Begravelse: Grin, snak og snøft - og så er der gravøl og pil-selv-rejer


Begravelse: Grin, snak og snøft - og så er der gravøl og pil-selv-rejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I de senere år er det blevet mere almindeligt, at danskerne får deres aske spredt over åbent hav. Tre til fem procent af danskerne vælger denne løsning - f.eks. bliver prins Henriks aske dels spredt over åbent hav, dels nedsat i en urne ved Fredensborg Slot.

Det mest almindelige er dog, at man får nedsat sin urne på en kirkegård - eller bliver begravet i kiste samme sted.

Hvad ønsker du, der skal ske med dig, når du dør? Skal du begraves i kiste? Kremeres og nedsættes på urnekirkegård? Spredes over åbent hav? Nedsættes i urne i privat have - eller i en skov? Hvorfor ønsker du netop det? Hvilke ønsker har du til, hvordan begravelsen/bisættelsen/urnenedsættelsen skal finde sted?

Marianne Jensen, Mågevej 2, Vissenbjerg
Illustration: Mikkel Damsgård Petersen

Når jeg engang dør, er mit ønske, at jeg kan bruges til at studere for de nye læger, hvis de kan bruge det til noget, og ellers skal jeg bare i de ukendtes. Ingen skal have arbejde med et sted at holde eller noget. Vi er kun min mand og jeg, kun et par nevøer som ikke bor i Danmark ellers ingen familie mere, da vores familier var meget små, og vi er de sidste.

Birthe Larsen, Tronnealle 42, Nyborg

Jeg har tilmeldt mig ordningen: Neurobiologisk Forskning og har doneret mit legeme til forskning. Rester skal sættes i de ukendtes grav.

Egon Johansen, Plouggårdsvej 21, Nr. Lyndelse

Da jeg stadig er medlem af folkekirken, må jeg nok ønske kremering og urne nedsat i urnegrav, men det må mine efterladte afgøre, hvorledes de ønsker at tage afsked. Jeg opfatter kirken som en del af vor kulturarv som en sammenhængs kraft for det danske samfund, selv om jeg kunne ønske en fornyelse af folkekirken, som jeg håber, vi kan bevare, for uden vor historie bliver vi et meget fattigt samfund.

Helge Levin, Bjergmarken 25, Hjallese

Min beslutning indtil videre er, at jeg ønsker at blive kremeret og urnen nedsat på urnekirkegården. Denne form for jordfæstelse er efter min mening den mindst ressourcekrævende og derfor den rigtigste.

Carsten Hansen, Lindebjerg Have 22, Veflinge

Jeg skal brændes og nedsættes på urnekirkegård, eventuelt med en plade ellers på de ukendtes. De efterladte må bestemme, hvad der er bedst for dem.

Peder Clemmensen, Fuglebakken 250, Snestrup, Odense NV

Som menneske tilhører vi Gud med krop og sjæl. Af jord er vi kommet, til jord skal vi blive, af jorden skal vi igen opstå. For mig er det fint nok, hvis mine efterkommere finder den nemmeste og for dem billigste løsning, når de til sin tid skal overlade mig i Guds varetægt. Livet er kort, og vi skal nok regne med at være død temmelig længe.

Palle Kjærbøll, Løgeskov 29, Stenstrup

Jeg vil nedsættes på urnekirkegård. Så har børnene et sted at gå hen, uden at de skal passe et gravsted.

Jørgen Heidemann, Skovbakken 22, Skt. Klemens, Odense S

Modetrenden i form af ligbrænding samt askespredning på hav eller i naturen symboliserer for mig hedenskab, ateisme og kulturradikalt såkaldt "fritænkeri" - fænomener, som alle byder mig imod.

Følgelig ingen vaklen i valget af kiste-begravelse efter god kristen skik i indviet jord på vor kirkegård ved siden af den hustru, som for tidligt "gik i forvejen" efter et halvt århundredes kærligt følgeskab.

Allan Hejnfelt, Mosegårdsvej 28, Odense C

Vigtigst for mig er, at min bisættelse er renset for religion. Dertil har jeg nemlig oplevet for meget religiøs åndsformørkelse. Bisættelsen skal være så simpel som muligt, men ønsker mine efterladte en ceremoni, skal den forestås af Humanistisk Samfund.

Kistesnedkeren og blomsterhandlerne skal ikke score kassen på min bisættelse, dertil har jeg oplevet for megen elendighed i mit udviklingsarbejde i Afrika. Derfor skal min billigste brændkiste udsmykkes med kvitteringer fra donationer til ikke-religiøse hjælpeorganisationer f.eks. Røde Kors. Om familien ønsker et simpelt urnested, er det op til den. Heldigvis tror familien heller ikke på alt det vås om Guds rige, så der er god forståelse for mine ønsker.

Søren Clemmensen, Kildevangen 67, Ringe

Jeg skal kremeres og nedsættes i urne på den lokale kirkegård.

Lars Rimfalk Jensen, Møllevejen 44, Marstal

Mit eget ønske er at blive kremeret og spredt over vand, men jeg har fortalt min hustru, at hvis det er hendes ønske at nedsætte min urne i f.eks. en skov, så hun har et sted at mindes, så er det helt i orden.

Jørgen Andersen, Skovhusevej 72, Rynkeby

Kremeres og nedsættes i urne i privat have/skov.

Andreas Hallander Thiel, Lindealle 11, Tommerup

Jeg har intet ønske om at skulle ligge på en kirkegård på et almindeligt gravsted, som børn og børnebørn vil føle sig forpligtet til at skulle passe og besøge. Mit fødested er Aalborg, og selvom jeg de sidste 20 år har været bosat på Fyn, så ønsker jeg mit sidste hvilested i min fødeby. Halvdelen af min aske skal spredes i Limfjorden, mens resten skal strøes ud over Aalborg Stadion. Det er mit ønske.

Per Johansen, Søndervejen 25, Søby Ærø

Jeg vil gerne spredes på åbent hav, da jeg har sejlet i 38 år.

Elisabeth Ryberg Poulsen, Lindevej 33, Odense SV

Min mands aske blev spredt ud i Vesterhavet fra en fiskerbåd ud for familiens sommerhus. Hele den nærmeste familie deltog. Jeg har samme ønske! Der er i vore dage, hvor alle har alt for travlt, ikke tradition for at gå på kirkegården og passe gravsted. Desuden flytter familierne rundt i landet. Man bor ikke længere på samme egn, så det at skulle passe et gravsted, der ligger i en anden landsdel, er kun til besvær - og bliver ikke gjort.

Ole Falk, Vindegade 52, Odense C

Kremeres og nedsættes i de ukendte kirkegård. Ikke noget med sten og vedligeholdelse. Jeg er død, og mine musikalske venner skal tage afsked, med de numre som jeg holdt mest af. Så vil jeg eksistere i mine kæres bevidsthed som ham, der på en god måde var en skør skid.

Bjarne Madsen, Dunhammervænget 127, Odense SV

Jeg synes, at de, som er tilbage, skal bestemme.

Anne-Marie Hansen, Jens Juelsvej 26,2, Odense M

Jeg ønsker kremering, og urnen skal nedsættes i en skov. Odense Kommune har en skovgravplads, der er så smuk.

Charlotte Schultz, Hvedemarken 18, Vissenbjerg

Asken bør være min families private ejendom. Dybest set ønsker jeg at min datter kunne få lov at opbevare min urne med asken i, som hun måtte ønske det. Dermed også at det er hende, som afgør hvor urnen skal stå/sættes/asken spredes. Min datter er orienteret om, at jeg går ud fra at jeg selv er ret lige glad på dét tidspunkt ...

