Salg af dyr creme på apoteker i storbyerne truer landapoteker

- Hver gang staten sænker betalingen med én krone, så skal jeg ud at finde 300.000 kroner, og det er kun én post, hvor jeg kan finde et beløb, der er stort nok, og det er på mine lønninger, siger apoteker Lars Walmar.

Salg af dyr creme på apoteker i storbyerne truer landapoteker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks Apotekerforening slår alarm: Statens afregningsmodel for medicinsalg udhuler økonomien i de apoteker, der ikke kan sælge plejeprodukter i stor stil. Apotekerne uden for de større byer må skære i personalet, hvilket går ud over rådgivningen, og det kan være fatalt, advarer apoteker Lars Walmar.

Apoteker: Nye apoteker er skudt frem overalt i de store danske byer, og de klarer sig godt, fordi der kommer mange mennesker forbi. Kunder, som går ind og tager dyre cremer og andre plejeprodukter ned fra hylderne i de lyse salgsarealer foran apotekerdisken.

Helt anderledes ser det ud for apotekerne i de mindre byer. I de tyndt befolkede områder kan det knap hænge sammen økonomisk at drive apotek. Her er det nemlig umuligt at sælge nok rynkecreme og andre plejeprodukter, og det er i højere grad den slags produkter, apotekerne lever af siden 2015, da en ny apotekerlov trådte i kraft.

- Hver gang en kunde køber en dyr solcreme på et apotek i København, går det ud over min avance i Mariager, siger apoteker Lars Walmar.

Han er en af de apotekere på landet, der bakser med at få forretningen til at løbe rundt. Han sælger ellers både fra sit hovedapotek i Hadsund, fra filialerne i Mariager og Terndrup og de 11 håndkøbsudsalg plus et medicinudleveringssted. Oveni det sælger han også medicin til plejehjem og institutioner.

Vi ligger i tyndt befolkede lavtlønsområder, og jeg har altså ikke ret mange kunder til creme i 300-kroners klassen.
Lars Walmar, apoteker, Mariager
Apotekerloven
Der er åbnet 175 nye apoteker, siden 2015, da en ny lov løsnede rammerne for at etablere apoteker. Det er en stigning på 56 procent, og loven har dermed givet den lettere adgang til apoteket for de fleste danskere, som var hensigten.De nye regler gav også apotekerne mulighed for at tjene mere, men den øgede avance på salg af andre varer bliver trukket fra den betaling, apotekerne får for deres hovedprodukt: At håndtere og rådgive om medicin.

I 2015 fik apotekerne 10,96 kroner af staten for hver medicninpakning, de solgte. Det tilskud er siden faldet i takt med, at apotekernes avance på andre produkter er steget. I dag er tilskuddet 5,46 kroner pr. pakning. Det rammer især apoteker i tyndt befolkede områder, hvor de ikke har samme mulighed for at øge salget af andre produkter end medicin.

Kilde: Danmarks Apotekerforening
Jo mere succes, apotekerne har med at sælge solcreme og skønhedsplejeprodukter, jo mindre får de af staten for at sælge medicin. Det rammer apotekerne i de tyndt befolkede områder. Foto: Thomas Lekfeldt
Jo mere succes, apotekerne har med at sælge solcreme og skønhedsplejeprodukter, jo mindre får de af staten for at sælge medicin. Det rammer apotekerne i de tyndt befolkede områder. Foto: Thomas Lekfeldt

De stikker helt af

Men hvordan kan cremesalg i København, Aarhus eller Odense ramme hans apotekerforretning i det nordøstlige Jylland? Det hænger sammen med den måde, staten aflønner apotekerne på.

Apotekeren får blandt andet et fast beløb for hvert glas eller pakke medicin, de sælger. Men den aflønning sættes ned, efterhånden som apotekerne tjener mere på det, der kaldes "frihandelsvarer" som for eksempel creme. Og den lavere afregning for en pakke medicin fra staten er ens for alle apoteker. Både dem i de større byer, der har godt gang i salget af cremer og plejeprodukter, og dem på landet, der ikke har de samme muligheder.

Ifølge Lars Walmar bliver økonomien i apotekerne på landet alvorligt udhulet, og det lider de allerede hårdt under:

- I dag er der 10 procent af os apotekere, der tjener mindre end en kontanthjælpsmodtager, når udgifterne er betalt. Det dur jo ikke. Specielt ikke når der er et par produktionsapoteker i den anden ende, som er stukket helt af og tjener 15-20 millioner kroner eller mere om året, siger han.

- Det svarer rigtig meget til, at man fodrer hunden med dens egen hale, siger apotekerformand Anne Kahns om den model, der straffer de små apoteker for de store apotekers salg af plejeprodukter.
- Det svarer rigtig meget til, at man fodrer hunden med dens egen hale, siger apotekerformand Anne Kahns om den model, der straffer de små apoteker for de store apotekers salg af plejeprodukter.

Må spare på personale

- Det kan ikke blive ved med at gå. Vi gør alt, hvad vi kan, for at effektivisere, spare og sælge flere frihandelsvarer. Men vi ligger i tyndt befolkede lavtlønsområder, og jeg har altså ikke ret mange kunder til creme i 300-kroners klassen, siger Lars Walmar.

Jo hårdere apotekerne kæmper om at sælge plejeprodukter, og jo mere salget stiger, jo hårdere rammer det på landet, oplever den jyske apoteker. Og det vil ramme kunderne, mener han:

- Hver gang staten sænker betalingen med én krone, skal jeg ud at finde 300.000 kroner, og det er kun én post, hvor jeg kan finde et beløb, der er stort nok, og det er på mine lønninger. Kommer der en nedsættelse på halvanden krone igen, så ryger der en af mine medarbejdere igen, og det er ikke, fordi den medarbejder er til pynt, siger Lars Walmar, der har 27 ansatte i alt.

- Det svarer rigtig meget til, at man fodrer hunden med dens egen hale, siger apotekerformand Anne Kahns om den model, der straffer de små apoteker for de store apotekers salg af plejeprodukter.
- Det svarer rigtig meget til, at man fodrer hunden med dens egen hale, siger apotekerformand Anne Kahns om den model, der straffer de små apoteker for de store apotekers salg af plejeprodukter.

De farlige fejl

- Hvad betyder det, når du må skære i bemandingen?

- Det betyder mindre tid til at rådgive kunderne, som er vores vigtigste funktion. Rådgivningen bliver ringere.

- Hvad kan der ske ved det?

- Konsekvensen af at have meget travlt kan være, at vi overser noget. At vi ikke får rådgivet så godt, som vi burde, om bivirkninger, interaktioner med anden medicin og den slags. Og hvis det sker, så har vi balladen med hospitalsindlæggelser, og det er rigtig dyrt.

- I yderste konsekvens kan det vel være livsfarligt?

- Ja det kan det jo. Og vi rådgiver ikke kun kunder i apotekerne. Vi rådgiver også sundhedsprofessionelle som for eksempel sosu-assistenter og sygeplejersker på plejehjemmene, siger Lars Walmar.

Han forudser, at det i stigende grad bliver umuligt at få apotekere til at overtage forretninger i de tyndt befolkede områder. Walmar afviser, at han beklager sig, fordi han er misundelig på de apotekerkollegaer, som tjener kassen på andet end medicin i de store byer:

- Jeg har intet imod, at nogle af mine kollegaer bliver rige. Jeg synes bare ikke, det er mig og andre apotekere på landet, som skal betale for det, siger han.

Staten giver apotekeren et fast beløb for hvert glas eller pakke medicin, de sælger. Men den aflønning sættes ned, efterhånden som apotekerne tjener mere på det, der kaldes ?frihandelsvarer? som for eksempel creme. Og den lavere afregning for en pakke medicin fra staten er ens for alle apoteker. Både dem i de større byer, der har godt gang i salget af cremer og plejeprodukter, og dem på landet, der ikke har de samme muligheder. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Staten giver apotekeren et fast beløb for hvert glas eller pakke medicin, de sælger. Men den aflønning sættes ned, efterhånden som apotekerne tjener mere på det, der kaldes ?frihandelsvarer? som for eksempel creme. Og den lavere afregning for en pakke medicin fra staten er ens for alle apoteker. Både dem i de større byer, der har godt gang i salget af cremer og plejeprodukter, og dem på landet, der ikke har de samme muligheder. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Helt uholdbart

Danmarks Apotekerforening mener også, at afregningsmodellen mellem staten og apotekerne har udviklet sig til lidt af en katastrofe:

- Det svarer rigtig meget til, at man fodrer hunden med dens egen hale. Det er helt uholdbart, siger Anne Kahns, der er formand for Danmarks Apotekerforening og selv driver apoteker i Esbjerg-området.

Afregningsmodellen stammer fra den ny apotekerlov fra 2015. Ifølge apotekerformanden har loven givet danskerne flere og mere moderne apoteker og mindre ventetid, men den har også ført til en stor forskel mellem by og land:

- Det bliver stadigt vanskeligere at drive apotek i mindre byer og i landdistrikterne. Apotekerne i de større byer har bedre muligheder for at øge salget af omsorgs- og plejeprodukter, mens det er sværere for apotekerne i mindre befolkede områder, som i højere grad lever af at sælge lægemidler, siger Anne Kahns.

Hun mener, at det får alvorlige konsekvenser, hvis afregningsmodellen ikke ændres:

- Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, får apotekerne 0 kroner for at sælge lægemidler om fem år. Det er klart, at det vil skabe store udfordringer for apotekernes økonomi især i landdistrikterne, hvis de ikke længere får betaling for at løse den opgave, som de er sat i verden for at løse. Det giver jo slet ikke mening, siger hun.

- Vil det gå ud over medicinbrugerne?

- Det er klart, at patientsikkerheden og den sundhedsfaglige rådgivning kommer under pres. Hvis man ikke vil honorere apotekets kerneopgave, så sender man et signal om, at det ikke er vigtigt, siger Anne Kahns.

Apotekerforeningen er i dialog med såvel sundhedsministeriet som de forskellige partiers sundhedsordførere for at gøre dem opmærksomme på bagsiden af den økonomiske regulering af apotekersektoren.

Salg af dyr creme på apoteker i storbyerne truer landapoteker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce