Bykultur: Nutidens Jens Vejmænd
Af: Lis Andreasen, Læssøegade 13, Odense C

Huset, jeg bor i, ryster. Der er gang i renoveringer på begge sider.

I Mosen ombygger man den gamle Teknisk Skole til lejligheder og liberale erhverv, og det kræver pilotering. I Læssøegade, i den ende hvor jeg bor, laver man supercykelsti, med hvad det indebærer af ny belægning, kantsten og klinker.

Jeg står i varmen i min karnapstue på tredje sal og ser ned på brolæggerne, der ligger på knæ i kulde og regn og placerer klinker og kantsten. Det er fascinerende at se, hvordan de med et slag knækker stenene, så de passer perfekt.

Når man bevæger sig rundt i byen til fods, kan man ikke undgå at blive imponeret af de smukke belægninger, der findes mange steder. I Brogade ved den nyrenoverede trappe ned til Å-stien har brolæggerne forsynet et brønddæksel med et stenpuslespil. I Grønnegade på pladsen bag Brandts ligner brolægningen et bølgende hav, og i mellemstykket til parkeringen bag Kongensgade er lagt smukke blågrå skiffersten, der markerer overgangen til parkeringsområdet.

Ny Vestergade har fået en smuk belægning, endda med en lille scene ud for Teaterhuset. Mon ikke den skal i brug til H.C. Andersen Festivalen? Ved overgangene fra trafikerede gader til sidegaderne er flere steder lagt smukke mønstre med forskellige sten. Vores rødlige klinker i mange af gaderne i centrum vækker opsigt, når man har gæster fra andre byer.

I det nye Carl Nielsen-kvarter har man valgt gule klinker lagt i sildebensmønster. Også vores smukke støbte brønddæksler, skabt af kunstneren Sonja Brandes efter H .C. Andersens eventyr, vækker opsigt. Ingen anden by har noget tilsvarende.

Jeg kommer til at tænke på Peter Olesens bog udgivet i 1999: "Kik op i Odense". Jeg ville ønske, at en ville skrive en bog med titlen: "Kik ned i Odense". Det har nutidens Jens Vejmænd fortjent.

Vi kunne også føre os frem som: Byen med de smukke gulve.