Bioøkonomi er vejen til balance på jordens ressourcekonto
Af: bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S og formand for regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi, Flemming Besenbacher

Den 13. august i år markerede "Earth Overshoot Day", dagen hvor vores forbrug for i år nu har indhentet og oversteget jordens evne til at genskabe, hvad vi har brugt. De seneste to måneder og resten af året lever vi af nåden fra moder jords ufrivillige overtræksbevilling. Det er værd at bemærke, at det er den tidligste dato, dagen er faldet på, siden man begyndte denne årlige markering i starten af 70'erne, og siden 1997 har den bevæget sig fra slutningen af september til starten af august. Det går den forkerte vej, og det går hurtigt.

Heldigvis findes der mange produktive initiativer, som bringer en spirende optimisme ind i håbet om, at der også vil være en verden at leve og ånde i for de næste mange generationer. Globalt har vi netop kunne fejre toårs dagen for vedtagelsen af FN's verdensmål, SDG'erne, der har vundet et historisk solidt indpas i alle verdenshjørner på tværs af industrier og sektorer. Herhjemme afsatte Folketingets partier eksempelvis før sommeren 8 mio. kr. til at støtte projekter inden for grøn bioraffinering inden for rammerne af den nye PSO-aftale. Målet er, at udnyttelsen af biomasse, i form af blandt andet træ, landbrugsafgrøder eller gylle, skal håndteres mere effektivt og bæredygtigt i fremtiden. Kort sagt: Gennem en bedre brug af ressourcer skal vi gøres i stand til at producere mere på det samme areal, og samtidig reducere klimakonsekvenserne.

Konkret betyder den 8 mio. kr. store bevilling, at Danmark får sit første anlæg inden for grøn bioraffinering. Her vil man kunne lave kløver og græs om til foderprotein, grøntfoder og biogas. En væsentlig fordel ved dette er, at CO2-udledningen kan sænkes, da kløver og græs foretager fotosyntese, der optager næringsstoffer og lagrer CO2. Samtidig kan græs og kløver give op til dobbelt så højt tørstofudbytte som en almindelig kornmark og har stort set ikke brug for at blive sprøjtet med pesticider. Det vil blandt andet nedsætte landmændenes behov for at importere sojabaseret protein fra den anden side af kloden, hvilket selvsagt er til gavn for økonomien, miljøet og klimaet. Anlægget vil dermed have en positiv indflydelse på efterspørgslen efter afgrøder, der aktivt understøtter en grøn omstilling og som bidrager til en reduktion af negative klimapåvirkninger gennem bedre ressourceanvendelse.

I forrige århundrede var det olieraffinaderier, der omdannede råolie til produkter som benzin, polyester, maling, kemikalier og plastik. I det kommende århundrede vil det være bioraffinaderier, der gør det muligt ikke bare at producere de samme produkter uden brug af fossile ressourcer, men tilmed også binde CO2 i processen. Vi skal i fremtiden producere mere på det samme areal, hvis vi skal nedbringe vores kollektive ressourceovertræk og bioraffinaderier giver mulighed for, at vi ligefrem kan producere os ud af de udfordringer, vi står overfor.

Nu lyder 8 mio. kr. og et enkelt pilotanlæg ikke af meget, og det kommer næppe til at modvirke fremrykkelsen af "Earth Overshoot Day" med meget mere end et par nanosekunder. Men manglen på evidensbaseret viden udgør en væsentlig barriere for at opnå investeringer i nye teknologier, der kan accelerere en større og stærkere modbevægelse. Pilotanlægget giver mulighed for, gennem offentlig finansiering, at teste og dokumentere effekten samt demonstrere og optimere teknologien. Samlet vil det bidrage til tydeliggørelse af markedspotentialet og mindske private investorers og virksomheders risiko ved at tage del i udviklingen. Det er derfor væsentligt, at der øremærkes kapital til at motivere en evidensbaseret teknologisk udvikling og skabes grundlag for praktisk anvendelse af forskning for at tiltrække yderligere investeringer i den grønne bioøkonomi.

Mindst ligeså interessant er det, at bevillingen til grøn bioraffinering er et stærkt udtryk for, at den cirkulære tankegang ikke bare er kendt, men anerkendt inden for murene af det ministerielle og politiske system. At det er på dagsordenen i magtens centrum er en stor milepæl og en fundamental forudsætning for, at vi lykkes med at gøre bioøkonomi cirkulær.

Det er samtidig det første og vigtige skridt på vejen til at skabe en National Bioøkonomistrategi, som vi i regeringens advisory board for cirkulær økonomi har anbefalet regeringen at udarbejde. En samlet strategi og en justering af rammevilkårene vil for alvor gøre det muligt at udvikle en kommercielt bæredygtig bioraffineringssektor i Danmark, der bidrager til at optimere værdiudnyttelsen af biomassen. I dag er de eksisterende afgiftsfritagelser rettet mod at fremme anvendelsen af biomasse til energiformål. Det sker på bekostning af bioraffinering til en højere værdi, som kunne udvikles yderligere gennem fokuserede støtteordninger. Konkret betyder det, at biomassen ikke udtjener sin fulde nytteværdi. Studier viser at 1/3 af biomasse i Danmark omdannes til energi før man har udnyttet det fulde potentiale. Vi skal sikre, at incitamenterne er strømlinede, så det ikke bare bliver logisk, men også nemt for virksomhederne at prioritere en højværdianvendelse af biomassen.

At etablere bioraffinaderier et blot ét element i omstillingen af værdikæden. Et andet er at sikre, at der er noget at raffinere. Et øget brug af dyrkningssystemer og afgrøder, der udnytter fotosyntesen en større del af året, vil gøre det muligt af få godt 50 procent mere biomasse ud af Danmarks biologiske kredsløb. Sammen med en udbredelse af flere decentrale bioraffineringsanlæg begynder værdikæden så småt at hænge bæredygtigt sammen, samtidig med, at miljø- og klimabelastningen reduceres. Udfordringen er, at begge elementer i værdikæden - biomasse og anlæg - skal etableres samtidig for at undgå, at risikoen bliver for stor for den enkelte virksomhed.

Vi kan ikke gøre det alene. Derfor anbefaler vi regeringen aktivt at forsøge at reformere EU's landbrugspolitik, så den bidrager til at sikre de nødvendige politiske rammer, der baner vejen for nye cirkulære værdikæder og forretningsmodeller.

Danmark er internationalt anerkendt som foregangsland for innovative løsninger inden for cirkulær økonomi og bæredygtighed og vi udvælges ofte som case for analyser på området. En sådan status skaber en række muligheder for at influere på international regulering ved at vise et evidensgrundlag, der kan benyttes som fundament for udvikling af dansk og europæisk lovgivning.

Vi skal sikre, at vi fremmer bioraffinering, og at lovgivningen, nationalt som overnationalt, understøtter og omfavner de muligheder, den teknologiske udvikling bringer med sig. Her har vi allerede nogle lavthængende frugter. Tag eksempelvis den lovgivning, der ligger omkring udnyttelsen af animalske produkter. Fødevareproduktion genererer produkter med animalsk indhold, der ikke spises af mennesker. En stor del af disse materialer anvendes i dag til lavværdiformål som biogas og biodiesel. Det skyldes, at lovgivningen herfor er baseret på forældet viden, som begrænser genanvendelse af animalske produkter af sikkerhedsmæssige hensyn - selvom der eksisterer et potentiale for at anvende denne type biomasse til højere værdi uden at kompromittere dyr og menneskers sundhed. Ved at opdatere lovgivningen i takt med, at teknologien åbner nye metoder og videnskaben tilvejebringer den tilstrækkelige dokumentation, vil danske virksomheder fremadrettet kunne højne værdien i de animalske produkter markant, uden sundhedsmæssige konsekvenser.

På samme tid må det økonomiske aspekt ikke underkendes som en væsentlig drivkraft for motivationen bag en grøn omstilling. Casestudier gennemført af bl.a. Ellen MacArthur Foundation og McKinsey viser, at der fortsat er et signifikant uudnyttet økonomisk potentiale i den cirkulære økonomi, vores danske førerposition til trods. Foruden den miljømæssige gevinst - og nødvendighed - af en omstilling, kan vi i Danmark realisere 13.000 nye jobs og opnå et supplerende løft på 45 mia. kr. i BNP frem mod 2035. På EU-plan er der også mulighed for optimering: for eksempel bruger den gennemsnitlige europæer i gennemsnit 16 tons materialer årligt, hvoraf kun 40 procent bliver genbrugt eller genanvendt som materialer. Samlet set vurderes en omlægning til cirkulær økonomi at kunne skabe en økonomiske gevinst på op mod 13.500 mia. kr. om året i 2030 alene i Europa.

Det estimeres, at godt 20 procent af det økonomiske potentiale kan realiseres allerede inden 2020. Samtidig vil pilotprojekter, som førnævnte bioraffinaderi, have en positiv effekt på den danske økonomi gennem øget fremtidigt eksportpotentiale, i takt med at andre lande i højere grad inkluderer cirkulær bioøkonomi i deres grønne omstilling. Det kan forøge vores eksport med 6 procent, betinget af, at de cirkulære modeller viser deres modenhed.

Og denne omstilling vil ske. Se bare på store virksomheders øgede fokus på SDG-målene og det brede ønske om at leve op til Paris-aftalen. Det er ikke luftkasteller og fremtidsfantasier, vi har med at gøre her, men samtidig skal det understreges, at en transformation til en cirkulær økonomi kræver investeringer i forskning, innovation, udvikling, test, demonstration og markedsmodning af teknologier og løsninger. Det gælder indenfor en række områder, som produktdesign, produktionsprocesser, genfremstilling, genanvendelse, biobaserede materialer, cirkulære forretningsmodeller og produkter uden problematisk kemi.

Omstillingen vil især skabe ret så væsentlige økonomiske muligheder for foregangslandene ved at danne grundlag for en række nye forretningsmuligheder. Et stigende antal virksomheder opererer i dag med udgangspunkt i en cirkulære forretningsmodel og bidrager hermed både til reduktion af ressourcespild samt skaber flere meningsfulde jobs på det danske arbejdsmarked.

Start-up virksomheden To Good To Go reducerer madspild ved at give restaurationer muligheden for at sælge overskydende mad, på daglig basis, gennem en mobilapplikation. Dette koncept er et klassisk eksempel på en cirkulær "win-win-win". Producenter opnår en ny indtjeningskilde, forbrugere får et alternativ til dyr takeaway, og miljøet vinder ved redistribuering af måltider. Til dato er godt 700 ton mad "reddet" fra skraldespanden. Samtidig skaber virksomheden 20 jobs, og en ekspansion til nye markeder er igangværende. I den anden ende af skalaen har internationale koncerner også i stigende grad fokus på fordelene ved at få mest mulig nytteværdi ud af vores ressourcer ved at holde dem længst muligt i det økonomiske kredsløb. For eksempel bliver stadig flere af IKEAs produkter produceret af genanvendte og genanvendelige råvarer. Virksomheden har blandt andet udviklet et nyt materiale på markedet - en plastfolie lavet af genanvendte PET-flasker, hvilket sænker produktionsomkostningerne og forbrugernes pris og sparer miljøet for nogle af de milliarder af PET-flasker, der hvert år ender som uønsket affald.

Der findes utallige muligheder for at opnå lignende "win-win-win"-modeller og understøttes traditionelle aktørers indsats af innovative entreprenører, kan vi for alvor accelerere udviklingen af cirkulære forretningsmodeller.

Derfor anbefaler vi i regeringens advisory board for cirkulær økonomi, at der afsættes nye midler til cirkulær økonomi gennem flerårige bevillinger til blandt andet Innovationsfonden, Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og Markedsmodningsfonden, mens de eksisterende støtteordninger og forskningsbevillinger screenes med henblik på at integrere cirkulær økonomi heri.

Da det kan være svært at omsætte mål til konkret handling, er det ekstra vigtigt, at offentlige aktører træder i karakter som primus motorer og understøtter nytænkning af forretningsmodeller og bygger bro mellem teknologi og marked. I England lancerede man sidste år verdens første master-uddannelse inden for cirkulær økonomi, en toårig uddannelse, der i samarbejde med Ellen McArthur Foundation forbereder eleverne på at håndtere overgangen fra en lineær tankegang for deres nuværende og fremtidige arbejdsgivere. I Danmark indviedes kort før sommeren Center for Cirkulær Bioøkonomi ved Aarhus Universitet, som vil forske i og udvikle bioøkonomiske produktionssystemer og koncepter for recirkulering af bl.a. bioraffineringsmetoder og højværdiprodukter baseret på grønne afgrøder, marin biomasse og bi- og restprodukter fra landbrugs- og fødevaresektoren.

Gennem samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner sikres det, at forskningen resulterer i løsninger, der nemt kan omsættes til praksis og derved accelerere omstillingen til cirkulær økonomi. Samtidig vil det bidrage til den vækst, beskæftigelse og eksport af cirkulære teknologier og løsninger, som vores klode og verdensøkonomi higer efter. På sigt betyder det forhåbentligvis, at vi ikke længere lever en stor del af året på moder jords kredit, men i stedet kan lykkes med at skabe et bæredygtigt overskud på vores ressourcekonto.

Vi er på vej. Det bør i denne omstilling være det altoverskyggende mål, at vi engang i fremtiden kan fejre, at "Earth Overshoot Day" for første gang nogensinde vil rykke sig tættere på efteråret end foråret. Danmark kan ikke gøre det alene, men ved at turde gå forrest både inden for teknologi og regulering, kan vi bygge fundamentet for en grønnere verden, ét bioraffineringsanlæg ad gangen.