Optimalt har jeg nået at skrive et farvel-brev til mine nærmeste; familie og venner bliver inviteret til gravøl og pil-selv-rejer, min yndlingsmusik er sat på anlægget, der bliver set på fotos, der deles minder; snakken går og der grines, snøftes og synges et par slagsange. Ingen højtidelighed til mig tak, selv om jeg på det tidspunkt nok er ligeglad...

Kent Madsen, Odense SØ

Jeg skal såmænd bare brændes og på de ukendtes, hvor jeg kan være i fred og ro.

Anne Hjeresen Karlsen, Bjørnøvej 18, Svendborg

Jeg vil have min aske spredt ud over vandet. Blandt andet for mine børn bor ikke ret tæt ved min bopæl, og hvor skal man så vælge at stedes til hvile. Der er jo vand omkring hele Danmark, så kan de alle tre mindes deres mor på den måde. Det har jeg det godt med. Jeg ønsker en stille bisættelse uden alt det halløj. Der er ikke så mange, der vil have kontakt, mens vi lever sådan oplever jeg det.

Frits Feodor Nielsen, Bellevue 1 2.th, Rudkøbing

Begraves i kiste.

Leif Vesterlund, Engsvinget 5, Odense SV

Brændes og nedsættes på en urnekirkegård.

Jørgen Krøigård, Skrænten 21, Odense N

Da jeg ikke er medlem af nogen religion, heller ikke folkekirken, vil jeg begraves uden medvirken af en salmehøker.

Som barn besøgte jeg tit mine bedsteforældres grav sammen med familien, men det er der ikke så mange der gør i dag. Derfor vil jeg kremeres og derefter i de ukendtes grav, gerne på skovkirkegården. Men det må mine børn bestemme. Når jeg først er død, må de gøre som de vil.

Keld Haurholm Nielsen, Sivager 11, Bogense

Jeg har tænkt, at jeg skal have en viking-begravelse på et skib, der bliver sat ud på en sø eller på havet - som den høvding jeg er. Jeg er her på Valhal, og så skal der festes i flere dage. Jeg mener, at det at dø bare er en rejse til et andet sted, og det skal fejres, så man kommer godt af sted og bliver husket som noget godt for mine efterkommere. Derfor skal de feste og være glade og glæde sig til, at vi mødes engang.

Vagn Gram, Fruens Løkke 49, Faaborg

Jeg vil i en urne på en kirkegård. For det første er det mere miljøvenlig at lade sig brænde, synes jeg. For det andet vil et gravsted med en sten eller plade være et sted, som de nærmeste kan mødes og mindes. Det er vigtigt.

Jeg har selv haft brug for at komme på gravstedet og "tale" med mine kære. For fem år siden måtte jeg begrave en datter - hende "taler" jeg stadig med ved særlige lejligheder.

Helge Peder Strandlyst, Smedebakken 32, Odense N

Der er aftalt, hvad der skal ske med os, når tiden kommer til os.

Dorte Fox Maule, Bakkevej 30, Glamsbjerg

Jeg har fået mit ønske nedfældet og bekræftet. Når jeg dør, skal der ifølge loven følges visse regler, men når de er overholdt, skal min krop overlades til patologer og medicinstuderende. Hvad der bliver tilbage, når de er færdige, skal brændes og derefter strøes ud over vand.

Dette er sket efter samtaler med mine børn, som er fuldstændig indforstået.

Preben Overbeck, Dæmningen 13, Nr. Broby

Jeg ønsker at blive kremeret - og at urnen bliver nedsat på kirkegården. Helt enkelt.

Ivan Mortensen, Damhusvej 28, Odense C

Ved ikke endnu. Jeg tror, jeg vil kremeres og nedsættes på urnekirkegård, men det er ikke noget, jeg har tænkt så meget på. Det er svært at afgøre og noget, man skal drøfte med sin familie.

Carsten Bertelsen, Havnegade 18 1. sal, Nyborg

Kremeres og nedsættes på urnekirkegården ved kapellet, Heden, Odense, hvis altså jeg dør før min hustru. Dør jeg efter hende, har jeg ingen specielle ønsker. I kan gøre det billigst muligt, da jeg ikke mener, den døde krop er andet end et kadaver.

Ole Gilberg, Prinsensgade 13B, Marstal

Det er ikke så vanskeligt. Jeg skal brændes og spredes ud i havet. Det er en 40 år gammel beslutning, som, hvis nogen skulle være i tvivl, står i mit testamente. Årsag: Der er ingen, der skal gå og bekymre sig om, hvor længe der skal gå, før de kan tillade sig at nedlægge gravstedet.

Og måske har jeg efterladt nok til, at de efterlevende kan holde et gevaldigt gilde, hvor de bliver enige om, at jeg var en frisk fyr eller et dumt svin. Jeg er ligeglad, bare det bliver en fest.

Allan Bech, Sybillesvej 96, Korinth, Faaborg

Når jeg dør, vil jeg forære mine jordiske rester til forskning ved universitetet, så lægevidenskaben kan blive dygtigere i fremtiden. Dette synes jeg, at jeg skylder den danske lægestand, som har opereret mig ganske gratis, mens jeg var i levende live.

Solveig Møller Petersen, Græsvængevej 6, Marstal

Kremeres og ned på de ukendtes grav.

K. Lambertsen, Ved Grotten 78, Assens

Jeg ønsker at blive begravet i kiste og med mindekomsammen efter. Det er en fin måde at få afslutte det på og lettere for alle, at man har fået hilst på de pårørende. Det er ikke ok med mig at spredes i naturen, og min erfaring er også, at det senere i livet kan være godt at have et sted at gå hen.

Mai-Britt Schultz, Knasterhovvej 2, Svendborg

Jeg synes, det er urimeligt dyrt at blive begravet, også selvom man er medlem af folkekirken. Tror mange vælger løsningen med at få strøet asken, af hensyn dels til de efterladte, intet gravsted at vedligeholde, og så prisen... Jeg vil helst begraves på en smuk kirkegård, med et æbletræ i favnen.

Ib Jacobsen, Kongensgade 69, Odense C

Jeg skal kremeres og nedsættes i skoven, hvor begge dele skal være privat, med lidt til mund og gane for de deltagende.

Jeg er sikker på, at folk i dag vælger de ukendte, havet eller skoven, da mange familier er spredt ud over det ganske land, og besøg på gravsted ikke er noget, der sker ret ofte, selvom man betaler til stedet. Samfundet har ændret sig, og de fleste mennesker, som har haft tætte slægtninge på kirkegården i mange år, er kun kommet forbi af pligt måske til jul og fødselsdag.

Flemming Rasmussen, Vinkelstræde 11, Marstal

Både min hustru og jeg ønsker kremering og efterfølgende nedsættelse på den del af kirkegården, der er forbeholdt urner. Ønsket må mest tilskrives æstetiske grunde.

Flemming Lavsen, Hollufgårdsvej 6, Odense S

Når jeg dør, skal jeg kremeres, uden kiste, hvis det kan lade sig gøre og urnen skal være af pap/papir og nedsættes på en skovurneplads. Der skal ikke medvirke nogen præst ved bisættelsen.

Carlo Pedersen, Toftevænget 17, Nyborg

Når min tid kommer, skal familien ikke have en masse besvær med det, så kremeering og nedsættes på en urnekirkegård i al stilfærdighed.

Om der efter min bisættelse skal afholdes mindehøjtidelighed vil jeg ikke bestemme på forhånd. Mine børn afgør det.

Ulrik Andersen, Langebyende 2, Søndersø

Begraves i kiste på den lokale kirkegård efter en traditionel højtidelighed i kirken. Måske ikke særlig "spændende", men føles rigtigst for mig.

Svend Aage Jensen, Villestoftehaven 169, Odense NV

Jeg har bestemt, at jeg skal kremeres, og at urnen nedsættes på en urnekirkegård. Fordi efterladte skal have et sted at gå til for at besøge mig, men uden at der er store omkostninger forbundet med dette.

Egon Olsen, Torvegade 21, Tommerup

Min kone og jeg har aftalt, at vi skal brændes og urnen sættet ned på kirkegården på Broholm kirke.

Harald Smith, Ildfuglevænget 123, Odense S

Skal i urne, resten er jeg bedøvende ligeglad med.

Jesper Møller, Søllen 4, Ringe

Jeg skal brændes - har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til anbringelse af urne eller spredning af asken, men kunne godt forestille mig at sted i naturen, dog så mine efterladte har et sted, hvis de har brug for det.

Johannes Simonsen, Høgevænget 22, Odense NV

Jeg ønsker at blive begravet på Paarup kirkegård, grundet min tro/ forhåbning om opstandelse fra de døde på den yderste dag! Hvordan begravelsen skal foregå, har jeg nedskrevne ønsker om til mine efterladtes brug.

Per Skodborg Jørgensen, Mejsevænget 10, Tommerup

Med de strømninger, der er i samfundet, er det vel naturligt at tage stilling til, hvad der skal ske efter livet. For mit vedkommende skal det helt sikkert være kremering. Om jeg skal spredes over det åbne hav eller sættes ned en urnekirkegård syntes jeg må være de efterladtes afgørelse.

Carsten Nielsen, Lindegårdsvej 23, Millinge

Jeg skal af hygiejne årsager helt sikkert kremeres, og resterne nedsættes på en kirkegård. Der er så de efterladte, der afgør, hvor længe de ønsker dette gravsted. Alt skal foregå i stilhed.

Niels Rendbæk, Hyldevænget 2,1 tv, Odense SØ

Min aske skal spredes i Sihanoukville i Cambodja, hvor jeg havde så mange gode år.

Jeg boede der nogle år og oplevede mange ting - både gode og dårlige. Jeg reddede nogle liv (gadebørn), jeg fik hurtigt venner. Det var nogle vilde, men gode år, og hvis jeg kunne, ville jeg være der nu og resten af mit liv.

Min kone har lovet mig at gøre det. Hun er meget yngre end mig, der er 60 år, så det skal nok gå.

Jeg har rejst over hele verden hele mit liv, men aldrig været så glad for et land som Cambodja.

Sonja Nim, Markledet 10, Birkum, Odense SØ

Siden vi i år 2000 købte et sommerhus i Skovkrogen ved Haarby ud til Helnæsbugten, har jeg ønsket at blive kremeret, og at asken skal spredes ud i bugten. Jeg har siden fået Kirkeministeriets tilladelse til det.

Mit ønske vil jeg gerne have opfyldt ved, at en lokal båd tager min nærmeste familie med ud på bugten og spreder asken ud og eventuelt at strø lidt blomsterhoveder ud sammen med.

Da jeg er meget glad for at bade, ønske både min mand og min datter og i hvert fald også det ene barnebarn at svømme sammen med mig ude i bugten, når jeg er nået hinsides.

Pernille Weiss, Wildersgade 26, Christianshavn

I mange år forestillede jeg mig en begravelse med gravsted. Men det var før, livet lærte mig om kærlighed, om følelsen af hjem og hvad sorg, tanker om død, opstandelse, tilgivelse osv. egentligt er for os efterladte, levende mennesker.

I dag ved jeg, at jeg vil brændes. Min urne skal i jorden ved siden af min elskede, og på vores grav skal der stå en lille taburet, hvor de, der har brug for at fortsætte de samtaler, de har haft med os, kan tage dem i fred og ro i et stille hjørne af en gammel, godt bevokset kirkegård. Lidt af min aske vil jeg gerne have lagt i små rør til mine kære og nære, som kan sprede den lige der i tid og sted, hvor deres afsked med mig fylder dem med fred og taknemmelighed over for det, vi har haft sammen.

Begravelse: Grin, snak og snøft - og så er der gravøl og pil-selv-rejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce