klimaindsats

Næsten halvdelen af det samlede energiforbrug sker i bygninger. Derfor indtager byggeerhvervet en central rolle i fremtidens klimaindsats. 

Med en overordnet politisk målsætning om, at vi i løbet af de næste 50 år skal blive CO2-neutrale, er udfordringerne store. EU's klima- og energiplan fra januar, der blev fulgt op af en dansk energiaftale i februar 2008, indeholder mål om 20 pct. vedvarende energi i energiforsyningen i 2011, et fald i bruttoenergiforbruget på fire pct. frem til 2020 og årlige energibesparelser på 1,5 pct. samt en reduktion af energiforbruget i nye bygninger på 75 pct. i 2020.

Hvis målene for reduktion af CO2-udledning og forbrug af fossile energikilder skal lykkes, skal der ske en udvikling af nybyggeriet og en modernisering af hele den bestående bygningsbestand.

Opgaven er stor samtidig med, at den rummer nye muligheder for byggeerhvervet. Der findes mange strenge at spille på. Der er næsten ubegrænsede mængder af vedvarende energi på kloden.

Det store problem består i at udvælge og udvikle de mest snilde og mest omkostningseffektive metoder og teknologier. Det vil stille både byggeerhvervets parter og deres kunder over for en omfattende forandringsproces.

For byggeerhvervet betyder de ambitiøse mål, at der skal produktudvikles. Der skal arbejdes med systemløsninger, både når det gælder nybyggeri og renovering. Der skal udvikles pakkeløsninger til bygningsejere, der skal renovere deres bygninger. Det skal gøres nemt og gennemskueligt at vælge byggekomponenter ud fra energimæssige egenskaber. Og der skal opbygges viden hos de mange forskellige aktører, der råd giver bygningsejere om energieffektivisering.

Det er naturligvis svært at forudsige i hvilket tempo, omstillingen vil ske. Det afhænger både af de målsætninger for energibesparelser og reduktion i CO2-udledningen, der vedtages politisk i Danmark, EU og på globalt niveau. Men også de ledsagende rammevilkår for udvikling, demonstration og implementering af nye teknologier har stor betydning for udvikling af produkter, ydelser og et marked.

Normalt ved byggeriets kunder godt, hvad de ønsker - f.eks. et bestemt køkken. Men når det drejer sig om energirenoveringer eller konvertering til vedvarende energikilder, er de fleste bygningsejere af gode grunde i tvivl om hvilken løsning, der er den rigtige. Hvor får man mest besparelse for pengene? Er det isolering af klimaskærmen, udskiftning af varmeanlægget, installation af en varmepumpe, udskiftning af vinduer, et solcelleanlæg på taget - eller en kombination af forskellige løsninger, der er den optimale løsning?  

For at få et marked etableret er det vigtigt, at der både er et udbud af ydelser og produkter samt en efterspørgsel på disse. Og her er vi ved en central udfordring for hele energieffektiviseringen af den bestående bygningsbestand.

For at få et marked løbet i gang må det offentlige gå foran, sådan som det også er beskrevet i Folketingets energihandlingsplan.

Det er i den sammenhæng bekymrende, at det går meget langsomt med, at det offentlige lever op til kravene om at energimærke deres bygninger. Dertil kommer, at en meget stram styring af det offentliges udgifter til bygningsfornyelse og forbedring forhindrer mere langsigtede investeringer, der kan reducere energiforbruget i det offentliges bygninger.
  • fyens.dk