Barndom. Harmonikakufferten fyldt med minder


Barndom. Harmonikakufferten fyldt med minder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ginie Pedersen, Borchsvej 8, Odense V
Billede
Debat. 

I min stue står en gammel grå og slidt harmonikakuffert. Ikke specielt pæn mere, men den er fyldt til randen med minder fra min barndom. Ikke mange af dem handler om den fine røde harmonika, der normalt ligger i kufferten. De handler især om de gange, hvor den fine røde harmonika lå derhjemme og ventede på at få sit etui igen.

Da jeg var barn, var det harmonikakufferten, jeg havde med, når jeg var på koloni med børnehaven eller skolefritidsordningen. Nogle gange var den så fyldt, at der skulle hjælp til at få den lukket. Primært når vi skulle hjem fra tur, for så var den fyldt til randen med fine sten og muslinger.

Når jeg ser den gamle harmonikakuffert vækkes minder om: o Morgensang i nattøj ved flagstangen, mens flaget blev hejst. o At for at komme på stranden måtte vi først over marken med køerne og den store tyr. o Emnedage om indianere: tipier, voksne klædt ud som indianere, bål og fine smykker lavet af selvfundne ting på stranden. o Engen med det høje græs og mælkebøtter, som man kunne gemme sig i. o Postkort med navn og adresse på, som blev skrevet og sendt. Det var altid spændende at se hvem der kom hjem først. o Masser af sjov og grin. o Sejlturen eller turen på ladet af traktoren for at komme over til hytten. o Samlinger, hvor der blev læst historie for os. o Fællessang med en voksen der spillede guitar. o Da jeg fik halsbetændelse og ikke ville hjem. o Fornemmelsen af hvor seje vi var - på tur uden forældre. o og meget mere, for jo mere man tænker, des flere detaljer dukker op.

Der er mange af de voksnes navne, som jeg ikke længere kan huske. Der er helt sikkert også mange børn, som jeg har glemt. Til gengæld, når jeg tænker tilbage på de ture, har de været fantastiske. Det er et minde om ture, hvor der hele tiden var fedt at være. Til daglig havde vi det ret frit i forhold til, hvad vi ville lave i min sfo, så hvem man legede med afhang af aktiviteter, fællesskaber og venner. Men på koloni var det hele sfo'en samtidig, i hvert fald som jeg husker det.

Ved hytten blev vi hevet ud af den sædvanlige kontekst, og med det store frirum, friareal og med de anderledes aktiviteter betød det, at der blev knyttet venskaber og fællesskaber på tværs. Vi så også op til de store drenge og piger på turen. De kunne så mange ting, som jeg også gerne ville lære.

Om det kaldes for koloni, studierejse eller lejrskole, om rejsen er med skole- fritidsdel eller kombineret, så giver det oplevelser der huskes.

Alle børn burde have mulighed for at få sådanne oplevelser. Her skabes historier, der huskes for evigt. Historier, der snakkes om, igen og igen - også når man er blevet voksen, selvom man måske skal mindes om det ved hjælp af en stor slidt harmonikakuffert.

Barndom. Harmonikakufferten fyldt med minder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce