Professor om blodtappersag: Mor pressede på for at få søn knoglemarvstransplanteret

- Tiltalte foreslog at stamcelletransplantere ham. Det var oppe at vende to gange. Første gang var halvandet år inden anholdelsen. Jeg havde ikke lyst til at transplantere ham, for jeg vidste ikke, hvad han fejlede, sagde professoren, der var ansvarlig for behandlingen af drengen. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Professor om blodtappersag: Mor pressede på for at få søn knoglemarvstransplanteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først da der ikke var flere medicinske teorier at afprøve, faldt lægens tanke på Münchhausen by proxy, selv om en amerikansk kollega havde nævnt muligheden flere år tidligere.

Retssag: På tredjedagen af retssagen mod den 36-årige mor fra Skjern, der står tiltalt for at have tappet blod fra sin søn, fortalte professor og børnelæge Henrik Hasle i retten, at moren pressede på for at få sønnen knoglemarvstransplanteret. To gange bragte kvinden muligheden op under statusmøder om sønnens tilstand med professoren på Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Ved en knoglemarvstransplantation indsættes stamceller fra en anden person.

- Tiltalte foreslog at stamcelletransplantere ham. Det var oppe at vende to gange. Første gang var halvandet år inden anholdelsen. Jeg havde ikke lyst til at transplantere ham, for jeg vidste ikke, hvad han fejlede, sagde professoren, der var ansvarlig for behandlingen af drengen

I april 2017 spurgte moren endnu mere insisterende på en stamcelletransplantation.

- Det var et tydeligt ønske fra tiltalte om, at det skulle ske. Hun havde kontakt med en anden familie med et barn, som var transplanteret, og det mente hun også kunne gøres med hendes søn. Jeg kunne dog ikke anbefale det, forklarede professoren.

Han undersøgte sagen om det transplanterede barn, men der var en tale om en anden sygehistorie, og derfor blev muligheden for en knoglemarvstransplantation lagt til side.

En stamcelletransplantation udføres, hvis knoglemarven ikke fungerer og derfor ikke producerer blod.

- Det kan skyldes en medfødt fejl eller opstå ved leukæmi. Man erstatter marven med celler fra en anden i form af en blodtransfusion, og så finder blodet vej til knoglemarven og vokser frem der. Det er et farligt indgreb med en dødelighed på 5-10 procent. Der skal være rigtig god grund til en transplantation, sagde professoren.

At kvinden pressede på for transplantationen blev af anklager Pia Koudahl betragtet som en skærpende omstændighed.

- En stamcelletransplantation er ikke noget, man bare lige gør. Alligevel havde tiltalte de her forslag om, at hendes søn skulle gennemgå en transplantation, selv om dødeligheden er 5-10 procent. Det skal nævningene tage med, når der skal tages bestemmelse om, hvilken paragraf i straffeloven, der skal anvendes, sagde hun.

Utænkelig tanke

Under en konference bragte en amerikansk kollega det på tale over for professor Henrik Hasle, om drengens mor kunne lide af Münchhausen by proxy, altså skadede sit barn med vilje.

- Men jeg tænkte, at det var en utænkelig tanke, sagde professoren.

Ingen andre kolleger bragte teorien på bane, så professoren forlod den frem til juni 2017, da han kom til den konklusion, at den eneste logiske forklaring på drengens kroniske blodmangel var, at moren åreladede ham. Derpå underrettede han Ringkøbing-Skjern Kommune, og så rullede sagen.

- Lægen svigtede

Professorens mulighed for at have grebet ind allerede i 2014 blev påpeget af morens forsvarsadvokat, René Knudsen.

- Jeg synes, at professor Hasle svigtede lidt dér. Münchhausen by proxy er jo en sygdom, og at tiltalte har den, er jeg ikke i tvivl om, sagde advokaten.

Han angreb samtidig Ringkøbing-Skjern Kommune for end ikke at have noteret den underretning om, at noget var helt galt i morens behandling af sønnen, som svigerfamilien indgav i 2014.

- Havde kommunen bare på baggrund af den underretning ringet til Skejby Sygehus, kunne sagen være stoppet tre år tidligere, sagde advokaten.

Ringkøbing-Skjern Kommune oplyser, at der ikke findes et notat om underretningen, som man derfor afviser at have fået.

Professor om blodtappersag: Mor pressede på for at få søn knoglemarvstransplanteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce