Bernstorffsmindeelev: Det har været en følelsesmæssig rutsjebane
Af: Helena Bak Hollænder - elev på Bernstorffsminde Efterskole

Bernstorffsminde Efterskole har de seneste uger været centrum for heftig debat, og konflikten foregår fortsat - henover hovederne på os elever.

Onsdag 17. maj blev 16 elever sendt permanent hjem, da de, sammen med 30 andre elever, indrømmede at have indtaget alkohol eller snus på skolen.

Historien har skabt kæmpe rabalder i medierne og på internettet. Hovedsageligt fordi en flok forældre til børn, der går eller tidligere gik på skolen, har været utilfredse og i vildrede over den uheldige situation.

Hele denne oplevelse har været yderst ubehagelig og ikke uden store følelser. Men samtidig bemærker jeg, at vi som elevflok har skabt et virkelig tæt sammenhold henover året, der kommer os til hjælp i denne situation - blandt andet takket være skolen.

Det er blevet diskuteret meget, hvorvidt vores rettigheder som elever er blevet krænket i hele dette forløb. Personligt er det slet ikke sådan, jeg har oplevet situationen. Alle fik vi muligheden for at stå frem og indrømme vores fejl, hvilket har betydet, at mange har fået taget et massivt pres af deres skuldre. Jeg har den dybeste respekt for dem af mine venner, der har vist mod nok til at stå ved deres handlinger og tage konsekvensen deraf. Tak.

Alle elever på skolen har været klar over, at disse ting fandt sted i en vis grad. Der er dog i dagens Danmark opstået en kultur, der dikterer, at man ikke blander sig i, hvad andre foretager sig, og da slet ikke "sladrer til en voksen". Gruppepres kan være en meget skræmmende ting, især hos unge mennesker. Jeg er træt af, at vi bliver kategoriseret som en flok møgunger, der har "redt sin egen seng", når der i virkeligheden er tale om et samfundsmæssigt problem, der findes overalt i ungdomskulturen. Men hvem ved? Måske havde vi undgået at skulle smide så mange elever på porten, hvis nogen havde haft viljen til at stå fast overfor sine kammerater?

Fællesskabet fortæller ofte den gode historie, men i dette tilfælde, desværre, også den dårlige.

I denne såkaldte shit-storm af sure forældre, der lufter deres holdninger i en meget hård og umoden tone, samtidig med den opmærksomhed og det pres, der bliver lagt på skolen via medierne, kan det være meget svært for os elever at finde hoved og hale i, hvad der er rigtigt og forkert. Grænsen mellem prangende, utroværdige overskrifter og den virkelig verden er meget sløret. Det skaber utryghed og mistillid.

Hvilken betydning har det for vores forhold i elevflokken, når vi ved, at vores forældre risikerer at gå i flæsket på hinanden online? Når vi ved, at det er vores hjemsendte venners forældre, der lige nu arbejder på at lægge sag an mod en skole, vi holder virkelig meget af?

Der er, ifølge min opfattelse, en meget bred enighed om, hos elevflokken, at grænsen er nået for længst. Vi har ikke brug for mere medieomtale og medlidenhed eller flere artikler, der sviner vores hjem til. Vi har brug for at afslutte vores år med manér, så vi kan se os selv i øjnene efterfølgende.

De lune forårsdage hjælper dog på humøret, og da vi var på Ærø forrige søndag, glemte jeg helt den ærgerlige situation på skolen. Der handlede det bare om at spise is, danse folkedans og nyde hinandens selskab. Simpelt.

Men så er der andre tidspunkter, hvor jeg støder ind i en elev, der er på skolen for at pakke sine ting, eller jeg hører nogen diskutere endnu en artikel, der kritiserer skolen, og straks står jeg igen med en tom mavefornemmelse og et hoved fuld af spekulationer.

Det er en følelsesmæssig rutsjebane.

Jeg ser frem til en skøn sidste måned på Berns, med nogle af de vigtigste mennesker i mit liv. Og jeg glæder mig til at gense jer, der måtte rejse tidligere. Jeg tror jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at I er savnet.

Mere om emnet

Se alle

Alt for mange løftede pegefingre uden konsekvens

Bernstorffsminde: Stor respekt for ledelsen

2
Bernstorffsminde: Tid til selvpromovering af efterskolerne

Bernstorffsminde: Tid til selvpromovering af efterskolerne