Borgerne gør forskning folkelig
Af: Lektor ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet Kristian Hvidtfelt Nielsen

3.611 fynboer tager ikke fejl. Mandag den 23. april stemte de for et forskningsprojekt om den gavnlige effekt af selentilskud til stofskiftepatienter. Projektet vandt forskningskonkurrencen Et sundere Fyn i kapløb med tre andre projekter og modtager nu en million kroner, doneret af Odense Universitetshospital. Stofskifteprojektet fik over halvdelen af de afgivne stemmer. Det er andet år i træk, at konkurrencen Et sundere Fyn finder sted. TV 2/FYN står for dækningen og sørger for, at mange hører om projekter, der konkurrerer. For det vandt TV 2/FYN tidligere på året en europæisk pris i kategorien for bedste nyheder til alle. Juryen bemærkede, at Et sundere Fyn er et godt eksempel på, hvordan public service-medier samarbejder med andre aktører i samfundet.

Et sundere Fyn præsenterer sig som et citizen science-projekt, altså borger-forskning eller borgerinvolverende forskning. Det er et anderledes og ambitiøst projekt, som involverer borgere i selve prioriteringen af forskningsmidler til lokale forskningsprojekt. På den måde er borgerne med til at træffe den allersværeste beslutning i forskningsverden, nemlig den hvor man skal vælge ellers gode forskningsprojekter fra. De projekter, som ikke fik penge ved den netop overståede prisuddeling, omhandlede vigtige emner som vigtige hormonforstyrrende stoffer i vores hverdag, stress på arbejdspladsen og telemedicin. Alle projekter var spændende og relevante, og de vil helt sikkert kunne gøre en stor forskel, hvis de ellers bliver sat i gang. Ved prisuddelingen sagde mange repræsentanter fra det inviterede borgerpanel, at de ville ønske, at man kunne støtte alle projekter. Men sådan er virkeligheden som bekendt ikke, heller ikke i forskningsverden.

Kritiske røster påpeger, at almindelige borgere slet ikke har ekspertisen til at dømme mellem sundhedsfaglige forskningsprojekter. Et sundere Fyn har sikret fagligheden ved at forudgående screening på universitetshospitalet, hvor alle projekter bliver vurderet af et fagligt panel, og kun de bedste bliver udvalgt. Borgere har gode grunde til at involvere sig i forskningen, og det er ikke kun, fordi der bliver brugt offentlige midler på forskning. Forskning spiller en vigtig rolle i samfundet, for forskning leverer solid viden om de problemstillinger, der optager os alle og kræver fælles stillingtagen.

Selv om forskning ofte er svært, kan man godt kræve af forskere, at de tager sig tid til at forklare, hvad deres forskning går ud, og hvad den skal gøre godt for. Konkurrencen Et sundere Fyn gav forskerne et ekstra incitament til at forklare seerne om deres forskning og overbevise dem om forskningens værdi. Et sundere Fyn er et originalt projekt. Det er sjældent, at man har mod og overskud til at inddrage borgere i vigtige prioritetsbeslutninger vedrørende forskning. Eksponeringen af projektet gennem TV 2/FYN er også bemærkelsesværdig.

På nationalt niveau foregik en tilsvarende proces sidste år under navnet FORSK2025, dog uden den store mediebevågenhed. Her var det Styrelsen for Forskning og Uddannelse, der inviterede virksomheder, organisationer og forskningsinstitutioner til at komme med forslag til fremtidens vigtigste forskningstemaer. Resultatet var et katalog med de mest løfterige forskningsområder for Danmark og dansk forskning. Kataloget skal bruges i det politiske arbejde, når Folketinget fordeler midler til strategiske forskningsinvesteringer, som årligt forhandles i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Citizen science er en international bevægelse i vækst. Langt de fleste citizen science-projekter ligner dog ikke Et sundere Fyn eller FORSK2025, for her er det typisk borgere, der bliver direkte involveret i selve forskningsprocessen og ikke i prioriteringen af forskningsmidlerne. Det typiske citizen science-projekt er tilrettelagt af forskere på en sådan måde, at folk uden forskningsmæssig ekspertise kan bidrage til dataindsamling eller -analyse. Et godt eksempel er Projekt Biodiversitet NU, hvor alle kan være med til at registrere udvalgte arter og levesteder ved hjælp af app'en Det Store Naturtjek.

Et andet eksempel, som mest foregår på computere og internettet, er ScienceAtHome ved Aarhus Universitet. Her kan man spille forskellige computerspil, som hjælper forskerne til at lave og indsamle data, der kan bruges til at forstå fremtidens kvantecomputere, og hvordan menneskets hjerne generelt løser problemer. At citizen science ikke bare er for sjov, kan man se ved, at ét af ScienceAtHome's mange computerspil, Quantum Moves, allerede har genereret data til en publikation i ét af verdens mest anerkendte tidsskrifter, Nature.

De mange citizen science-initiativer tyder på, at borgere for alvor er på vej ind i forskningen. Det kan være med til sikre sammenhængen mellem forskningsverden og det øvrige samfund. Vi kan godt stille krav til forskningen om, at den skal være i fynboernes, jydernes, sjællændernes - ja, alles tjeneste.