Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Åh, jeg elsker den danske modstand mod at sidde i rundkreds og snakke om os selv


Åh, jeg elsker den danske modstand mod at sidde i rundkreds og snakke om os selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Pernille Weiss, konservativ folketingskandidat
Billede
Debat. 

Kultur: 'Det er jo det europæiske kulturarvsår i år!', siger jeg med en blanding af sprød indignation og bevidst selvbeherskelse af en mulig tendens til at virke bedrevidende og dukseagtig.

Jeg har efterhånden alderen til at kunne sige det uden at rødme. Men jeg har også nysgerrighed på, hvorfor et europæisk kulturår ikke er en mere synlig begivenhed i Danmark. En begivenhed, der skaber anledninger til forskellige samtaler om det, der er fælles og det, der er nationale kapitler i den samlede mængde af europæisk kulturarv.

Dette særlige år burde være nemmere at få øje på i det danske kulturlandskab. For det er jo udnævnt af både EU-parlamentet og EU's kulturministre. Som har fundet 50 millioner kroner til arrangementer rundt omkring i Europa. Under overskriften 'Bliv en del af europæisk år for kulturarv i 2018' har der været mulighed for at søge tilskud fra puljen. Selvom man kan synes, at 50 millioner kroner er alt for lidt til for alvor at sætte gang i kulturarvsmarkeringen, så handler det nok ikke kun om ressourcer, når den relativt lave interesse i Danmark skal forklares. Ligesom man ikke skal fortabe sig i en berettiget kritik af kulturministeriets retorik: 'Bliv en del af...' sprogligt set fodrer myten om, at kultur er noget, man kan melde sig ind i eller ud af alt afhængig af lyst og adgang til puljetilskud.

Lad os se lidt nærmere på os europæeres forhold til kulturarvsbegrebet. Det, som jeg umiddelbart ser, vækker bekymringer, jeg gerne vil dele og forhåbentligt debattere med andre. For en debat om den europæiske kulturarv er jo et glimrende pensum at gennemgå her i året før valgåret til et nyt Europa-Parlament.

Kun 51 pct. af europæerne er personligt engagerede i den europæiske kulturarv, viser en undersøgelse, som Eurobarometer gennemførte sidste år. Godt 1000 danskere deltog ud af ca. 27.000 europæere. Eurobarometer spurgte ind til europæernes engagement ved at se på museumsbesøg, besøg af monumenter eller det at bo i områder med kulturhistorisk værdi. Et noget snævert og overfladisk fokus, som man kan mistænke for at hænge sammen med frygt for at kradse dybere i de kulturelle ligheder og forskelle, der kendetegner den europæiske krudttønde. En krudttønde fuld af antagonistiske positioner mellem national selvstændighed og ideologisk føderal længsel. Mellem religioner og ideologier. Sprog. Adfærd. Normer. Kort sagt alt det, der handler om kultur.

Eurobarometerundersøgelsen har trods sin begrænsninger flere interessante pointer. Vi europæerne er generelt set stolte over kulturarven, hvis man måler det ved stolthed ved kulturelle værdier stor. 82 pct. føler stolthed over sit lands historiske monumenter eller kunstværker. For os danskere er tallet 83 pct. Mere end syv ud af ti europæere er enige i, at det kan forbedre livskvaliteten at bo nær steder med relation til den europæiske kulturarv. Dog er danskerne - sammen med franskmænd og hollændere - mindst enige i dette udsagn. Forklaringen hænger formentligt sammen med, at 56 pct. af de adspurgte danskere ikke mener, at man kan tale om en fælles, europæisk kultur.

Hvabehar'? Det er da interessant.

Har vi det virkelig sådan med det at være europæer? Er det, fordi vi tror, at man ikke både kan være dansker og europæer - ligesom man ikke kan være halvt jomfru? Det håber jeg sandelig ikke, men spænder hanen på min argumentpistol for flere kulturfag i skoler og på uddannelsesinstitutionerne, mere undervisning i dannelse, europæisk historie og sammenhængskraft, samt nationalstatens styrke og udgangspunkt for demokrati og næstekærlighed i en verden, hvor demokrati ikke er en selvfølge.

At der er brug for at åbne dén skuffe af kulturstyrkende instrumenter, bekræftes også af, at vi er det land, hvor færrest synes, at der skal bruges flere ressourcer på europæisk kulturarv. Jamen - det er jo en del af vores egen kulturarv!

Modstanden kan hænge sammen med, at Danmark også er det land, hvor færrest slutter op om mere kulturel udveksling, så 'medlemmerne i de forskellige medlemslande kan lære mere af hinanden og føle sig mere europæiske', som det lyder i rapporten.

Åh - jeg elsker den danske modstand overfor at sidde i rundkreds og snakke om os selv! Men vi skal altså passe på, at vi ikke lukker os om os selv, så ingen kan se, at det også skaber værdi for fællesskabet, at nogle af os ikke kan holde ud at sidde for længe om det store europæiske lejrbål.

Åh, jeg elsker den danske modstand mod at sidde i rundkreds og snakke om os selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.