Bofællesskab. Kragsbjerghave som mønster-kollektiv


Bofællesskab. Kragsbjerghave som mønster-kollektiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Sonja Milkær, Østerbæksvej 98, Odense M
Billede
Debat. 

I mange år er der bygget boliger til unge. De skyder op over alt. Både i midtbyen og ude omkring universitetet. Det har helt sikkert været nødvendigt i Odense, der efterhånden er blevet en stor uddannelsesby. De unge har imidlertid været tilgodeset i et sådant omfang, at det nu må være de ældres tur.

Der er stor interesse for bofællesskaber på hele Fyn. Det er, som om tanken om ikke at falde hen i ensomhed, når man bliver ældre, har fået ny næring igennem de seneste år.

Tanken er imidlertid ikke så ny. Allerede sidst i 1950'erne blev der tænkt moderne tanker på Odense Rådhus. Daværende borgmester Holger Larsen (S) samarbejdede allerede dengang med fire indflydelsesrige og visionære odenseborgere om at opføre et ældrekollektiv, og til det formål erhvervede de grunden på hjørnet af Kragsbjergvej og Østerbæksvej.

De fem, der udover borgmesteren var kreditforeningsdirektør Knud Andersen, underdirektør Mogens Staal, murermester L. Sand og landsretssagfører A.P. Henriksen, besluttede at stifte en fond og startede byggeriet af Kragsbjerghave, der blev indviet i 1961. Lejlighederne var andelsboliger, som man selv havde hals og håndsret over. Kragsbjerghave er etagebyggeri og har 127 lejligheder i forskellig størrelse.

I begyndelsen var der satset på eksklusiv beboelse. Der blev ansat en direktør, som udelukkende havde til opgave at administrere ejendommen og at ansætte det personale, der var nødvendigt for at tilgodese de forventninger, der var til et byggeri med egen restaurant og nærkøbsbutik. Dagens middag var inkluderet i huslejen og blev serveret i restauranten af unge damer iført sorte kjoler og hvide forklæder. Jo, der var stil over det. Det var ikke uden grund, at byggeriet i folkemunde blev kaldt "De rige enkers paradis".

I dag er Kragsbjerghave stadigvæk en fond - dvs. man ejer sig selv - og har egen bestyrelse. Dog er der ingen direktør, men man har indgået en administrationsaftale med et professionelt selskab.

Hverdagen på Kragsbjerghave er også meget anderledes, end den var i 1961. Men der er stadigvæk god service: Man kan stadig købe og få serveret sin middagsmad, men det er ikke en del af huslejen. Du kan gå ind i biblioteket, hvor bøgerne bliver udskiftet af Odense Centralbibliotek hvert halve år, og hvor du hver dag kan læse tre aviser. Og der er hotelværelser, så dine gæster kan overnatte.

Det er her, ligesom i de visioner, der beskrives af folk på hele Fyn, der drømmer om at være en del af en kollektivbeboelse for ældre, at de, der har lyst til samvær med andre beboere, har muligheden. På Kragsbjerghave er mulighederne mange. Man kan strikke, lave gymnastik, spille kort og være medlem af en læsegruppe. Som det seneste åbner der til marts en hobbykælder. Der spilles banko og vises film en gang om måneden.

Det seneste i rækken af gode tilbud en spændende foredragsrække, startende med historiker Asser Amdisen, der allerede den førstkommende søndag fortæller spændende historier om den danske kongerække.

Kragsbjerghave er et sted for borgere, der er fyldt 50, som gerne selv vil bidrage til at gøre en bymæssig bebyggelse, der ikke nødvendigvis er små huse med små haver, til et aktivt sted at blive gammel sammen med andre.

Jeg kan kun anbefale, at der bliver bygget kollektivboliger for ældre. Det er en samværsform, der betyder, at man ikke behøver at sidde alene, men får muligheden for at deltage i samvær med andre mennesker på sin egen alder, der har mod på og lyst til at give livet indhold højt op i alderen.

Bofællesskab. Kragsbjerghave som mønster-kollektiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce