Broderfolket tænker anderledes - det er der en forklaring på


Broderfolket tænker anderledes - det er der en forklaring på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Asbjørn Jakobsen Fanø, Stenten 2, Struer
Billede
Debat. 

Dagens valg i Sverige forventes at blive dramatisk. Situationen er meget betændt, men det burde egentlig ikke komme bag på nogen. Hvis man har en vis indsigt i historien, har man i de sidste 20-30 år med temmelig stor sikkerhed kunnet forudse, at det ville ende sådan. Når svenskerne tænker anderledes end danskere, skyldes det, at udviklingen af deres tænkning gennem de sidste 500 år har haft et andet forløb end vores. Visse historiske omstændigheder faldt anderledes ud, men geografi og samfærdselsmidler spillede en større rolle for den historiske udvikling i tidligere tid.

I middelalderen udgjorde søvejen den vigtigste forbindelse over lange afstande. Især fjorde og smalle farvande var ideelle til den tids søfart. Veje fandtes stort set ikke. Mægtige skovområder og vilde fjeldområder, der var ubeboede, udgjorde de naturlige grænser. Derfor var Smålands store skove, fjelde og ubeboede områder den naturlige grænse mellem Danmark og Sverige. Skåne, Halland og Blekinge var tæt forbundet med et øvrige Danmark med det smalle Øresund, der var let at passeere med datidens skibe. Sådan var forholdene i det store og hele indtil 1658, da Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Nye kulturimpulser og ideer er i historien ofte kommet sydfra til Norden. De nye bevægelser holdt let deres indtog i Danmark, men blev i vidt omfang bremset op ved Hallandsåsen og Smålands ubeboede områder, det daværende Danmarks nordgrænse, og fik kun yderst ringe indflydelse i Sverige. Middelalderens store magtkampe i Europa kom aldrig til Sverige. Der fremkom ikke store magtkampe mellem kongen og adelen som i Danmark. Kongen gav adelsmændene store embeder og privilegier. Til gengæld fik han deres loyalitet. Adelen blev kongens og dermed statens forlængede arm. Det skabte grundlaget for den stærke statsmagt.

Gustav Vasa, der var konge 1521-60, gjorde Sverige til en centraliseret stat flere hundrede år før andre lande. Han koblede også kirken på statens magtapparat på lokalt plan. Præsterne blev i praksis sognefogeder, der optrådte med myndighed på statens vegne. Under Gustav II Adolf (1611-32) forstærkedes statsmagten yderligere. Hans rigskansler, Axel Oxenstjerna, er den mest magtfulde embedsmand og bureaukrat i Sveriges historie. Han gennemførte en ganske uhørt centralisering af statsmagten i Sverige. Det moderne Sverige er et barn af Oxenstjernas arbejde. Der er således en århundredlang tradition for centralstyre i Sverige, og det er den historiske baggrund for svenskernes hidtidige autoritetstro.

Renæssancens ideal var dyrkelsen af det enkelte menneskes frie udfoldelse og dets bedrifter. Det kaldes sædvanligvis kaldes individualisme, men kom aldrig rigtigt til Sverige. Man bevarede middelalderens kollektive tænkemåde. Derfor lå landet åben for Gustav Wasas og Axel Oxenstjernas omfattende centralisering samt opbygning af statsmagt og autoritetstro. Den omstændighed, at Skåne, Halland og Blekinge først kom under Sverige i 1658, forklarer også, hvorfor hovedparten af befolkningen i disse sydlige provinser i dag er mindre autoritetstro og mere uformelle end i det øvrige Sverige. Der er en ret udbredt utilfredshed med centralstyringen fra Stockholm. Skåne har sit eget flag, og ind imellem leger man med tanken om en tilbagevenden til Danmark.

Da industrialiseringen udviklede sig fra omkring 1900, fik den usædvanligt gode kår, og omstillingen gik forholdsvis smertefrit. Den århundredlange kollektive tradition var som skabt til masseorganisering og fagforeningsaktivitet. Folk var motiveret for den på grund af den stærke autoritetstro. Tidligere tids arbejdsfællesskab og gruppefællesskab var en livsform, der i forstørret udgave lever videre i det moderne Sverige, der har et omfattende organisations- og foreningsliv. Svenskerne tænker og handler i grupper. Fremhævelse af enkeltpersoner og personlig stolthed fordømmes. Det kollektive er idealet. Svenskerne taler tidligt og sent om organisationer, men stedet er ikke til at uddybe dette.

Renæssancens ideal om menneskets frie udfoldelse kom aldrig rigtigt til Sverige. Det gjorde til gengæld rationalismens idealer om bl.a. lighed, der opstod i Frankrig sidst i 1700-årene. Mens Danmark og andre lande i 1800-årene oplevede, at romantikkens ånd gav anledning til folkelige vækkelser og national bevidstgørelse, levede hovedparten af det svenske folk videre med en livsform præget af middelalderens kollektivtænkning. Når rationalismens ligheds-ideologi fra omkring 1900 fik et stærkt tag i lærde kredse og bureaukratiet, skyldes det, at lighed som ensartethed går godt i spand med den kollektive tænkning, hvorimod lighed og individualisme i sagens natur nærmest er i strid med hinanden. Lighedsideologien passede fint til at koble på den overleverede kollektive tænkning. Svenskerne tænker ekstremt rationalistisk og meget ideologisk. Det præger samfundet, uddannelsen og kulturen i alle måder.

Svenskernes ideologiske slagord er lighed og retfærdighed, og de har en væsentlig anderledes opfattelse af demokrati, frihed og velfærd end os. For danskere har frihed en meget høj status. For svenskerne er lighed vigtigere end frihed, og det må gerne koste noget. Det er årsagen til, at der er en dybtgående forståelseskløft mellem svenskere og danskere. Svenskerne har yderst ringe forståelse for det irrationelle element i tilværelsen. De har derfor en særdeles ringe indsigt i de kulturproblemer, der nu er væltet ind over landet med den løsslupne tilgang af udlændinge fra fjerne lande. Den rationelle tænkning udmøntes til daglig i en meget dominerende politisk korrekthed. De forskellige medier pålægger sig selv og udøver en vidtstrakt selvcensur. Der er mange ting, som man ikke må sige eller skrive.

En række kontroversielle problemer bliver ikke debatteret på grund af den politiske korrekthed og selvcensur i medierne. Det har givet rig grobund for undergrundsbevægelser. Længe før vi hørte om det i Danmark, har der været en udbredt ekstremisme i Sverige f.eks. nazister. Det er prisen for, at problemerne ikke drøftes åbent. Med den hårdhændede fortrængning af de store problemer har svenskerne frembragt en tikkende bombe, der står foran sin udløsning. Som noget væsentligt har den ukontrollerede indvandring medvirket til at skabe kaotiske forhold, hvor store dele af de etablerede politikere fra de gamle partier er i panik. Nu er svenskerne ved at ankomme til virkeligheden. Den er bare meget værre, end den havde behøvet at være.

Broderfolket tænker anderledes - det er der en forklaring på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce