Bulldozerne fjerner ikke følelsen af at være udsat


Bulldozerne fjerner ikke følelsen af at være udsat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


cand. mag., Odense Peter Bundesen
Billede
Debat. 

Regeringen har lavet en omfattende lancering af sin nye ghettoplan. Indholdet er drypvis blevet offentliggjort i dagspressen, ministrene har efterfølgende været aktive med skriverier i samme sted. I denne proces er der blevet lagt stor vægt på framing, dvs. at vinkle debatten om planen på en helt bestemt måde. Der er i de forskellige udsagn blevet opbygget et billede af, at der er slået huller i danmarkskortet, som kan true selve danskheden. Hermed tegnes en konflikt mellem en ellers homogen og harmonisk danskhed og så nogle boligområder domineret af negative forhold som social kontrol, lediggang, kvindeundertrykkelse og kriminalitet.

I en grundlagsrapport for ghettoplanen, Parallelsamfund i Danmark, forklares, hvordan denne modsætning er fremkommet. Den skyldes, at nogle persongrupper har et andet kulturelt og/eller religiøst værdigrundlag, der er i modsætning til det danske, hvad angår de ovenfor nævnte forhold. For at kunne opretholde dette afvigende værdigrundlag vælger disse grupper at isolere sig fra det omgivende samfund. Isoleringen sker ved, at de ikke indgår i arbejdsfællesskaber og demokratiske processer, ikke lærer det danske sprog og holder deres børn ude af danske netværk. Det er derfor en trussel mod vores moderne samfund, når frihed, demokrati, ligestilling og tolerance i disse grupper ikke accepteres som grundlæggende værdier. Isoleringsbestræbelserne fører til en koncentration af voksne og børn med ikke vestlig baggrund i bestemte boligområder, skoler og daginstitutioner. Denne modkultur kan yderligere føre til ekstremisme og bandekriminalitet.

Ifølge rapporten er problemets kerne således de pågældende personers værdigrundlag og de valg, som de træffer for at kunne fastholde det. Vi andres adfærd synes at være uden betydning for udviklingen. Dette står i modsætning til, at danskeres egen adfærd i høj grad er en væsentlig årsag til, at der er opstået boligområder med mange indvandrere. De der selv kan vælge, hvor de vil bo, fravælger nemlig disse boligområder. Hermed er der blevet plads til, at de mindst integrerede og svageste indvandrere kan få sig en bolig her. En undersøgelse om de såkaldte ghettoområder fra Statens Byggeforskningsinstitut imødegår også påstanden om, at indvandrere bosætter sig i disse boligområder for at undgå danskerne og deres værdier. Den viste, at der kun var meget få af beboerne, som ønskede at bo i boligområder med et flertal af indvandrere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet laver en årlig undersøgelse, hvor det sammenholder værdier og holdninger hos personer med ikke-vestlig baggrund (indvandrere og efterkommere) med personer med dansk baggrund. Det generelle billede fra disse undersøgelser er - selvom der er forskelle i holdninger og værdier til ligestilling og social kontrol - at flertallet i begge grupper har overvejende ensartede holdninger på disse områder. Imidlertid er der en forskel i holdninger og værdier mellem personer med ikke-vestlig baggrund, der bor udenfor de socialt belastede områder og de der bor her. De, som bor udenfor, har holdninger og værdier, som ligger markant tættere på de generelle holdninger og værdier i samfundet. Det viser en svagere integration i de udsatte områder, men det viser ikke, at der sker en isolering fra danske værdier. Den store gennemstrømning af beboere i de disse boligområder betyder nemlig, at de fungerer som integrationssluser. Når mere integrerede forlader boligområdet åbner det op for, at mindre integrerede kan flytte ind.

Derfor ville det nok være mere dækkende at opstille et danmarkskort, der angiver forskellige grader af problemer og holdninger frem for det billede med sorte huller, som regeringen tegner. Overgangen til, hvornår et boligområde bliver betegnet som et sort hul i landkortet, er også følsomt overfor mindre ændringer. Således blev der ved den sidste opgørelse over ghettoområder påpeget, at hvis man havde brugt aktuelle tal og ikke forældede for antallet af personer, der kun har grundskoleuddannelse, så ville 11 af områderne være faldet ud af ghettolisten.

Regeringen får tegnet sit hullede landkort ved at fokusere på problemerne i de udsatte boligområder og undlade at gøre opmærksom på, at det her på flere områder faktisk går bedre. Ifølge en analyse fra Deloitte og tænketanken Kraka har udviklingen i de såkaldte ghettoområder, hvad angår beskæftigelsesfrekvens, kriminalitet, karakterer i folkeskolen og i andelen af personer med videregående uddannelse for perioden 2000 til 2016/-7, været mere positiv end i det øvrige land.

Det som regeringens "dem" mod "os"-retorik skal legitimere, er, at de foreslåede indsatser i høj grad bygger påstraf, sanktioner og tvang. Beboerne i disse områder vil noget andet og truer dermed danskheden. Derfor må vi være hårde i vores indgreb. Dette til trods for at undersøgelser viser, at øget straf og økonomiske sanktioner overfor udsatte grupper er ret virkningsløse f.eks. i forhold til afkriminalisering af unge og få folk i beskæftigelse. Det sidste fremgår med al tydelighed af Beskæftigelsesministeriets nye evaluering af kontanthjælpsloftet. Økonomiske sanktioner virker primært beskæftigelsesfremmende overfor grupper som har handlingsalternativer. Det er dette, som de udsatte grupper i høj grad mangler, hvorfor sanktionerne fremfor alt blot betyder en øget fattiggørelse.

Øgede straffe, sanktioner og tvang kan, hvis regeringen bruger bulldozerne effektivt, nok sikre, at de nuværende udsatte sociale boligområder fjernes, men det fjerner ikke manglende integration, fattigdom og andre former for sociale problemer. De bliver bare flyttet til andre steder på det danske landkort. Resultatet af en gennemførelse af ghettoplanen kan faktisk blive en øget isolering af udsatte grupper i forhold til det danske samfund. De vil i øget grad opleve de offentlige myndigheder som nogle, der ikke vil dem det godt og derfor i højere grad bestræbe sig på at gå under myndighedernes radar.

Bulldozerne fjerner ikke følelsen af at være udsat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce