Bare fordi man er stærk behøver man ikke spille så hårdt med musklerne
Af:

Anders Kronborg, folketingskandidat for S, Rensdyrvej 5, Esbjerg N. og John Martin Schmidt, kredsformand for S i Esbjerg, Venusvænget 46, Esbjerg

OK18: Selvom man er stærk og har musklerne til rådighed, så skal man altid overveje nøje, hvordan man vælger at spille med musklerne.

De offentlige arbejdsgivere - herunder Kommunernes Landsforening (KL) - er naturligvis i deres legale ret til at varsle lockout, efter at lønmodtagerne har varslet strejke, men man er også i sin gode ret til at afvente. Man behøver heller ikke at spænde musklerne så meget, at trøjen revner.

I 2008 valgte Socialdemokraterne i Kommunernes Landsforening således at stemme nej til brugen af lockout i storkonflikten. Socialdemokraterne argumenterede i 2008 bl.a. for, at en lockout ville optrappe konflikten.

Musklerne blev i 2013 brugt til sit yderste på skoleområdet, da det var ramt af en måneds lockout, som blev afsluttet med et lovindgreb. Lockouten i 2013 har været omkostningstung - og har skabt mistillid hos flere offentlige ansatte til de frie forhandlinger og den danske model. Moderniseringsstyrelsens store indflydelse i de offentlige overenskomstforhandlinger, samtidig med at de skal effektivisere den offentlige sektor, har betydet mishag hos mange faggrupper i den offentlige sektor, da effektiviseringerne også skal findes i overenskomstforhandlingerne. Armslængden fra lovgiver til forhandler på arbejdsgiversiden virker ikke til at være særlig lang.

I Septemberforliget fra 1899 er både strejke- og lockoutvåbnet en legal del af magtspillet på arbejdsmarkedet. Udfordringen i forhold til de offentlige overenskomstforhandlinger er, at desto flere der bliver lockoutet, jo bedre ser den offentlige økonomi ud, da de manglende lønudbetalinger i forbindelse med en konflikt, har den sideeffekt, at stat-, kommune- og regionskasserne fyldes op. Derfor har strejke- og lockoutvåbnet ikke samme effekt på det offentlige arbejdsmarked, som det har på det private arbejdsmarked. Netop derfor bør man fra arbejdsgiversiden også træde varsomt, og det virker unægtelig som en overreaktion, at man modsvarer en varslet strejke på forholdsvis få procent til at varsle en omfattende og næsten 100 procents lockout af personalet.

Det har nogle voldsomme omkostninger for borgere og medarbejdere, når man udelukkes fra sin arbejdsplads. Man bør derfor altid mane til besindighed og eftertænksomhed. Det er vores fornemmelse, at arrene og sårene fra konflikten på skoleområdet i 2013 endnu ikke er helet. Vi anser det f.eks. for meget alvorligt og med skadelige virkninger at kaste vores folkeskole ud i en ny og omfattende konflikt. Et lovindgreb er noget, der bør høre til sjældenhederne og ikke noget, der bør være normen. KL spændte allerede musklerne i forbindelse med opvarmningen til overenskomstforhandlingerne i 2018, hvor de tidligt meldte ud, at de ikke ville åbne for lærernes arbejdstid i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Den samme melding blev fulgt op af Sophie Løhde (V), som er minister offentlig innovation, og en central person i overenskomstforhandlingerne på statens område. Hun meddelte, at det var afgørende for hende, at lærernes nuværende arbejdstidsregler blev fastholdt ved overenskomstforhandlingerne i 2018. At der på et tidspunkt er lavet et lovindgreb, bør ikke gøre en situation statisk. Der er brug for en aftale, som både ansatte og arbejdsgivere kan se sig selv i. Hvor arbejdsgivere og lønmodtagere giver og tager. Og finder løsninger i fællesskab.

Vi vil gerne sende den klare og tydelige opfordring - også til vores partifæller, som har "arbejdsgiverkasketten" på i de offentlige forhandlinger. Vi har ikke brug for en konflikt på det offentlige område. Vi har brug for, at vores medarbejdere i den offentlige sektor føler sig værdsat og anerkendt, da der kommer rigelige med rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at arbejdsgiverne er de stærkeste. Ved en omfattende lockout kan strejkekasserne hurtigt blive tømt, og der vil formentlig også komme et lovindgreb, men hvem gavner det egentlig ud over fyldte offentlige kasser for en kort tid?

Det, der for alvor vil gavne, er en aftale og knap så meget at vise musklerne frem.