10 mio. til fortsat afvikling

Kjeld Hansen, Tåstrupvej, Klippinge.

10 mio. til fortsat afvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge fødevareminister Hans Christian Schmidt vil staten også i år fordele 10 mio. kr. i ekstraekstra støtte til den håndfuld jordejere, der har valgt at drive erhverv på en række danske småøer. Kritikløst har han valgt at videreføre denne mere end tvivlsomme tilskudsordning, som blev oprettet i 1998 af den socialdemokratiske regering.

Ø-støtteordningen kan vel nærmest karakteriseres som lidt ekstra fedt til de få velhavere, der i forvejen hæver de store tilskud fra fællesskabets kasse. I fødevareministerens ordning er det sådan, at jo mere jord du ejer, desto større en bid af kagen får du. En mellemstor gårdejer med 250 hektar under plov kan hæve mere end 100.000 kr. i den særlige kasse med ø-støtte - oven i de 575.000 kr. i ordinær EU-støtte. Alt sammen fordi han har valgt at udøve sit erhverv på en af 31 danske småøer, der nyder godt af den gavmilde ordning.

Angiveligt ønsker fødevareministeren at uddele de 10 mio. kr. for at "fremme bæredygtig og sammenhængende udvikling, herunder skabe bedre leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne samt udvikle kvaliteten af produktionen inden for landbruget og samtidig tage øget hensyn til miljø, økologi og dyrevelfærd."

Specifikt gives ø-støtten for at sikre fortsat jordbrugsvirksomhed på en række danske småøer uden broforbindelse. Man kunne også sige, at pengene kastes i grams uden jordforbindelse. Denne ganske betragtelige ekstrastøtte til et vigende erhverv med stadig færre danske arbejdspladser fastlåser nemlig erhvervsmønstret på øerne i en fortidig Morten Korch-lignende stilstand; på de fleste danske småøer sker der trods støtte mere afvikling end udvikling. Kun afvandringen af unge mennesker vokser og vokser.

En af årsagerne er, at den ekstra ø-støtte er med til at banke jordpriserne nok en tand i vejret, så ingen andre erhvervsdrivende end de støtteberettigede har en chance for at komme til.

Tag for eksempel Ærø, hvor de 200 gårdejere henter en god bid af de 10 mio. kroner i ø-støtte. De udgør under tre procent af indbyggerne på øen, men råder over hele 74 procent af det samlede areal.

Stort set samme fordeling ser man på Samsø (72 pct. landbrugsareal) og en række andre øer. I øvrigt er det karakteristisk for landets fattigste kommuner, f.eks. de 13 på Lolland-Falster, at deres erhvervssammensætning domineres voldsomt af jordbrug med helt op til 83 pct. landbrugsareal i de allerfattigste.

Ingen ædruelig person vil i dag mene, at landbrug kan skabe ægte økonomisk vækst eller nye job i landdistrikterne; det kræver langt mere visionære og tidssvarende erhvervsaktiviteter. En af de første forudsætninger for reel udvikling vil være, at der frigøres rimelige arealer til andre og mere indtægtsgivende aktiviteter end fortsat statsstøttet planteavl og gylledeponering på vore småøer.

Kjeld Hansen, Druebjerggård, Tåstrupvej 31, Klippinge er direktør for bæredygtighed.

10 mio. til fortsat afvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce