At rive ghettoerne ned løser ingen problemer - der skal stilles krav til forældre
Af: Bjarne Hilmersson, Mosegårdsvej 43, Odense C

Parallelsamfund: Stort set alle politiske partier er enige om, at nu skal der ryddes op i parallelsamfundet. Deres bud på at løse problemerne er at rive ghettoerne ned. En tåbelig løsning og spild af milliarder af kroner, der ellers kunne afhjælpe en del af problemerne.

Det kræver naturligvis, at politikerne gør noget reelt ved beboersammensætningen. Der kan man bruge nogle af milliarderne til billige lån, så de udsatte familier kunne få råd til at flytte ud af ghettoerne og ind i et billigt hus i velfungerende kvarterer, og i mindre byer. Det vil give de unge mulighed for at deltage i foreningsliv, som fodbold og andet. Komme i skoler, hvor de får nye venner. Lærer de danske normer og bliver en del af det store fællesskab. Dette skal gøres samtidigt med krav til forældrene, så de forstår, det er deres chance for at starte forfra.

Naturligvis skal det også gælde for de, der bliver boende i ghettoerne. Her skal det være slut med, at drengene hænger på gadehjørnerne. Ryger hash, går med knive og skydevåben. Skolen skal passes. Fædrene kunne udmærket være tilstede i klasseværelset to-tre gange om ugen i stedet for at sidde hjemme og se arabisk TV og bilde sig ind, at alt er godt.

Mange af fædrene er på førtidspension, så det ville være meget i orden at kræve, de selv oplever deres sønners grænseoverskridende adfærd. En model, man har gode erfaringer med i Canada. Der lærer de, at slåskampe betragtes som vold, der kan give fængselsstraf. Hvilket er modsat mange forældres opfattelse, og derfor ofte overfører denne forståelse videre til drengebørnene, der så bruger deres erfaring på området som kriminelle i deres broderskab og fællesskab med ligesindede. Banderne. Der, hvor ghettogangstermentaliteten hersker.

Så hvis politikerne vil handling, så gør handling. Krav med konsekvenser over for forældrene, der følges op. Det er de opvokset med i hjemlandene. Skab foreninger, hvor sport er i højsædet, og hvor forældrene kan være tilstede. Hvor er de politiske ungdomsforeninger i ghettoerne som VU og DSU. De unge søger derfor imod radikale miljøer og indvandrerbanderne, der finder de fællesskabet. Her kan de samles om at hade danskerne som modborgere, i stedet for at blive medborgere.

Lader vi dette fortsat ske, vil vi komme at opleve et parallelsamfund med en mentalitet, vi ikke kan forestille os om 10-30 år. Ikke hvor der tales om at bryde en enkelt blok ned, men have ghettoområder, der vil være og se ud, som de steder hvor forældrene udvandrede fra i sin tid. Og så er alt for sent.