Alderdom er de unges spejl


Alderdom er de unges spejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

RESSOURCE: Alderdommen er ligesom regnvejrsdage ikke til at komme udenom - i hvert fald ikke på længere sigt. Alderdommen er det spejl, som også helt unge, kan se deres fremtid i. Men alderdom er ikke in. Alting indrettes, som om vi forblev evigt unge. Infrastrukturen lige fra bybusserne til de bænke og fodgængerfelter, som ikke er der. Forretninger, selv de meget store, har sjældent hvilepladser, og tanken om en kasselinie for ældre og gangbesværede findes vel slet ikke.

Medierne insisterer på trods af realiteterne på, at de fleste bag skærmen enten er helt unge eller lige er ved at købe ny bolig. Kulturlivet bærer ligeledes præg af, at vi ophører med at eksistere omkring de 50 år. Ungdomshuse, rytmehuse, etniske huse, multi(elitære)kulturhuse, modehuse og børnehuse; men ingen ældrehuse. Jo bevares, der er nogle fælleslokaler i ældrebyggerier og på plejehjem, hvor man kan kikke på hinanden eller ud ad vinduet eller i bedste fald overvære en halvhjertet gudstjeneste.

Bodil Udsen sagde forleden ved et arrangement i Odense: "Hvis nogen tror, at det er sjovt eller hyggeligt at blive gammel, så må de tro om.".

Det fik nogle unge til at spidse ører, for de eneste ældre, de havde lagt mærke til, var dem der solbrændte og hvidhårede spiller golf eller nyder livet på Lanzarote over et glas sangria. Dem så de nemlig i bankernes og pensionskassernes reklamer. Sandheden er, at flertallet af gamle spises af med en uforskammet lav og udhulet folkepension på under 8000 kr. før skat. En førtidspensionist får mere end det dobbelte.

"Det, man ejer, er man selv", kunne en kapitallogiker finde på at sige. Er det sandt, er det måske derfor, at man forsvinder ud af de unge, de smukke, de sunde og de riges bevidsthed når man fylder 65. De eneste, der interesserer sig for de ældre, er efterhånden Forbundet af Offentlig Ansatte, Ældresagen og bedemanden. Hvis så de nærmeste ikke interesserer sig det fjerneste for den ældre, så har vi et ensomhedsproblem.

Formanden for DSU kaldte for nylig Ældresagen for en uvederhæftig lobby, som prøvede at gøre de ældre til et samfundsproblem. Han må være langt ude i hampen. Det er det, jeg har skrevet måske også, men det er altså ikke helt løgn. Til gengæld bliver det helt sandt, hvis vi ikke retter vores opmærksomhed mod de problemer, der er ved at rejse sig i forhold til livskvalitet og alderdom.

Vi forlanger ikke at ligge i kejserens seng, men vi vil heller ikke smides på møddingen. Vi er den mest erfarne ressource, samfundet har, og vi har tid til at fortælle en god og vis historie, også for en skoleklasse. Vi har via skatten betalt for at blive behandlet redeligt økonomisk og menneskeligt. Vi vil ikke gemmes væk som en byrde.

Vi er en del, vel nok den sidste, men ikke den ubetydeligste, af livets vej Vi er ikke en byrde. Det er vores historie, der skal give fremtidens visioner den skabende poetiske glød.

Alderdom er de unges spejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce