Andersen klarer sig


Andersen klarer sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi er nu 10 dage inde i H.C. Andersen-året - året, hvor særligt den komité, der går under navnet HCA 2005, skal høste resultaterne af sine mange anstrengelser og den store økonomiske indsats. En kulturel satsning, der ikke før er set i Danmark. Og naturligvis har der været - og er der - diskussion.

GODT DET samme! Det var meget værre, hvis gamle Andersen ikke rørte på sig. Når man både ønsker at lave et kulturelt fremstød og at sætte Danmark, herunder Odense, på landkortet, begiver man sig uvægerligt ud i en balancekunst: Bliver digteren nu ikke tivoliseret, så hans geniale forfatterskab drukner i forfladigende underholdning?

Svaret på det gode spørgsmål er, at det får vi først at vide, hvis der bagefter foretages en undersøgelse af, i hvor høj grad fødselsdagen med dertil hørende halløj førte til, at H.C. Andersen læses i højere grad end før. Og den undersøgelse bliver svær at lave - selv om man naturligvis kan se, hvor mange flere oplag han udsendes i, og i hvor høj grad hans samlede værker, der nu for første gang i mere end hundrede år udkommer på ny, vil præge bestsellerlisten.

VI ER NU ikke så urolige, som mange HCA-forskere er.

Andersen klarer sig nok. Det er rigtigt, at det kan være svært at se, hvad det store show i Parken og en række af de såkaldte HCA-ambassadører har med digteren at gøre. Lad gå med Pelé og andre koryfæer - men politisk var det ikke heldigt at udnævne en præsidentfrue i en stat, der styres mindre demokratisk. Men ambassadørerne kan gøre reklame for forfatterskabet og dermed tjene formålet. Håbet beskæmmer som bekendt ingen - og selv ville digteren være henrykt over, at kendte skuespillere og kronede hoveder blev gjort til hans ambassadører. Faktisk er han citeret for, at han godt kunne tænke sig et lille kighul i kisten, så han kunne se, hvem der kom til hans begravelse - så han som spøgelse kunne komme efter dem, der ikke var der!

Selv store ånder er klar over, at man ikke kommer langt med elitær forargelse.

Grundtvig, Andersens samtidige, erklærede ligeud, at "hvo folket vil træffe til gavns under ø, med folket må bjæffe, om ej det kan gø." Og nøgternt kan det konstateres, at bjæfferiet har hjulpet, hvad alene antallet af udenlandske journalister, der har opdaget Odense, vidner om.

I øvrigt skal det ikke glemmes, at mange andre kræfter end HCA 2005-komitéen er mobiliseret. Deres initiativer er måske ikke så spektakulære, men sætter til gengæld mere fokus på den egentlige Andersen. Det gælder for eksempel Danmarks Radio og dagbladene, hvor digteren selv kommer til orde.

NÅR DET især er den store komité, der kritiseres, er det dels, fordi den i kraft af sine mange penge er dominerende, dels fordi den i sin måde at forvalte pengene på er bureaukratisk, lukket og arrogant.

Men viser den sig dygtig og tilrettelægger en fejring verden over, så Odensedrengen bliver kendt, og vi kan se os selv i spejlet bagefter, skal den vel også have en bred margin.

Og Andersen? Han klarer sig nu nok.

Andersen klarer sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce