DR er vor tids Dannevirke


DR er vor tids Dannevirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Egon Clausen, journalist og forfatter, København
Billede
Debat. 

Grøftegraveri: At lave sine egne medier er noget mange gør. Det er blevet en del af nutidens medievirksomhed, og derfor er det måske en forældet tankegang, når man forestiller sig medier som store bureaukratiske institutioner, der kan flyttes på samme måde som man flytter et chatol? Det var i det mindste en del af tankerne bag min opfordring den 7. maj til provinsboerne om selv at lave deres egne medier.

Mit ærinde var i øvrigt ikke et specifikt forsvar for DR, men for Danmark. Jeg er nemlig meget glad for det danske sprog, for dansk kultur og for vores tradition for folkeoplysning. Alt dette er imidlertid truet nu. Det er min klare opfattelse, at med de aktuelle nedskæringer af støtten til danske medier og til dansk kultur i det hele taget, er vi på vej til at begå nationalt selvmord, men sådan ser Edna Rasmussen fra Haderslev såvist ikke på det. I Danmark den 10 maj skriver hun, at hun føler sig overset i dagens medier og mener, at hovedårsagen er at finde i et misforhold mellem København og den øvrige del af landet.

Kim Ruberg fra foreningen Danmark på Vippen er enig med hende. Den 9 maj skrev han om en redaktør ved et af de landsdækkende medier, der betragtede mediet som sin private legeplads, som ikke anede spor om de mennesker der levede udenfor København og som i øvrigt brugte en stor del af sin fritid på byens cafeer sammen med en selverklæret, selvbestaltet og selvsupplerende københavnerelite. Opgaven var at vælte denne selvoptagne københavner af pinden.

Såvel Edna Rasmussen som Kim Ruberg tager imidlertid fejl. Den egentlige udfordring er nemlig ikke at finde i forholdet mellem hovedstad og provins. Når DR beskæres, vil folk i provinsen ikke se mere om dem selv og deres naboer i fjernsynet. De vil se mindre. Det kan godt være, at det samlede udbud af TV-programmer vil blive større, men det vil i hovedsagen ske i form af produkter fra internationale mediegiganter, så sproget vil være engelsk, og hele Danmark vil blive reduceret til et kulturelt udkantsområde, hvor danskerne ikke længere har kontrol over deres egne medier. Det er den egentlige udfordring, og det er ikke noget jeg finder på. Sidste år udsendte ugebrevet Mandag Morgen i samarbejde med Kulturstyrelsen en rapport om fremtidens mediesituation i Danmark. Pennefører var tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen, og det er rystende læsning. Her kan man læse om de enorme kræfter vi er oppe imod. Googles annonceindtjening er således næsten lige så stor som hele Danmarks offentlige forbrug. Netflix' investering i nye film, serier og tv er elleve gange så stor som DR's samlede budget. Facebooks årsresultat svarer til den samlede danske e-handel i 2016, og YouTube når dagligt flere danskere end DR2 og TV3 tilsammen, og disse organisationer er ved at tage magten fra os. I rapporten om fremtidens danske medier kan man således læse, at "den publicistiske grundforsyning af uafhængige danske nyheder, information og debat til den danske offentlighed leveret af en mangfoldighed af privatejede og statsligt ejede medier" er truet på eksistensen. "Det samme gælder den originale dramatik, den unikke dokumentar eller det egenudviklede underholdningsprogram leveret af et kreativt dansk produktionsmiljø." Der står også, at lokaljournalistikken står i fare for at blive reduceret markant. Læs selv. Rapporten om globaliseringen og den danske mediebranche er frit tilgængelig på nettet.

Hvad DR angår, har institutionen kunnet fastholde danskere ved danske programmer. Set i lyset af den konkurrence som den globaliserede medievirkelighed har placeret os i, er dette enestående godt gjort, men nu skal det være slut. Med DRs beskæring vil funktionen som grænseværner for dansk sprog og kultur være brudt.

Jeg anser dette for at være en national katastrofe på linje med tabet af Slesvig-Holsten. Man kan sige, at DR er vor tids Dannevirke. Nu rømmes skanserne. Denne gang taber vi ikke et landområde, men store dele af vores selvbestemmelse med hensyn til dansk kultur, dansk sprog og endda vores højt besungne ytringsfrihed.

Til allersidst denne tilføjelse: Kim Rubergs kronik fremstiller mig desværre på en så fordrejet måde, at jeg nødsages til at fortælle lidt om mig selv. Jeg er vestjyde. Født og opvokset på en hedegård i det yderste Vestjylland. Vestjysk er mit modersmål. Jeg har gået i skole efter den vestjyske skoleordning, og som barn og ung har jeg arbejdet i mark og stald. Jeg har også skrevet flere bøger om min højt elskede hjemstavn. Som redaktør i DR har jeg i årevis sørget for, at mennesker fra alle egne af landet har kunne komme til orde i radioen med kommentarer, i debatter, reportager og på anden vis.

Jeg er i øvrigt glad og taknemmelig over min vestjyske baggrund. Den har lært mig meget, bl.a. at man bør modarbejde alle former for misundelse, også mellem landsdelene. Ingen misundelse er så stor, at den kan give nogen ret til at hugge æbler i naboens have. Det øger kun det almindelige misnøje, og det skaffer ingen mindreværdskomplekser af vejen. Langt bedre er det at plante sine egne frugttræer.

Det gælder også på mediernes område.

DR er vor tids Dannevirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce