Af: Kim Simonsen, formand, HK

Replik: I sidste uge bragte Danmarks Statistik den glædelige nyhed, at der aldrig før havde været flere mennesker i beskæftigelse i Danmark. Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen var ikke sen til her i avisen at give sit parti og regeringen æren. Den ære er der nok flere om at dele, men vi er også flere om at dele glæden over, at danskerne kommer i job.

Er der så slet ingen arbejdsløse længere? Jo, cirka 100.000 borgere står lige nu uden for arbejdsmarkedet. 8.817 af dem er medlemmer af HK's a-kasse, som er klar til at komme i job i morgen. Barrieren mellem beskæftigelse og dem er ikke manglende vilje eller incitamenter. Barrieren er, at det kræver det rette match og ikke mindst en relevant jobmulighed. Kontorprofessionelle kan meget, men et arbejde som kok, elektriker eller struktør ligger helt naturligt uden for skiven. Pointen er, at vi er nødt til at sørge for, at vi fremover har de rette kvalifikationer, der passer til virksomhedernes behov.

Så før champagnepropperne springer, skulle regeringen og Hans Andersen hellere arbejde for, at de 100.000 ledige og de tusindvis af mennesker, som er i støttet beskæftigelse, praktik eller andre ordninger, i stedet kommer i ordinære job.

Vejen til det hedder uddannelse. Uddannelse, der giver de rette kompetencer og kvalifikationer. Og derfor er det så ekstremt ærgerligt, at regeringen netop nu vælger at spare en milliard - ja, du læste rigtigt: 1.000.000.000 kroner - på uddannelse til de arbejdsløse ved at omlægge refusionen til kommunerne. Det vil betyde, at færre får uddannelse, fordi kommunerne ikke længere har råd. Den nedskæring kan virke absurd, når vi står i en situation, hvor arbejdsgiverne klager over mangel på arbejdskraft. Man skulle mene, at det er i hele samfundets interesse, at så mange som muligt er i job. Og at så mange virksomheder som muligt kan få den arbejdskraft, de efterspørger.