DI: Der skal fortsat være erhvervsfremme ude i kommunerne


DI: Der skal fortsat være erhvervsfremme ude i kommunerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kent Damsgaard, direktør, Dansk Industri
Kent Damsgaard
Debat. 

Erhvervsklima: Hvert år måler DI det lokale erhvervsklima - nogle kommuner er bedre end andre - men det generelle billede er, at det over de seneste otte år er blevet bedre og bedre. Kommuner og virksomheder står i højere grad sammen om at skabe arbejdspladser, fremgang og udvikling lokalt. Det handler om at sikre velfungerende jobcentre, god lokal infrastruktur, serviceminded forvaltning, god dialog med de lokale virksomheder og meget mere.

Den positive udvikling skal fortsætte.

I disse uger raser en voldsom debat om erhvervsfremme. Mange kommunale politikere og erhvervschefer m. fl. er blevet nervøse over, om de anbefalinger, som regeringens forenklingsudvalg er kommet med, vil føre til en centralisering. Jeg mener, at en stor del bygger på misforståelser. DI har ligesom KL efterspurgt en klar arbejdsdeling mellem de mange ordninger og kommuner, regioner og staten. Hensigten er god - at man i langt højere grad sætter den enkelte virksomhed i centrum.

Men det må ikke føre til en centralisering eller svækkelse af det lokale erhvervsklima. Et stærkt lokalt erhvervsklima er helt afgørende for, at virksomhederne kan vokse, skabe arbejdspladser og blive den vigtige motor i den lokale udvikling.

Mange kommuner har aktive erhvervsråd og erhvervschefer, der holder informationsmøder, erhvervstræf, driver netværk og som er aktive for at tiltrække og fastholde virksomheder til kommunen. Nogle matcher studerende med lokale virksomheder, opretter lærlingenetværk eller mere generelt hjælper virksomhederne med at få overblik over de forskellige muligheder, der findes i forhold til rekruttering, opkvalificering og udvikling af medarbejdere. Andre steder er erhvervsrådet særligt aktive i forhold til at være virksomhedernes ambassadør overfor forvaltningen, hvis en byggesag eller miljøgodkendelse er kørt fast.

Alle disse forskellige indsatser har stor betydning for mange lokale virksomheder, og de skal selvfølgelig fortsætte.

En særlig opgave, der i dag påhviler erhvervskontorerne er at være brobygger til de regionalt placerede væksthuse, hvor særlige vækstvirksomheder kan få specialiseret rådgivning til f.eks. finansiering eller eksport. Og den funktion bliver langt vigtigere fremover.

De fremlagte anbefalinger fra regeringens forenklingsudvalg vil nemlig ændre væksthusene til erhvervshuse og åbne dem op for alle virksomheder og gøre dem langt stærkere, så der rundt om regionalt sidder eksperter indenfor alle erhvervsfremmeordninger.

Virksomhederne skal have én indgang til alle disse forskellige rådgivningsydelser. Udvalget lægger også op til, at det er de omkringliggende kommuner, der i fællesskab skal drive disse erhvervshuse, så de afspejler de lokale behov. Udvalget har anbefalet fem huse fordelt over landet. Men det kan jo også være otte eller ti. I DI mener vi, at en afstand på 50 km vil være et fornuftigt pejlemærke.

Hvad mener DI så, kommunerne skal holde op med at lave? Vi mener ikke, at det er en kommunal opgave at foretage decideret rådgivning af virksomheder på områder, der ikke er koblet op til det lokale. F.eks. når det gælder om at udvikle en Kina-strategi eller anden eksportaktivitet, når det gælder om at finde den rette kapitalstruktur i virksomheden eller når det gælder om at finde ud af beskatningsreglerne ved generationsskifte. Mange af disse ting er der revisorer, advokater og private rådgivere, der kan gøre langt bedre.

Resten skal løses i de lokale erhvervshuse, hvor der vil være nok volumen til at sikre en stærk faglighed.

DI: Der skal fortsat være erhvervsfremme ude i kommunerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce