Ateisterne har alle kort på hånden, men: Gud er x-faktor


Ateisterne har alle kort på hånden, men: Gud er x-faktor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Replik: Preben Hansen fra Svendborg skriver i Opinion den 5. april, at "tilstedeværelsen af en gud...er ligeså velunderbygget som tilstedeværelsen af påskeharen, julemanden og tandfeen."

Desværre glemmer Preben Hansen (og andre ateister), at videnskaben aldrig har bevist, at "gud" ikke eksisterer. Ganske vist er der videnskabelige teorier, hvorefter universet kan skabes af intet (netop et karakteristika for "gud"); men det forudsætter bestemte naturlove, for at det hele kan ende med dig og mig. Og disse naturlove kan videnskaben ikke forklare oprindelsen til.

Naturligvis kan ateisten hævde, at mine udtryk "gud" og "naturlove" blot er udtryk for det "x", som videnskaben endnu ikke har opdaget. Men det er netop en påstand og ikke et bevis.

Så jeg kan lige så godt - og endda med fornuften i behold - hævde, at hvis det faktum, at jeg komplekse væsen i et komplekst univers sidder her på en planet fuld af liv ved min computer og skriver disse linjer, ikke har noget med "gud" at gøre, så må det skyldes et lykketræf, som nærmest svarer til, at en eksplosion i et bogtrykkeri ender op med, at alle typerne lander, så de udgør et tyvebindsleksikon.

Så Preben Hansen har ikke uden videre ret. Stillingen er 1-1.

Ganske vist er vi med disse betragtninger stadigvæk milevidt fra kristendommen. Så også lige lidt om det, da den jo er den almindelige tro i Danmark.

Ateisten overser nemlig ofte den grundlæggende forskel på kristendom og religion i almindelighed (som bevirkede, at de første kristne blev beskyldt for netop at være ateister). Derfor rammer ateistens argumenter nok religionen, men ofte forbi kristendommen.

Kristendommen giver nemlig ateisten ret i, at enhver tanke om gud, der opstår i menneskers hjerne, er hjernespind. Kristendommen mener, at enhver ret tanke om Gud er funderet uden for mennesket selv, nemlig i Jesus Kristus - den eneste vej til Gud. Kristendommen siger altså: Se, her er Gud, og så viser den - et menneske! Kristendommen står altså uden skygge af bevis og kan tilsyneladende skydes i sænk af enhver middelbegavet konfirmand.

Gud, der som skaber er uden for det skabte og uerkendelig for skabningen, viser sig skjult på den mest usandsynlige måde. Teologisk er grunden, at Gud ikke vil tvinge nogen. Mennesket kan og skal ikke af sig selv finde Gud - han må finde os. Kristendommen er et ægte paradoks, som Søren Kierkegaard så kraftigt påpegede.

Man kan også sige, at videnskab og kristendom på en måde er sammenhængende størrelser. Hvis en videnskabsmand en dag får øje på Gud i sin kikkert, så er videnskaben død, for så styres verden jo af Gud. I samme øjeblik er også kristendommen død, for så er der kontakt med Gud et andet sted end gennem Jesus Kristus. Og alle vil være tvunget til at "tro".

Kristendommen hævder, at universet er skabt af Gud, og samstemmer samtidigt med videnskaben. Det er en lignende dobbelthed, som når Jesus Kristus påstås at være både Gud og menneske. Som vi med fornuften kun ser mennesket Jesus, således ser vi verden med videnskabens øjne. Gud forbliver i begge tilfælde "incognito" uden for universet, uerkendelig for os og for videnskaben.

Det er derfor, teologien er et vigtigt grundstudium. Den adskiller verden og Gud og giver "verden" til videnskaben og Gud til troen på, at han eksisterer som en skabende og opretholdende Gud, uden hvem alt - inklusive dig og mig - ville opløses i kaos.

Og ikke nok med det - han bekymrer sig om dig og mig, som enhver læsning af historien om Jesus viser til overflod. Ja, efter døden vil han give os evigt liv - hvilket naturligvis også må forkastes af al logik. Men dybest set er det vel ikke er mere fantastisk, end at vi eksisterer her og nu?

Så langt tror jeg, ateisten kan "følge" mig i den betydning af ordet, at han "forstår" kristendommens påstand; men naturligvis stadig må afvise den som - om muligt - endnu mere meningsløs end først antaget. På det punkt står han også ganske på samme sted som den kristne. Han kan heller ikke tro af sig selv. Fornuften står i vejen for troen. Som Luther med vanlig præcision siger i forklaringen til den tredje trosartikel: "Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan tro......."

Så ateisten har alle kort på hånden - undtaget det kort, som Gud spiller. Kan jeg tro på en skabende og opretholdende Gud, der elsker mig? Nej, det kan jeg ikke af egen kraft. Men når kristendommen forkyndes, så kan Gud give troen til både mig og den mest hårdkogte ateist. Og kirken har intet bedre forsvar over for netop ateismen end forkyndelsen af evangeliet i sin fulde paradoksalitet - og det bør den (kirken) derfor holde sig til overfor ateisten.

Hvis kristentroen indfinder sig hos en forsker, gør det ham så ubrugelig som videnskabsmand? Nej, tværtimod, for kristendommen har ingen mening om denne verdens anliggender, bortset fra: "Du skal elske din næste som dig selv." Og det er vel et godt udgangspunkt for en videnskabsmand - og alle andre.

Desuden skriver Preben Hansen, at Martin Luther sagde, "at herskere var indsat af Gud og derfor skulle adlydes betingelsesløst".

Ikke betingelsesløst, Preben Hansen. Læser man Luthers skrift "Om lydighed mod den verdslige øvrighed", især andel del "Hvor vidt den verdslige øvrighed strækker sig", vil man opdage, at Luther ikke ligger fingrene imellem overfor en uduelig og tyrannisk øvrighed i sin fremstilling af fyrsten forhold til Gud og til undersåtterne. Og det endda i en sådan grad, at hertug Georg af Sachsen klagede over Luther til kurfyrsten og forlangte ham straffet. Man kan - ved selv at læse skriftet - ikke undgå at bemærke, at Luther her lagde spirerne til adskillelsen af den verdslige og gejstlige øvrighed og til trosfriheden.

Når Luther senere sagde om nogle oprørske bønder, at de skulle slås ned som gale hunde, var det, da en mere radikal del af gruppen greb til voldelig terrorisme.

Til sidst: Man kan mene meget om Luther og fejlfri var han bestemt ikke. Men mange af de fordomme, som er blevet så almindelige, føres ofte frem for at nedtone Luthers (og kristendommens) betydning for udviklingen af frihed og folkestyre.

Ateisterne har alle kort på hånden, men: Gud er x-faktor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce