At pille et æg


At pille et æg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Af Allan Kelbækapoteker, Hesselager

En af glæderne ved at holde høns er, at de donerer et æg i ny og næ. Og når Fruen så har præcisionskogt en lille grydefuld, kan jeg stå dér ved køkkenbordet og pille pålæg til vor frokost. Af med skallen; i små forsigtige bevægelser. En afslappet, ja nærmest meditativ beskæftigelse. Som jeg nu står der i mine egne tanker (valgtummelen og regeringsdannelsen sidder jo stadig og rumsterer i det underbevidste), ser jeg ud ad køkkenvinduet en mig ube-kendt, lettere forhutlet rød kat komme langsomt spadserende hen over gårdspladsen.

Min første indskydelse var at banke vredt på vinduet for at jage den væk. Fordi: Punkt 1: Den hører ikke hjemme her. Punkt 2: Den har en underlig pels. Punkt 3: Den vil nok æde mine egne kattes foder! Ved nærmere eftertanke faldt det mig ind, at katte jo er katte (og jeg holder faktisk meget af disse stolte, begavede dyr) og at farven egentlig havde en ganske flot glød, samt at gæsten dybest set blot

fulgte sin natur og søgte føde, hvor den kunne. Den havde

en eller anden fundamental, urgammel "retfærdighed" på

sin side. Så jeg opgav territorialkravet; lod kat være kat og nøjedes med at betragte den.

Først da fik jeg øje på associationen til valgets store tema: "De fremmede". Rygmarvsreaktionen: "Jag dem bort" er jo ikke så mærkelig al den stund, at visse politiske partier satte "problemet" øverst på dagsordenen. Som min salig svigerfar sagde: "Der er ikke grænser for, hvad man kan forestille sig, blot grundlaget er spinkelt nok!"

Hvis disse partier havde fokuseret på den overhængende fare for meteornedstyrtning, ville de også have vundet valget ved at udstede garantier for at løse "meteorproblemet".

Jeg siger IKKE, at vælgerne er dumme. Vælgerne tager stilling ud fra de oplysninger, de præsenteres for. Men "oplysninger" er ikke altid det samme som kendsgerninger, og verden ses nu en gang alene ud fra det perspektiv, man er i besiddelse af.

Kendsgerningen er, at Danmark har en af de strammeste indvandrer- og flygtningelovgivninger i verden. Perspektivet er at vi, internationalt set, har en yderst begrænset tilgang af "fremmede". Og vi har i anstændighedens navn tiltrådt nogle verdensomspændende, bindende konventioner om at modtage artsfæller, som på forskellig vis er truet.

Men ved fortrængte kendsgerninger og forvrænget perspektiv, er det nu blevet den danske nations flertals holdning, at vi er os selv nok. Hjemstavnen er truet af fremmede (katte), som vader ind over gårdspladsen. Og vi vil ikke dele foderet.

Vi skulle ellers have nok af det. Vor materielle velstand har aldrig været større. Vi er et af verdens rigeste lande, men åbenbart ikke tilfredse. Ser man på Norge, er de vel heller ikke x gange 100 mia. oliekroner lykkeligere end vi?

Måske skulle vi begynde at omvurdere "værdier". Lægge mere vægt på de varme faktorer som tolerance, værdighed, venlighed, åbenhed og almindelig god gammeldags hjælpsomhed os folk imellem, som bebor samme klode.

Bløde værdier, som kommer til syne, når man trænger gennem den hårde skal, netop som når man piller et æg og derved når frem til det væ-sentligeÉDet smilende.

Er vi blevet hårdkogte? Hvad er det, som blokerer for vort perspektiv?

At pille et æg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce