Løkke: Jeg er substantielt uenig med kritikerne i Venstres bagland

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stod i spidsen, da regeringen i går præsenterede sit udspil til en sundhedsreform. Udspillet fra V, K og LA har fået navnet "Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder". Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Løkke: Jeg er substantielt uenig med kritikerne i Venstres bagland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringens bud på en sundhedsreform, der nedlægger regionerne, er et forsøg på at løse problemer, der ikke er udtalte her og nu, men som vil komme til at springe ud i fuldt flor, når antallet af ældre vokser.

Reform: Med den fuldstændige fremlæggelse af regeringens udspil til en ny sundhedsreform, der bl.a. sender landets regionspolitikere på porten, fik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en chance for at lukke munden på de mange kritikere i partiets jyske og fynske bagland, der har protesteret.

Det lykkedes ikke, men Løkke gjorde det med åben pande.

- Ingen har patent på at definere Venstres DNA. Men noget af det er i hvert fald, at vi altid sætter mennesket før systemet, siger han til avisen Danmark fra sit kontor i Statsministeriet efter en intens proces frem mod fremlæggelsen onsdag formiddag.

En proces, der bl.a. inkluderede et møde i partiets forretningsudvalg, der strakte sig helt frem til midnat tirsdag. Og et hovedbestyrelsesmøde, hvor kritikerne af Løkkes beslutning tolkede 32 ud af 39 indlæg som værende på deres side.

En ting er kritikken fra Venstres bagland. Fra danskerne som sådan har der heller ikke været rejst et tydeligt krav om, at nu skal der reformer af sundhedsvæsenet til.

- Hvorfor mener du, at det er nødvendigt netop nu?

- Vi ved, at brugerne af sundhedsvæsenet er relativt tilfredse, mens vælgerne er dybt bekymrede. For dem er sundhed den vigtigste dagsorden. Da jeg blev sundhedsminister i 2001, var tilliden til sundhedsvæsenet tabt, og der var skandale på skandale i aviserne. Det er langt bedre i dag.

- Men jeg kan se problemer, der kommer til at vokse, hvis vi ikke gør noget. Den manglende sammenhæng har været der længe, den står bare mere tydeligt frem, fordi vi har fået løst andre problemer, og så ved vi, at der bliver en kvart million flere borgere over 70 de næste 10 år. Vi ved, at der bliver 85-90 procent flere diabetikere. Vi ved, at der bliver 30-40 procent flere KOL-patienter. Hvis vi lader supersygehusene sande til i patientvækst og overbelægning, vil fremskridt blive erstattet af tilbageskridt. Det er ansvarlig ledelse at tage pejling af det.

Dumt at vente på branden

Normal politisk logik tilsiger, at man først kan være sikker på at få befolkningen med på forandringer, hvis de klart opfatter, at vi står med et problem.

- Jeg er jo ikke politisk logiker. Da jeg i 2011 sagde i nytårstalen, at jeg ville tage efterlønnen fra folk, var der ikke mange, der sagde, at det var særlig logisk. Politik er defineret af gyldne løfter, og når folk så har stemt, går man i gang med det ubehagelige. Men hvad er det for en form for logik? Og der er jo heller ingen, der siger, at min analyse er vanvittig, og at det problem, jeg italesætter, ikke findes. Tværtimod hører jeg nogle af de kloge, der siger, at de ikke tror, det kan lade sig gøre at løse problemet. Men det betyder ikke, at man ikke skal gøre et forsøg. Det ville da være en mærkelig reaktion.

- Du mistede regeringsmagten ved valget i 2011. Det kan ikke virke særligt betryggende for de mennesker, der gerne ser, at Venstre vinder næste valg, at du drager lige den sammenligning?

- Nej, det kan du sige. Men vi vandt dagsordenen i 2011 om efterlønnen - vores lovforslag blev gennemført med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister. Og jeg går jo ikke bare og laver taktiske vurderinger af, hvordan jeg kan blive siddende i denne stol. Det handler også om at løse nogle problemer. Jeg ved ikke, hvad danskerne kommer til at stemme - der er i øvrigt også en rum tid til - men jeg indrømmer, at dette er en stor ting at bringe i spil nu. Jeg havde da også forestillet mig, at dette var noget, jeg skulle have kigget på noget før. Der har ikke været tid, plads og overskud, siger Lars Løkke Rasmussen.

Der bliver også centraliseret

Lars Løkke Rasmussen nævner en lang række ting i sundhedsvæsenet, som han mener, der er gode grund til at centralisere. It-systemer, indkøb af medicin og udstyr og retningslinjer for almene patientrettigheder. Og hele akutområdet med vagtlægetelefon og ambulancer f.eks.

- Det handler om liv og død. Det er lige så vigtigt, at man overlever på Mors som på Frederiksberg, hvis man falder om med en blodprop. Vi skal have nogen til at beslutte, hvad den sundhedsfagligt rigtige løsning er med akutberedskaber og responstider. Det skal så oversættes lokalt - skal lægeambulancen stå ved brugsen i den ene eller anden by? Det skal vi ikke beslutte i Aarhus (hvor den nye overordnede bestyrelse for sundhedsvæsenet placeres, red.). Vi kommer også med en nærhedsfond på seks milliarder, som vi estimerer kan finansiere 10-15 ekstra akutberedskaber, så vi kan fylde nogle sorte huller ud.

- De seks milliarder er en engangsinvestering. Kan man drive akutberedskaber for det, når puljen er tom?

- Nej, men det kan man med sundhedsbevillinger, som kommer til at vokse og vokse og vokse. Vi har løftet sundhedsudgifterne siden 2001 med 40 procent, 48,5 milliarder. Det fortsætter vi med.

Vælt regeringen, hvis du er utilfreds

Selve det, at dele af beslutningskraften i sundhedssystemet overgår fra folkevalgte til udpegede bestyrelser, bliver af store dele af Venstres bagland beskrevet som centralisering, der er blevet et af de stærkeste bandeord, man kan bruge i dansk politik i disse år.

- Der har vi en substantiel uenighed, fordi det mener jeg ikke, det er.

- I dag kan man ringe til et regionsrådsmedlem, hvis der er problemer med et akutberedskab. Hvem skal man ringe til i fremtiden?

- Man kan være utilfreds med, at der bliver flyttet en ambulance fra en by, og det er en politisk prioritering. Det underkender jeg ikke. Men det, man mest kan blive utilfreds med, er, når man står med sin gamle mor, der er blevet udskrevet en fredag eftermiddag uden, at kommunen var klar. Det jo ikke noget, der kan handles på politisk. Jeg mener, det er bedre, at man kan ringe til et nationalt patientnummer, fordi det betyder, at man nationalt kan samle op på, hvad der er af mønstre, så man kan lære af dem.

- Det tager bare ikke højde for baglandets principielle kritik: At borgerne i fremtiden ikke ville kunne drage den ultimative konsekvens i forhold til de politisk ansvarlige i regionerne.

- De kan vælte regeringen.

- Er det svaret på en principiel kritik af at fjerne et niveau af folkevalgte - at borgerne kan bare vælte regeringen?

- Prøv nu at høre her: Demokrati kan udøves på mange måder. Hvis der sidder en sundhedsforvaltningsbestyrelse, der kører helt skævt i forhold til befolkningens ønsker, er jeg ret sikker på, at man ikke længere skal vente fire år, før det får konsekvenser. Det er klart, at det skaber en mere lige linje til sundhedsministeren og Folketinget. Christiansborg bliver en lille smule mere forpligtet, og det er kun godt.

Det delte Venstre

Oprøret i baglandet i Venstre over lukningen af regionsrådene har udstillet en klar skillelinje i partiet. Den går ved Storebælt.

- Har du en fornemmelse af, hvorfor det især af venstrefolk i Jylland og på Fyn, der er kritiske?

- Den hårdkogte begrundelse er, at sundhedsvæsenet fungerer bedre i Jylland end på Sjælland.

- Og så er kritikernes reaktion: "Hvorfor skal vi bøde, fordi de ikke kan finde ud af det i hovedstaden?"

- De skal jo ikke bøde. Men vi har længe med et glimt i øjet sagt, at hvis du er i København og skal på skadestuen, kan du tage toget til Esbjerg, nå at få behandling og være tilbage igen, mens man stadig sidder og venter i København. Det er selvfølgelig groft sagt, men det er da en hovedgrund, at det fungerer bedst vest for Storebælt.

- En anden del af forklaringen er den almindelige centraliseringskraft. Alting flytter væk, der er langt til butikken og sygehuset, skolen og politistationen er lukket. Det har jeg fuld forståelse for. Det er derfor, at vi vil investere i det nære. Jeg håber, de kan se, at dette ikke er en centraliseringsøvelse. Vi flytter for to milliarder kroner opgaver fra sygehusene ud til kommunerne og den praktiserende læge.

- Hvordan har du fået placeret dig i en situation, hvor Socialdemokraterne ikke alene kan beskylde dig for centralisere, men også gøre det med citater fra dine egne folk som Søren Gade, Lars Krarup og Stephanie Lose?

- Der er åbenbart plads til, at man kan køre politik på et meget, meget lavt seriøsitetsniveau - at socialdemokraterne overhovedet går ned ad sådan en galej.

- Det er jo den samme galej, mange af dine egne folk er med på?

- Jeg gider ikke engang hidse mig op over det. Jeg er helt opmærksom på, at der er nogle venstrefolk, der har udtalt sig kritisk om det her. Det bliver min opgave nu at få forklaret, at hvis vi ikke gør dette, vil tingene erodere, og man vil ikke kunne give et godt sundhedstilbud derude, hvor der er langt mellem husene. Hvor børnefamilier bosætter sig i Odense i stedet for på Sydfyn, fordi det er sikrest.

- Jeg tror, jeg har ret. Hvad skal jeg sige? Jeg kan godt se, at der er nogle, der tror, jeg ikke har ret. Skulle det så få mig til at sige, at det er skævt det hele?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stod i spidsen, da regeringen i går præsenterede sit udspil til en sundhedsreform. Udspillet fra V, K og LA har fået navnet
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stod i spidsen, da regeringen i går præsenterede sit udspil til en sundhedsreform. Udspillet fra V, K og LA har fået navnet "Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder". Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Slagelse Sygehus, mandag den 14. januar 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Slagelse Sygehus, mandag den 14. januar 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Slagelse Sygehus, mandag den 14. januar 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Slagelse Sygehus, mandag den 14. januar 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Jesper Fentz Vangsgaard under sit besøg på Slagelse Sygehus, mandag den 14. januar 2019. Jesper er indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Jesper Fentz Vangsgaard under sit besøg på Slagelse Sygehus, mandag den 14. januar 2019. Jesper er indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Løkke: Jeg er substantielt uenig med kritikerne i Venstres bagland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce