Så er der igen startet en debat om, hvor mange broer der skal være på Vestfyn for at sende de trafikanter videre, som kun bruger Fyn som ren gennemkørsel til Vest-, Midt- og Nordjylland og sydpå til Tyskland.

I sin rapport om en Kattegatbro estimerer Rambøll Management, at Kattegatbroen vil aflaste Storebæltsbroen med ca. 10.000 biler i døgnet - eller ca. 30 % af de biler, der i dag passerer Storebælt.

Hvis det forudsættes, at disse 10.000 biler er de, der alligevel ikke har noget at gøre på Fyn, men skal til Vest-, Midt- og/eller Nordjylland, så vil såvel E 20, Lillebælts- og Vejlefjordbroen alt andet lige blive aflastet med et tilsvarende antal biler, medens den allerede planlagte Femernbro vil aflaste med de biler, der alene kører over Fyn for at komme sydpå.

Bl.a. på grund af, at alt for mange bruger Fyn til ren gennemkørsel, så er E 20 fra Odense til Middelfart allerede planlagt udvidet fra 2 til 3 spor. Det er budgetteret til at koste 4,3 milliarder kroner - og anlægstiden vil strække sig til 9-12 år. I de 9-12 år skal den nuværende trafik styres gennem 2 smalle spor understøttet af digital trafikregulering.

Vejdirektoratet beregner, at det vil forøge køretiden med 5 minutter fra Odense til Middelfart, selv om hastigheden på strækninger, hvor der arbejdes, skal begrænses til max. 80 km timen. Dvs. En reducering af hastigheden fra 27-38 % (fra hhv. 110 og 130 km i timen og til 80 km i timen) vil kun forøge køretiden med ca. 10-15 %.

Det betinger, at de hhv. 110 og 130 udnyttes optimalt på de strækninger, hvor der ikke foregår vejarbejde. De 5 minutter svarer med det nuværende antal trafikanter til 1.520.833 velstands- og/eller velfærdstimer timer pr. år

Men den meget minimale begrænsning i den samlede køretid indikerer med al tydelighed, hvor effektiv digital trafikregulering, også kaldet ITS, er. Så hvad med at starte der?

For tidligere undersøgelser viser, at ITS - Intelligent Trafik Styring - vil reducere køfrekvenserne med op til 30 %; ulykkesfrekvenserne med op til 25 %, og CO2 udslippet med mellem 2 og 5 %. De digitale skilte til ITS hænger allerede på E 20 og har gjort det de sidste 2-3 år. Men softwaren til at tage dem i brug mangler åbenbart! Eller er der gået politik i det? Åbenbart foretrækker lokal- og regionspolitikere asfalt frem for intelligens!

I 2007 registrerede Vejdirektoratet 200 tilfælde af kø på E 20, uden dog at kunne angive varigheden af de enkelte køer. For mit eget vedkommende kan nævnes, at selv om jeg jævnligt bruger E 20 fra Odense til Middelfart, også i trængsels-timerne, så har jeg kun én gang været udsat for kø af betydning.

Det var fra kl. 1900 en onsdag aften, hvor det blev vindstille efter et snevejr. Vejdirektoratet, politi, Falck og militær kunne ikke finde ud af at samarbejde. Det bevirkede, at nogle sad i kø i 18 timer efter ophør af snevejret!!

Det er samfundsøkonomisk ærgerligt og direkte uansvarlig, at i stedet for at samarbejde om den samlede infrastruktur i hele Danmark, så sidder regionspolitikerne nu og smide broer i hovedet på hinanden. Og får de alle ret, så ender vi op med at have broer til både 10 og 15 millioner mennesker.

Ressourcespildet inden for sygehus- og behandlingssystemet de sidste 25 år, hvor der blev indkøbt scannere svarende til 50 mio. mennesker, burde havde lært de samme politikere, at det ikke er et spørgsmål om kvantitet, men om kvalitet og samarbejde.

Det var så her, man kunne have haft en forventning om, at landspolitikerne kunne se ud over deres egen valgkreds!

Det er en nationaløkonomisk kendsgerning, at et lands velstand og velfærd er ligefrem proportional med dets infrastruktur.

Bl.a. derfor er der i EU's 7 rammeprogram afsat 31 milliarder kr. som alle kan søge om, til at udarbejde konkrete forslag til forbedringstiltag i den strategiske infrastruktur. Og det behøver ikke kun at være asfalt!

De organisationer, som er sat på jorden for at fremme erhvervslivet på Fyn og i Region Syd burde interessere sig for, hvilken fremtidig infrastruktur, der vil optimere vækstmulighederne for både de etablerede virksomheder og iværksættervirksomhederne. For på samme måde, som der selvfølgelig kan laves lean i private og offentlige virksomheder, så kan der også laves lean og clean på en motorvej.

Vi kan styres af ITS; vi kan guides af dygtige lastbilschauffører. ambassadører, som med stort udsyn og stor dygtighed kan være med til at få trafikken til at glide; vi kan vise hinanden ganske almindeligt hensyn og have som fælles projekt, at vi som medtrafikanter er i samme både og kun kan have som fælles mål at komme så hurtigt og sikkert fra A til B som muligt. Og frem for alt, så kan der udarbejdes systemer, som hurtigt og sikkert får vejene gjort farbare efter uheld, så unødvendige og farlige køer elimineres.

Og det kræver ikke mere asfalt eller flere broer; det kræver nogle få værktøjer, stor ansvarlighed og sund fornuft. Og det kan indføres fra i morgen og uden at skulle holde i kø de næste 9 til 12 år for efterfølgende blot at konstatere, at så skal man i gang med nyt anlægsarbejde, som så igen vil skabe forsinkelser de næste 9 til 12 år. Desværre uden overhovedet at have ændret på det strategiske Danmarkskort!

ole krappe olesen

Rulkehøjen 34, Odense S