mange danskeres bevidsthed er landsholdsspillerne store lysende stjerner, uagtet at de ofte mest agerer bænkevarmere i deres respektive udenlandske klubber, fordi de åbenbart ikke er dygtige nok til at spille førsteelsker.

Den manglende stjernekvalitet hos landsholdskollektivet har i meget lang tid medført dårligt spil og dårlige resultater. Sådan er det bare, og det medfører altså kritik, fordi de fleste mennesker har en holdning til nationalsporten - og et dybfølt ønske om succes i samme.

I korte perioder med dansk landsholdssucces har både træner og spillere solet sig i voldsom positiv presseeksponering - og nydt godt af det, fordi gode præstationer og positiv presseomtale kan hjælpe gode individuelle spillerkontrakter godt på vej.

Omvendt må træner og spillere kunne kapere - og forvente - kritik, også hård kritik, når det er berettiget.

Der skal helt andre spillemæssige boller på suppen, før landsholdets spillerråd kan tillade sig at aktivere primadonnaknappen. En enkelt - flot sejr - er ikke nok.
  • fyens.dk