STRUKTURREFORM: Som borger, fynbo og på alle måder et aktivt medlem af det fynske samfund må jeg nok sige, at artiklen i Fyens Stiftstidende "Strukturreform sablet ned" 4/1 fik mig til at se rødt.

Ikke fordi det var socialdemokraterne og SF'erne, der kom med kritikken, men mere den generelle negative holdning, vort amtsråd i det hele taget har udvist igennem den periode, hvor strukturdebatten har stået på.

Igennem en årrække har vi til hudløshed hørt argumenterne om, at Fyn har nok i sig selv, Fyn er navlebeskuende, Fyn vil ikke være med til noget, Fyn halter bagefter udviklingen og meget mere af den skuffe.

Hvem er valgt til at have ansvaret for den fynske udvikling. Er det ikke vore amtsrådspolitikere, der i første omgang står med dette ansvar og med muligheden for at tage de fornødne initiativer. Har de løst den opgave ?

Vort amtsråd kritiserer regeringen, men efter min opfattelse er det i første række de samme amtsrådspolitikere, der har svigtet. Når Fyn i dag har fået ry for at halte bagefter udviklingen, for at være bagstræberisk og meget mere, så bør man gribe i egen barm og spørge, hvad har vi som amtsrådspolitikere bidraget med til at udvikle Fyn?

Efter min opfattelse er det de fynske amtspolitikere, der har fejlvurderet situationen og dermed placeret Fyn på bagsmækken af udviklingen.

I artiklen bliver det fremhævet, at handicappede og andre borgere går svære tider i møde. Fremtiden tegner sig dyster for fynboerne. Strukturreformen er en gang makværk.

Det er præcis situationen, der ville opstå, hvis Fyn ikke var blevet en del af en syddansk region. Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital ville blive klare tabere i et selvstændigt Fyn. Netop i en ny Syddansk region kan vi ikke alene fastholde, men endda udbygge de ekspertiser, der her er samlet. At erhvervsudviklingen foregår i Trekantområdet, hvad så? Det vigtige er, at Fyn bliver en del af den region og dermed får del i den indtjening, erhvervslivet her skaffer til regionen.

Det er beskæmmende at se, at fynske amtspolitikere igen fortaber sig i tabte muligheder (som de selv har haft ansvaret for) og gustne politiske spekulationer.