- Ældreråd skal ikke lefle for rådmænd og politikere
Af: Uffe Clausen, Hjortevej 8, Korup - suppleant til Ældrerådet

Når man læser Stiftens omtale af balladen i det nye ældreråd, ved man snart ikke, om man skal le eller græde. Det fyger med skarpe beskyldninger, og som læser er det ikke til at finde ud af, hvad der er sandt eller falsk.

Imidlertid må man konstatere, at der er en åbenlys magtkamp mellem stemmeslugerne Merete Helgens som tidligere formand og Bjarne Hilmersson som nyt medlem.

Rådmand Søren Windell siger det klart til avisen: "De skal huske, at de er de ældres talerør". Og det har han ret i.

Uanset, hvad den tidligere formand, Merete Helgens, udtaler, så har der i mange år eksisteret en klar plejermentalitet i det tidligere ældreråd, som ikke formåede at forny sig. Og det medførte blandt andet for år tilbage, at tre medlemmer forlod Ældrerådet i protest, fordi deres forslag blev bremset af Merete Helgens, der ikke ville lade dem komme til orde. Og det er nok kommet bag på det gamle ældreråd, at de nye medlemmer ønsker nye toner og et mere synligt ældreråd med ældrepolitiske holdninger, som man kan forholde sig til som et værdigrundlag for det videre arbejde.

Hvad vil Ældrerådet rådgive politikerne om?

Bjarne Hilmerssons åbenlyse angreb på Merete Helgens i denne avis forud for ældrerådsvalget var jo ikke et oplæg til samarbejde, men om krig. Det kan være legalt nok for at få indført forandringer, men man må så også forvente modstand, når man skal sidde i stue sammen.

Set med mine øjne handler det desværre om en magtkamp, som næppe løses med en ny formand. Det stikker langt dybere.

Merete Helgens og Co. har gjort Ældrerådet til en slags ejerskab for egen beskæftigelse og interesser i at deltage i alverdens mødeaktiviteter og lefleri for rådmænd og byrådspolitikere. Hun har glemt, at Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsenhed, og derfor har vi ikke hørt fra et ældreråd, som undlod at sige fra, da byrådet skulle spare på ældreområdet og fik gennemført ordningen med Byens Køkken som madleverandør til plejehjemmene, hvor de stedlige køkkener blev sat ud af funktion, hvilket var en skandale.

Det er trist for de ældre i Odense, at Ældrerådet ikke kan samarbejde og derfor ikke kommer videre med at rådgive som en selvstændig forvaltningsenhed, men derimod drukner sig selv i unødigt bureaukrati og paragrafrytteri, som ingen steder fører hen.

Samtlige ældrerådsmedlemmer bør tænke over, hvorfor de er valgt.