500 år med Luther. Reformationsåret slutter - men ikke reformationen
Af: Biskop, Fyns Stift Tine Lindhardt

Koncerter, foredrag, Luther-middage, gudstjenester, debatter, Rollespil, Lutherøl, Teater, fortællinger, navngivning af en særlig Lutherrose, pilgrimsvandringer og meget meget mere.

Sådan har vi på mangfoldige måder gennem hele det sidste år fejret reformationen. Vi har fejret, at det i 2017 er 500 år siden munken Martin Luther slog 95 teser mod afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg, hvilket satte gang i en helt ny og anderledes måde at være kirke og samfund på. Luther læste i sin Bibel, vendte tilbage til rødderne og hentede derfra fornyelsen. Der blev sat nye skud.

At fortælle om alt det, der er foregået i årets løb, er umuligt, så blot et par enkelte nedslag: 'Tanker er toldfrie.' Sådan stod der de to sidste uger af oktober på Odense bussers lysreklamer og den 31. oktober, selve reformationsdagen, kunne man også se sætningen på lysreklamen på Fisketorvet.

Hvorfor nu det? Fordi citatet, som er af Luther, viser, at han var en mester i at udtrykke sig i 'one liners' længe før det begreb blev opfundet, - klart, skarpt, rammende og tit provokerende. 'Synd tappert', 'Arrogance er slangens hoved', 'Musik er Djævlens fjende', ' Den der stikker næsen i alting, får den også i klemme' er andre eksempler på hans evne til at bøje budskaber i neon, - og til at bruge datidens nye medier, nemlig bogtrykkerkunsten, som gjorde det nemt at sprede budskaber hurtigt og til mange på én gang. I dag ville Luther formentligt have været på Facebook eller twitter, og han ville formentligt være én af dem, man ville overveje at udelukke, for hans sprog var ikke altid hverken pænt eller dannet.

Vi har trykt en række af hans citater på postkort, som er blevet delt gratis ud gennem hele 2017. Så måske får du til jul et kort med teksten 'Maven er den største afgud i alle religioner'. Det kan man så tænke over. Men Luther var nu ikke nogen kostforagter. Han drak gerne øl og spiste godt og inviterede gerne mange mennesker til sit middagsbord. Det har mange fynboer været med til, næsten, idet der på Oluf Bagers gård i Odense én gang om måneden har været en menu på spisekortet, som den kunne havde været lavet i 'Mor Käthes' (Luthers hustru) køkken.

Når nu jeg nævner Luthers hustru Käthe, skal også omtales en meget spændende udstilling hen over sommeren i Den Fynske Landsby om 'den lutherske præstegård'. Med reformationen blev det nemlig tilladt for præster at gifte sig. Det betød, at man nu ikke alene fik en præst til sognet, - man fik en hel familie med præstekone, børn, karle og piger. Præstegården fik en særlig betydning som et mødested og samlingspunkt i sognet, både kulturelt og kirkeligt, hvad udstillingen og de kyndige omvisere gav et godt indtryk af.

"Kirkens Døgn" den 8.-9. september var noget helt specielt. Mange steder i det fynske gik lokalarkiv, idrætsforening, menighedsråd, skoler, biblioteker og en lang række frivillige nemlig sammen og fik i eet døgn gjort reformationsfejringen til en lokal folkefest med en stor fælles afsluttende middag.

En del steder brugte man også Kirkens Døgn til at øge bestanden af æbletræer på Fyn. Hvorfor nu det? Fordi Luther er citeret for at have sagt: Hvis verden går under i morgen, vil jeg plante et træ i dag. Der er håb i et træ. Det skyder nye skud hvert forår, selv om det kan se dødt ud vinteren igennem. Det sætter blomst og frugt, som man kan høste og nyde i sensommer og vinter, og der er kerner i frugten, så nye træer kan vokse op. Så når vi i 2036 kommer frem til fejringen af 500 året for den danske reformations indførelse, vil der rigtigt mange steder i det fynske landskab stå de smukkeste æbletræer, med stærke rødder og nye skud og masser af frugt at høste.

Blev reformationsåret 2017 så en succes? Hvis man ser på den kreativitet, der er udfoldet fra alle sider, lokalsamfund, menighedsråd, præster, frivillige, ansatte, og på den opbakning, der har været til arrangementerne, så er svaret ubetinget ja! Vi har på Fyn formået at få fejringen ud i alle kroge og talrige sammenhænge. Mange børn, unge og voksne har involveret sig i fejringen og der har været samarbejde på kryds og tværs mellem kirke og kommuner, skoler og lokalsamfund.

Så - vi kan vel sætte flueben ved reformationsåret og konstatere, at vi nåede det, vi skulle! Nej, så enkelt er det ikke. Hvis reformationsfejringen alene bliver en fødselsdagsfest med tilbageblik på det der skete i 1517, så synes jeg ikke vi er nået i mål. Reformation er nemlig noget, der sker hele tiden. Det bliver derfor i årene, der kommer, det skal vise sig, om reformationsfejringen blev en succes. Lader vi os inspirere af Luther og den fornyelse, der skete, både i samfund og kirke? Sætter det spor?

Skal jeg pege på blot et enkelt område, hvor jeg håber, at Luthers tanker har sat spor, er det i forståelsen af, hvad det betyder at tro på Gud. I dag er 'tro på Gud' et spørgsmål om man tror på, at Gud er til. For Luther derimod var det en selvfølge, at Gud er til. Så for Luther betyder 'tro på Gud' 'at stole på at Gud vil dig noget godt'. Tro er altså at have tillid til og at stole på. Det var Luthers store erkendelse, at når man hører og læser om Gud, og hvad han gør og siger, så får man tillid til, at han vil os det godt.

Den forståelse af tro som tillid synes jeg vi skal lade os inspirere af, også i dag. Ikke alene kirkeligt men også i høj grad samfundsmæssigt. Ja, man kan måske endda sige, at den lutherske forståelse af tillid har bredt sig fra det kirkelige til det samfundsmæssige. Vi er et tillidsbaseret samfund. Vi har grundlæggende tillid til hinanden. Der skal ikke grunde til at vi stoler på andre mennesker, men grunde til at vi ikke gør det. Der er direkte nogle, der taler om tillid som et særligt råstof. Det skaber sammenhængskraft i vores samfund, og det gør det nemt og trygt at færdes og at handle med andre, lave aftaler og meget andet. Den tillid og det tillidsbaserede samfund skal vi, set herfra holde godt fast i. Også i de kommende år. Så nok er reformationsfejringen slut, men det er reformationen ikke.