NYRUP-UDFALD: Jeg finder Poul Nyrups udfald 27/3 i Jyllands-Posten mod Frank Jensen så lavt, som nogen statsmand kan synke. At tænke sig, at han går ud og kritiserer en tidligere minister, som han selv udpegede og lod sidde i hele syv år af sin 10-årige regeringstid!

Hvordan kan en statsminister lade en minister, som han synes "ikke kan levere varen", sidde i syv år, heraf de fem på en af de tungeste poster som justitsminister? Hvorfor skiftede han ham så ikke ud? Og hvorfor føler Nyrup pludselig trang til at give udtryk for denne personlige kritik netop nu? Med den udmelding har jeg mistet den respekt, jeg havde for Poul Nyrup.

Det ligner ikke noget, at netop han kommer med et så direkte personangreb mod Frank Jensen på et tidspunkt, hvor rigtig mange socialdemokrater ønsker og forsøger at fokusere på det politiske for én gang for alle at stoppe den nedbrydende fløjkrig, der foldede sig ud under Nyrup.

Poul Nyrup havde vist værdigt statsmandsformat, hvis han havde forholdt sig kun til forskellene på formandskandidaternes politiske holdninger og værdier. Desuden havde det fået hans anbefaling af formandskandidat til at fremstå troværdigt. Men hans anbefaling har ingen troværdighed, når den bygger på personkritik af modkandidaten.

Nyrup påstår, at Frank Jensen ikke har lederevner til at være statsminister og partiformand. Det er muligt, Nyrup ikke kender til det, men det er tit sådan, at de, der har de største lederevner, først for alvor folder dem ud, når både behov og mulighed for at gøre det på en ordentlig måde viser sig. Sådan et menneske er jeg ikke i tvivl om, at Frank Jensen er.
  • fyens.dk