Af: Allan Holm Nielsen, Grævlingevænget 163, Nyborg

Det er igen tid til overenskomstforhandlinger i det offentlige, og igen kræves der ind fra fagforeningens side.

Siden 2008 er de offentlige lønninger ellers vokset 3-5 procentpoint mere end de private - og da mange i det offentlige tilmed har betalte pauser, er arbejdstiden oven i købet kortere for de fleste.

Samtidig hører vi i medierne klage-sangen over, hvor mange der får stress af det daglige jag, der er blevet resultatet af en evigt-voksende, formynderisk stat, der betyder, at vi trods verdens højeste skatter langtfra har verdens bedste velfærd.

Måske burde man sadle om og gøre det stik modsatte: I stedet for at kræve mere fri og mindre arbejde for højere løn, så byde ind med flere arbejdstimer uden store omkostningsstigninger. Så man bedre kan nå opgaverne og lønstigningen ikke bare udhules af en skattestigning bagefter.

Alternativt vil en højere løn vil jo betyde, at man må kræve at der løbes endnu hurtigere. Det er den forkerte vej at gå, hvis filmen allerede er ved at knække, og folk balancerer på grænsen til stress. Det er logisk nok.