Arbejdet bærer lønnen i sig selv - men kun et stykke ad vejen


Arbejdet bærer lønnen i sig selv - men kun et stykke ad vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peder Erbo Andersen, Vibevænget 2, Assens
Billede
Debat. 

Replik: Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område drejer sig om økonomi i alle dets definitioner og nuancer.

Vores adfærd er påvirket af knapheden af resurser, enten i form af naturresurser i fysisk forstand, varer, penge, tid eller mentale resurser.

Anders Kjærsig og Allan Holm Nielsen skriver i avisen Danmark den 26. marts, at der er andet og mere på spil end økonomi i denne konflikt. Det er en interessant betragtning, som de blandt andet underbygger med henvisning til den franske sociolog Pierre Bourdieus lancering af begrebet "differentieret kapital"

Bourdieu omtaler kulturel kapital, social kapital, og økonomisk kapital.

De omtaler lægens, præstens, jordemoderens og skolelærerens sociale kapital, som de ikke mener kan købes for penge, og som folk ikke forbinder med penge. Det gør kun fagforeningerne og staten, mener de.

Jeg er da enig i, at disse fire nævnte faggrupper besidder en kulturel og social kapital. Vi besidder sådan set alle mennesker en mental resurse og kulturel og social kapital. Men de nævnte faggrupper har blot udviklet den kulturelle og sociale kapital gennem deres uddannelse og virke. Hvordan denne aflønnes har de ret i, at man kan diskutere.

Vi kan også lade være med at kalde aflønningsformen penge, men kalde den kvantiteten og kvaliteten af livsbetingelser. Men selv om man forudsætter, at social og kulturel kapital ikke direkte kan købes for penge, så er en høj social og kulturel kapital en god forudsætning og fundament for at opnå en velbetalt stilling eller i det hele taget for at få en stilling. Altså omveksles social og kulturel kapital til pengeløn aktuelt eller som pensionshenlæggelser.

Således er jeg ikke enig i, at social kapital ikke kan købes for penge.

Social kapital drejer sig også om medarbejdernes samarbejde indbyrdes og med ledelsen om fælles opgaver. Da den private og offentlige arbejdsgiver har brug for denne resurse, vil de medarbejdere eller medarbejdergrupper, der har tilegnet sig social kapital blive aflønnet med den værdi, de kan forhandle sig frem til.

Lægen har jo allerede i gennemsnit. en højere løn end præsten, jordemoderen, skolelæreren/børnepædagogen og sygeplejersken og har så råd til at mene, at lægens anseelse og goodwill ikke yderligere skal måles økonomisk. Det er den allerede blevet historisk i lønnen.

De andre offentligt ansatte, der også har anseelse og goodwill, har noget lavere lønninger, vil foretrække en pengelønstigning og har nok mere behov for det end lægen. De forventer en pengelønstigning på niveau med den, der er og har været på det private arbejdsmarked for sammenlignelige faggrupper, som der ligger aftale om fra sidste overenskomst. Det er ikke grådige lønstigninger, men bare lønstigninger til sikring af deres levestandard.

Man kommer til at tænke på kaldsbegrebet, når de to skribenter argumenterer for, at de nævnte personers sociale kapital ikke kan købes for penge.

For alle kan arbejdet være et kald. Men der er grænser for, hvor stor en del af aflønningen, den kaldede vil lægge over i diffust begreb, som også kan indeholde: "at arbejdet bærer lønnen i sig selv". De fleste ønsker mest mulig andel i produktionsværdien af deres arbejde her i deres jordiske liv.

Det såkaldte lærerkald må nu kun være i kraft i lærernes fastsatte arbejdstid på skolen i 37 timer om ugen.

Skolelærernes arbejdstid, som blev lovfastsat, efter overenskomstsammenbruddet i 2013 vil Danmarks Lærerforening gerne have afgjort overenskomstmæssigt i 2018 og ændret i mere fleksibel retning.

Jeg håber, at alle de offentlige ansattes ansættelsesforhold bliver afgjort ved overenskomst og ikke ved lovindgreb.

Arbejdet bærer lønnen i sig selv - men kun et stykke ad vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce