Bæredygtigt landbrug. Ingen vinder ved at lade sprøjtelandbruget fortsætte som nu
Af: Christian Poll, Alternativets landbrugsordfører

Alternativets forslag om at omlægge det danske landbrug til 100 procent økologi inden 2040 bliver i et indlæg 11. april kritiseret af Allan Holm Nielsen, fordi han ikke er enig i, at økologisk landbrug er mere bæredygtigt end sprøjtelandbrug. Det mener han er tydeligt, når man blandt andet ser, hvor meget støtte, det økologiske landbrug får.

Allan Holm Nielsen har fuldstændig ret i, at økologiske landmænd og sprøjtelandmænd, der ønsker at omlægge til økologi, især i omlægningsperioden modtager højere støtte. Det gør de, fordi det er dyrt at omlægge. Både fordi driften helt fysisk skal lægges om, og fordi de ikke kan få højere priser for deres produkter, før de har fået omlagt helt til økologi.

Men der er tale om en midlertidig merstøtte, som jo så ikke vil være nødvendig efter 2040, hvis vores mål om at få omlagt hele det danske landbrug til økologi lykkes. Økologien har nemlig vist sig at være en strålende forretning for landmændene, fordi danskerne, såvel som resten af verden, i stigende grad er villige til at betale mere for varer, der ikke er sprøjtede med gift, tager hensyn til vores natur og miljø og sikrer høj dyrevelfærd.

Sprøjtelandbruget, derimod, befinder sig i en regulær økonomisk krise. Med en samlet gæld på omkring 380 milliarder kroner må den ene landmand efter den anden dreje nøglen om, og samtidig har den nye generation af unge landmænd svært ved at starte egen drift op, fordi banken ikke tør give lån til et forgældet erhverv.

Det er dén onde spiral, vi med Alternativets udspil 'Bæredygtigt Landbrug' ønsker at hjælpe landbruget ud af. Blandt andet foreslår vi at tilbyde statsgaranterede lån til førstegangskøbere, der ønsker at starte økologiske landbrug, så den nye generation af unge økologiske landmænd får bedre muligheder for at etablere sig. Derudover vil vi sikre den optimale støtte til de landmænd, der står i kø for at udvide eller omlægge til økologi, ved, at en betydelig del af EU's landbrugsstøtte skal gå specifikt til bæredygtige landbrugsformer.

Det er dog ikke kun støtten til det økologiske landbrug, der får Allan Holm Nielsen til at betvivle det bæredygtige potentiale i økologien. "Det største problem ved økologien", skriver han, "er forurening med skadelige bakterier og fremmedstoffer". Her nævner han campylobacter som et eksempel på, at sundhedsmæssige risici ikke er forbeholdt sprøjtelandbrugets pesticider.

Men campylobacter er helt almindelige fødevarebakterier, der ofte findes i råt kyllingekød, når kyllingerne har gået ude i det fri, og som giver kvalme eller feber, hvis man bliver smittet. I mine øjne er der altså en verden til forskel på sprøjtelandbrugets menneskeskabte gift, som forskning viser kan være kræftfremkaldende og skade fostres hjerner, og så naturlige fødevarebakterier i råt kyllingekød, der kan håndteres med god køkkenhygiejne.

Det bringer mig til det sidste af Allan Holm Nielsens kritikpunkter af økologien. Fordi økologisk landbrug giver lavere udbytter end det intensive sprøjtelandbrug, mener han, at et 100 procent økologisk landbrug vil gå ud over naturen og biodiversiteten, fordi man så skulle "pløje meget mere natur op for at dyrke de samme mængder fødevarer".

Men det er en stor misforståelse, at vi skal dyrke de samme mængder fødevarer, som vi gør i dag. Klimakrisen kalder på en langt mere ansvarlig produktion. Særligt den enorme overproduktion af svin og kvæg er ekstremt klimabelastende og kræver uanede mængder foder.

Faktisk bruges mere end 80 procent af landbrugsarealet i dag til at producere dyrefoder. Det er jo helt absurd. Ved at tage klimaet alvorligt og skære markant ned på kødproduktionen, kan vi dyrke alle de sunde, økologiske fødevarer, vi har brug for, på meget mindre landbrugsarealer. Og begynde at eksperimentere med nye, bæredygtige proteinkilder som insekter og tang. Det behøver ikke at være kedeligt at omlægge til 100 procent økologisk landbrug.