- Medmenneskelighed er ikke noget, venstrefløjen har monopol på
Af: Søren Bøllingtoft Knudsen, næstformand, Ungdommens Røde Kors, København
Debat

Medmenneskeligheden er forbeholdt venstrefløjen. Det skulle man i hvert fald tro, når man lytter til den offentlige debat. Men det er en misforståelse. Medmenneskeligheden er hverken rød, dansk eller kristen - den er for os alle. Og hvis ikke højrefløjen igen tager medmenneskeligheden til sig i både ord og handling, knækker samfundet over.

Der er så meget, der splitter mennesker og deler vandene. Ikke mindst i den offentlige debat: Et rum designet til konflikt. Men jo mere der splitter, desto større er behovet for at se og styrke det, der samler. Jeg ser medmenneskeligheden!

Desværre skygger lighedstegnet mellem det røde og det humane lige nu for, at medmenneskeligheden kan samle. Også når det gælder mandater i Folketinget. Derfor er der behov for et forsvar for den blå medmenneskelighed!

Højrefløjens politikere, tænkere og støtter må gøre klart, at både kongeblå og himmelblå politik hviler på et dybt humanistisk livs- og menneskesyn. Og at borgerskabet op gennem historien har spillet en afgørende rolle som både banner- og pennefører på afgørende konventioner og erklæringer, der over hele verden binder despotiske magthavere og mejsler menneskers ligeværd og retten til liv i sten.

Ikke kun ude i verden, men også herhjemme kan vi takke borgerlige for med dybblå blæk at have nedfældet fælles principper for det medmenneskelige. Danmarks Riges Grundlov af 1849 blev udformet af borgerskabet og afspejler ærkeliberale og -konservative værdier om frihed, fred og lige ret til at tænke, tale, tro og handle. Det uanset om du er pæredansk eller nybagt indehaver af et eftertragtet, rødbedefarvet pas.

Bevares, vi har heldigvis - og trods sund konservatisme - været i stand til at forfine og dermed forstærke rigets forfatningsmæssige fundament af flere omgange. Ikke mindst med valgret til kvinder og arveret til prinsesser. Men den borgerlige indflydelse på samfundets institutioner og civilisering har været så kraftig, at dét, der en gang var borgerlige dyder, i dag er alle borgeres dyder: Ansvarlighed, anstændighed, tolerance og foretagsomhed.

Historien om reguleringen af det uregerlige - fra drifter og despoter til krige - er en historie om blå medmenneskelighed. Men det er en historie, som højrefløjen har glemt. Og hvis ikke den borgerlige historieskrivning skrives om, vil sammenhængskraften lide og samfundet knække. Så taber både røde, grønne, gule og blå.

Medmenneskelighed handler om at se ligeværdigt på hinanden uagtet forskelligheder. At udvise tolerance og hjælpe andre i nød. Som fælles fundament og ideal er medmenneskeligheden universel: Den kender ingen grænser i tid eller sted og har hverken partifarve, pasfarve eller hudfarve.

Ikke desto mindre er det lykkes venstrefløjen at tage patent på det humane: Hvis du vil hjælpe andre i nød, da er du uden tvivl ræverød! Men vil du profit og har jakkesæt på, da er din hånd sikkert iskold og blå. Lyder den stereotype forestilling.

Jeg ser en venstrefløj, der sidder tungt på det humanitære og dæmoniserer de omvandrende Excel-ark, der kynisk kalkulerende og egennyttemaksimerende siger nej til flygtningekvoter og familiesammenføringer. Og jeg ser en højrefløj, der tager afstand fra det humane ved at kaste rød maling på enhver, der siger "medmenneskeligt ansvar".

Personligt oplevede jeg dette, da jeg forleden skrev i Dagbladet Information, at jeg vil et Danmark, der tager medmenneskeligt ansvar. Det affødte en byge af anklager om, hvor ræverød jeg er, fulgt af en mere bestemt end venlig opfordring til at lægge min røde kuglepen fra mig. Og ja, der er tale om anklager. For uanset hvor rød, jeg føler mig, må jeg forstå, at fordommen kommer fra mine modstandere på højrefløjen. Og tonen er hård.

Men hvis ikke samfundet skal knække over mellem medmennesker på den ene side og kolde maskiner på den anden, må vi alle indse og sige højt, at det medmenneskelige er noget, vi deler. At medmenneskeligheden ikke hører til på nogen politisk fløj. At politiseringen af det humane ikke kommer nogen til gavn. Og at medmenneskelig politik kan føres hen over midten.