Alt er gået galt


Alt er gået galt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MED KUN et par uger til valget i Irak forekommer den officielle amerikanske optimisme mere og mere surrealistisk. Når præsident Bush erklærer, at "friheden vinder frem", kan enhver konstatere, at det gør den ikke. Det er volden, der vinder frem, mens friheden er på tilbagetog.

Realiteten i dagens Irak er, at amerikanerne og deres marionetregering ikke har fuld kontrol over andet end den nordlige kurdisk dominerede del af landet. End ikke Bagdad er et sikkert sted, hvilket jævnlige rapporter om attentater og oprør vidner om.

Men valget skal holdes, selv om det hverken bliver frit eller retfærdigt. Præsident Bush er ikke den, der ændrer kurs. Som en amerikansk kommentator har bemærket, går han som alle religiøse visionære ud fra, at hans egen tro vil besejre virkeligheden.

DET VIL den selvfølgelig ikke. Der var i virkeligheden ingen masseødelæggelsesvåben, så en god del af begrundelsen for at invadere Irak er faldet til jorden. I stedet hedder det nu, at alene den vestlige eksport af frihed og demokrati til afløsning af despoten Saddam Hussein var grund nok til interventionen.

Den irakiske virkelighed er, at valget 30. januar hverken bliver frit eller retfærdigt og dermed ikke resulterer i et repræsentativt parlament, der kan vedtage en demokratisk forfatning.

Årsagen til de dystre udsigter er den stribe af fejltagelser, der har præget amerikanernes indsats i Irak. USA kom som befrieren og er nu efter alt at dømme årsagen til, at demokratiet ikke får en chance.

DET gik galt fra begyndelsen med den manglende FN-opbakning til den hovedløse krig mod Saddam, og siden har USA med sin fremfærd demonstreret en fatal mangel på fornemmelse for realiteterne i den del af verden.

Risikoen for at ende i samme type hængedynd som i Vietnam blev nævnt, før det hele begyndte. Risikoen er der stadig, og den er tilmed større, fordi Irak ligger i en ustabil region.

UDSIGTERNE op til valget er, at det shiamuslimske befolkningsflertal vinder stort, dele af det sunnimuslimske mindretal boykotter det, og flere steder kan valget ikke gennemføres, fordi de kontrolleres af oprørere.

I et land som Irak betyder demokrati flertalsstyre. Så sunnierne frygter med rette, at deres storhedstid er forbi. Når forfatningen skal strikkes sammen, vil de i endnu højere grad end nu ønske sig tilbage til Saddams dage, da de havde alle privilegierne.

Derfor vil de fortsætte den modstandskamp, som i dag i meget høj grad styres af Saddams efterladte netværk af embedsmænd med masser af penge og våben.

I nord bekriger kurderne sunnierne og befæster deres greb om de rige oliefelter.

Det er alt sammen opskriften på en borgerkrig som den, der splittede Jugoslavien - og den er begyndt.

Alt er gået galt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce