I de fynske medier har der været megen fokus på, at vi alle i den nye syddanske region skal til at føle os som syddanskere - være fælles fra Bagenkop til Blåvand. Det er noget af en udfordring og nok mere utopisk end realistisk de første mange år.

I de mange mindre kommuner, der lægges sammen, skal der jo også skabes et nyt fællesskab på tværs af tidligere kommunegrænser. Det er trods alt mere nærværende, og derfor er der nok størst sandsynlighed for, at det er på det plan, det største engagement vil være at hente hos borgerne.

Den kommunale strukturreform er en kæmpe forandring på alle niveauer. De ansatte skal se sig selv i nye stillinger med nye jobfunktioner givetvis med en anden fysisk placering. Forskellige kulturer og velfungerende måder at gøre tingene på skal fusioneres, og der skal findes den nye "rigtige måde" at gøre tingene på.

Borgerne skal til at forholde sig til større afstande til deres kommunalpolitikere og dermed til større afstande til de demokratiske beslutningsprocesser. De kommende politikere skal til at definere deres roller ud fra nye betingelser. Der skal vælges færre, og de, der vælges, skal være politikere for at langt større geografisk område og skal ikke længere forholde sig til enkelte sager. De kommende politikere skal være i stand til og have modet til at fremsætte de politiske visioner for den nye storkommune, samtidig med at de fastholder den overordnede styring.

Skal sammenlægningen af kommuner og amter til regioner blive en succes, skal forandringerne først og fremmest opleves som forbedringer. Det betyder, at der skal være nogen, der fortæller den gode historie om, hvad baggrunden er, og hvilke positive konsekvenser sammenlægningerne har. Det er ikke disse historier, der præger medierne. Det har mere handlet om, hvem der ville være sammen med hvem, hvad skal kommunen hedde, og hvem er partiernes spidskandidat.

Vi står med en kæmpe udfordring, og med regeringens trang til centralisering kan man som radikal godt blive noget bekymret.

Skal vi sikre optimalt folkeligt engagement, er vi nødt til at inddrage borgerne i langt højere grad i de beslutningsprocesser, der foregår. Der skal holdes åbne borgermøder og nedsættes borgergrupper, der kan rådgive de kommende politikere på alle områder. En gruppe kunne f.eks. arbejde med, hvordan der etableres en infrastruktur, der gør det muligt at komme på kryds og tværs af den nye kommune - også med kollektiv trafik.

Når de nye kommuner er en realitet, skal arbejdet i bestyrelser og foreninger have stor opmærksomhed og støtte. Det er her, der skoles i demokrati, og her det folkelige engagement er.

Grethe Bjært Terkelsen, Fåborgvej 100, Glamsbjerg, er medlem af Det Radikale Venstre.