Stormagtspolitik på steroider: Kina gør op med USA som eneste stormagt

Riget i midten er rundhåndet med investeringer i infrastruktur verden over - men pengene kommer ikke uden modydelser. På bileldet giver Mongoliets præsident, Tsakhia Elbegdorj (th.), hånd til Kinas præsident, Xi Jinping, under en ceremoni i Ulan Bator, hvor Kina forpligtede sig til at investere massivt i det fattige naboland. Arkivfoto: B. Rentsendorj

Stormagtspolitik på steroider: Kina gør op med USA som eneste stormagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kina bygger i disse år veje, lufthavne, kraftværker og havne for milliarder af kroner. For mange lande er investeringerne en mulighed for økonomisk vækst, men i baggrunden lurer kinesiske krav om et opgør med USA som eneste supermagt.

Magtspil: I Grønland håber regeringen i Nuuk på snart at kunne forlænge landingsbanerne i hovedstaden Nuuk og ved byen Ilulissat, så det bliver muligt for jetfly at bringe passagerer til verdens største ø. Sammen med en lufthavn i Qaqortoq i den sydlige del af landet lyder regningen for projektet på 3,6 milliarder kroner.

De penge er ikke i den grønlandske statskasse.

For nylig besluttede den danske regering imidlertid at bidrage med 700 millioner og billige, statsgaranterede lån for mere end 1,3 milliarder kroner, selv om investeringer i trafik hører under selvstyreordningen.

Årsagen skal findes over 8000 kilometer derfra - i Beijing i Kina.

En af de virksomheder, der var i spil til at påtage sig anlægsarbejdet i Grønland, var nemlig China Communications Construction Company, et konsortium ejet af den kinesiske stat, og det fik alarmklokkerne til at ringe i København.

- Når man handler med kineserne, kan det være svært at skille virksomheden fra den kinesiske regering. De laver ikke lufthavne og landingsbaner i Grønland for grønlændernes blå øjnes skyld - det er et led i en langt større plan, siger André Ken Jakobsson, der er postdoc på Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Netop derfor overvejer regeringen en ny lov, der skal gøre det muligt at trække i nødbremsen, hvis udenlandske virksomheder - læs: kinesiske med den kinesiske stat i baggrunden - ønsker at investere i kritisk dansk infrastruktur eller teknologi, der kan bruges militært eller i efterretningsøjemed.6400 milliarder kroner

Den plan, han tænker på, beløber sig foreløbig til svimlende 6400 milliarder kroner. Den blev sat i værk af Kinas præsident, Xi Jinping, da han i 2012 overtog magten, og går blandt andet under navnet Den Nye Silkevej med henvisning til de gamle handelsruter mellem øst og vest. Planen inkluderer kanaler, veje, broer, lufthavne og højhastighedstog til lands og et netværk af moderne havne, der skal skabe nye søruter.

- Ingen har før lanceret så storstilet et projekt før. Det er en imponerende og veltænkt plan for et globalt handelsnetværk, vurderer André Ken Jakobsson.

Så omfattende er Den Nye Silkevej, at Kina i år har tilføjet Arktis til planen og ser sig selv som en naturlig del af polaregnene i lighed med Rusland, Canada, Norge, USA og Danmark - og med vitale interesser på lige fod med de arktiske nationer.

- Efter mange år med høj vækst ligger Kina inde med store udenlandske valutareserver, og de penge vil kineserne gerne have ud at arbejde. Samtidig er de store statsejede kinesiske selskaber blevet klar til at byde ind på internationale projekter, forklarer Nis Høyrup Christensen, der forsker i kinesiske økonomiske og politiske forhold på Copenhagen Business School.

Investeringerne har bredt sig fra Sydøstasien og ud til hele verden i form af råstofudvinding, store anlægsarbejder og opkøb af eksempelvis forsyningsselskaber og telenetværk. For en del lande er de kinesiske yuan et kærkommen bidrag til økonomisk vækst, ligesom Kina også efter store projekter hjemme har masser af erfaring med byggerier af gigantiske proportioner. Nis Høyrup Christensen peger også på, at kineserne har en interesse i at skabe vækst i fattigere lande, der på den måde kan blive aftagere af Kinas eksport.

- Inden for en række strategiske sektorer er der fortsat meget statslig indblanding, hvilket er imod ånden i World Trade Organization. Konsekvenserne har været begrænset til det kinesiske marked, og for udenlandske virksomheder har der både været fordele og ulemper. Men når de samme kinesiske selskaber konkurrerer med os på andre markeder, resulterer det i unfair konkurrence, forklarer Nis Høyrup Christensen.

Med den enorme statskasse i ryggen kan kinesiske virksomheder tåle at gå længe uden at forvandle investeringer til overskud - ikke mindst fordi regeringen i Beijing også ser Den Nye Silkevej som en måde at øge sin indflydelse på globalt.Skrækeksemplet

Kig blot på Sri Lanka. I 2009 begyndte Kina at yde en række lån til et nyt havneanlæg gennem banker, der også har været på banen i forbindelse med lufthavnsprojekterne i Grønland. Lånene var hver især forholdsvis små, og renten var lav - 1-2 procent. Sammen med lånene kom et krav om at gøre et datterselskab af China Communications Construction Company til entreprenør på opgaven. Det viste sig imidlertid, at anlægget blev dyrere end forventet, og renten på yderligere lån lå nu på over seks procent, hvilket Sri Lanka ikke havde råd til. Løsningen blev at give en af de kinesiske banker en ejerandel på over halvdelen af havnen - plus et 60 kvadratkilometer stort område omkring den, hvor der skal ligge industri.

- Sri Lanka er skrækeksemplet på, hvad der kan ske, når man går i lag med nogle af de kinesiske projekter, siger André Ken Jakobsson.

Og han er ikke i tvivl om, hvad kinesernes overordnede mål med Den Nye Silkerute er:

- Det langsigtede mål er at kunne agere mere robust militært. Kina ønsker at beskytte sine handelsruter på verdenshavene, og det kan man kun med et netværk af havne, hvor man kan lægge til.

Det samme gælder ifølge forskeren på landjorden. Han peget på det centralasiatiske lande Tadsjikistan, som i 2011 indgik en aftale med kineserne, der fik overdraget et område på tusind kvadratkilometer, da landet ikke kunne betale sin gæld. Området danner en korridor mellem Kina og Pakistan, hvorigennem rørledninger vil kunne føre olie og gas direkte fra felterne i Mellemøsten til de kinesiske kraftværker, der forsyner landets fabrikker og byer med energi.Udfordring af amerikanerne

Nis Høyrup Christensen advarer mod at gå i panik og peger på, at vores største problem faktisk er vores ringe succes med at tiltrække kinesiske investeringer til Danmark.

- Frygten bunder i et system, der er svært at gennemskue. Derfor kan et screeningssystem, der kan sortere problematiske projekter fra, være et godt tiltag. Det vil formentligt stoppe meget få projekter, men fjerne mistanken fra de mange gode, forklarer han.

André Ken Jakobsson er enig i, at der ikke nødvendigvis er noget galt med kinesiske investeringer. Han peger på, at mange af de lande, der samarbejder med Kina, selv oplever stigende vækst. Dertil kommer, at kineserne ikke stiller krav til respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af arbejdere og miljø, og for en del af landene vil det autoritære styre i Beijing være en model, de vil efterligne.

Og det er her, bekymringen ligger:

- Kina vil få en vis succes med at presse USA geografisk - især i landene i Asien - og for mange små stater vil der komme et valg: Vil de se mod Kina eller Vesten? Det er et valg, nogle statsoverhoveder allerede har nævnt, som da Singapores leder i forbindelse med et topmøde sagde, at den tiltagende handelskrig mellem Washington og Beijing kan føre til, at hans land må vælge side. At handel nu også bliver et spørgsmål om sikkerhedspolitik, er vi nu også vidner til her i Danmark - dels i form af Tibetsagen, dels i form af de 700 millioner kroner, som den danske statskasse nu skyder i de grønlandske lufthavne.

- For mig at se er det stormagtspolitik på steroider - det er en direkte udfordring af det amerikanske lederskab i verden, siger André Ken Jakobsson.

4 kinesiske gigantprojekter
1. Fra Stillehavet til Atlanterhavet Panamakanalen er ikke stor nok til verdens største skibe, og en kinesisk milliardær har derfor investeret i anlæggelsen af en ny kanal gennem Nicaragua. Den skal hjælpe skibsfarten fra Stillehavet gennem Det Caribiske Hav til Atlanterhavet. Projektet er sat til 50 milliarder dollars. 2. Himlens Øje Ikke mindre end 500 meter måler verdens største radioteleskop, som stod færdigt i 2016. Teleskopet befinder sig i en naturlig lavning i landskabet i Guizhou i det sydvestlige Kina og skal dels måle gravitationsbølger og lede efter intelligent liv i universet. Byggeriet kostede 180 millioner dollars - foruden 269 millioner til at forflytte lokale beboere. 3. Afrikas største havn 10 milliarder dollars er der sat af til at forvandle den søvnige fiskerlandsby Bagamoyo i Tanzania til Afrikas største havn inden for det næste årti. Der er store muligheder for vækst og arbejdspladser, men det bliver også et farvel til lokale traditioner og uspoleret natur. 4. 5000 kilometer spor Kina planlægger sammen med Brasilien og Peru at bygge en 5000 kilometer lang jernbane fra Stillehavskysten, over Andesbjergene og ud til Atlanterhavet og dermed åbne en ny handelsrute uden om Panamakanalen. Pris: 60 milliarder dollars.
Kina investerer massivt i infrastruktur i andre lande, så landet nu er Danmarks sjette største handelspartner. Investeringerne luner i mange lande, men hvad sker der, hvis Kinas regering får kontrol med vigtige dele af samfundets infrastruktur som lufthavne i Grønland og energiforsyning i Danmark? Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Kina investerer massivt i infrastruktur i andre lande, så landet nu er Danmarks sjette største handelspartner. Investeringerne luner i mange lande, men hvad sker der, hvis Kinas regering får kontrol med vigtige dele af samfundets infrastruktur som lufthavne i Grønland og energiforsyning i Danmark? Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix
I 2009 begyndte Kina at yde en række billige lån til et nyt havneanlæg i Sri Lanka. Sammen med lånene kom et krav om at gøre et datterselskab af China Communications Construction Company til entreprenør. Anlægget blev dyrere end forventet, og løsningen blev at give en af de kinesiske banker en ejerandel på over halvdelen af havnen. Foto: Zhu Ruiqing Xinhua/Eyevine/Ritzau Scanpix
I 2009 begyndte Kina at yde en række billige lån til et nyt havneanlæg i Sri Lanka. Sammen med lånene kom et krav om at gøre et datterselskab af China Communications Construction Company til entreprenør. Anlægget blev dyrere end forventet, og løsningen blev at give en af de kinesiske banker en ejerandel på over halvdelen af havnen. Foto: Zhu Ruiqing Xinhua/Eyevine/Ritzau Scanpix

Stormagtspolitik på steroider: Kina gør op med USA som eneste stormagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce