Lang ventetid på erstatning for arbejdsskader: Sømanden Nielsen har ventet i 10 år

Det eneste liv, der i dag er i Brian Nielsens arm, er hans sømandstatoveringer. Der er heller ikke rigtig noget liv i behandlingen af hans erstatningssag. Mere end ti år efter arbejdsskaden venter han stadig på en afgørelse. Foto: André Thorup

Lang ventetid på erstatning for arbejdsskader: Sømanden Nielsen har ventet i 10 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brian Nielsen var maskinassistent på en Oslo-færge, da han i 2008 faldt under arbejdet og blev invalideret. 11 operationer og 10 år senere venter han stadig på at få sin erstatningssag afgjort.

Ventetid: DFDS-færgen Pearl Seaways var ved at gøre klar til afgang fra Oslo en junidag i 2008, da maskinassistent Brian Nielsen fra Esbjerg rutinemæssigt tilså aircondition-anlægget. Han mistede balancen og faldt bagover og to en halv meter ned. Siden har han været invalideret - og et nummer blandt tusinder i arbejdskadesystemet.

- Nu siger de, at min sag tidligst er afgjort om et år, siger han i dag, mere end 10 et halvt år efter ulykken - og uden at erstatningen for tab af erhvervsevne er fastlagt.

Brian Nielsen, der i dag er 62 år, mistede en lillefinger, knuste håndleddet og fik svære skader i armen, som er lappet sammen med skruer og metal og knogler fra hans hofte. Det liv, der i dag er i armen, stammer mest fra hans sømandstatoveringer. Desuden er nerverne beskadiget i en grad, så han har mistet lugtesansen.

Han er erklæret 30 procent invalid. Det blev han for fem år siden, så det tog også sin tid.

- I lægepapirerne bliver jeg betragtet som en en-armet mand. Jeg har lægeerklæring på lægeerklæring, der beskriver mine skader og min manglende arbejdsevne, siger Brian Nielsen.

Han har været igennem 11 operationer og et uoverskueligt stort antal møder, især i det kommunale system.

- Jeg er blevet arbejdsprøvet og afhørt, jeg ved ikke, hvor mange gange. Man bliver behandlet som en mistænkt. Det er som om, de går ud fra, at man lyver. Jeg blev næsten glad, da en af hospitalslægerne sagde: "Én ting kan fastslås med sikkerhed: du lyver ikke, du kan ikke arbejde." Men jeg venter stadig.

Lidt arbejde har han dog: et flexjob på to timer om ugen i en bokseklub, hvor han åbner og gør kaffen klar.

Jeg er blevet en vrissen gammel mand. I de senere år har jeg ikke haft det overskud til at være noget for børn og børnebørn, som man bør have. Det er jeg ked af
Brian Nielsen, arbejdsskaderamt
Ventetiden har haft store omkostninger, økonomisk som familiært, for Brian og Anette Nielsen. Foto: André Thorup
Ventetiden har haft store omkostninger, økonomisk som familiært, for Brian og Anette Nielsen. Foto: André Thorup

Bagest i køen

Brian Nielsen har arbejdet hårdt og meget, siden han som 19-årig stævnede ud første gang. Han havde ikke regnet med, at arbejdslivet skulle slutte som en sag i det offentlige system med dertilhørende bøvl og ventetid og uvished.

- Jeg har sådan set opgivet forlængst, jeg orker det ikke. Havde det ikke været for min kone, Anette, så havde sagen været afsluttet forlængst. Altså afsluttet med ingenting: Ved lidt af en tilfældighed opdagede vi i oktober sidste år, at sagen stod som "lukket" i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen, red.), men uden at den var afgjort.

- Så fik jeg at vide, at hov, det var en menneskelig fejl. Men nu måtte sagen køre forfra, og jeg kom bagest i køen igen. Jeg fik at vide, at der senest ville komme en afgørelse i oktober 2018. Da vi kom dertil, lød beskeden, at det ikke kunne blive før oktober 2019. Nu regner jeg ikke med noget mere, siger Brian Nielsen.

Han har allieret sig med advokatfirmaet KLA, der kører sagen for ham.

- Den slags kan man ikke selv stå med. Der skal professionelle til, ellers er man helt tabt, siger han.

En mistet lillefinger er det synlige bevis på arbejdsulykken - dertil kommer arm- og håndledsskader og en  mistet lugtesans. Foto: André Thorup
En mistet lillefinger er det synlige bevis på arbejdsulykken - dertil kommer arm- og håndledsskader og en mistet lugtesans. Foto: André Thorup

Uvished om fremtiden

Ventetiden har haft store omkostninger, økonomiske såvel som menneskelige.

- Brian og jeg har altid haft gode, velbetalte job. For fuldstændighedens skyld er jeg også blevet ramt af sygdom og arbejder i dag i et flexjob. Vi har måttet sælge vores dejlige hus på 300 kvadratmeter med tab, siger hustruen Anette Nielsen, der er uddannet speditør.

I dag bor de i en 77 kvadratmeter lejlighed i en boligforening og skal altid tænke en ekstra gang over, hvad de bruger penge til. Da erstatningssagen stadig venter på en afgørelse, kender de ikke fremtidens økonomi.

- Det er denne uvished, ikke forandringerne i livsbetingelserne i sig selv, der er det værste, siger Anette Nielsen.

Det er uvisheden, ikke forandringerne i livsbetingelserne i sig selv, der er det værste for Brian Nielsen og hans kone, Anette Nielsen. Foto: André Thorup
Det er uvisheden, ikke forandringerne i livsbetingelserne i sig selv, der er det værste for Brian Nielsen og hans kone, Anette Nielsen. Foto: André Thorup

Ændret personlighed

Sagen har også tæret på familielivet.

- Brian har ændret personlighed. Han er blevet sur, tavs og indadvendt, og det er stik modsat det, vi var vant til før ulykken. Vi har tre børn, og det har været hårdt for dem at opleve, også selv om de nu er voksne. Det nager os, siger Anette Nielsen.

- Det er desværre rigtig nok, jeg er blevet en vrissen gammel mand. I de senere år har jeg ikke haft det overskud til at være noget for børn og børnebørn, som man bør have. Det er jeg ked af, siger Brian Nielsen.

Og så kom flaskerne på bordet

Et par år efter ulykken gik Brian Nielsen helt i sort, hvilket også førte til, at parret ad et par omgange er flyttet hver til sit.

- Jeg begyndte at drikke, og på et tidspunkt ganske heftigt. Men Anette gjorde mig klart, at vi ikke kunne fortsætte sammen på den måde, og da min drukkammerater begyndte at dø rundt omkring mig, gik sandheden op for mig: Jeg var ude på et totalt skråplan, så i 2013 gik jeg i alkoholbehandling. Så langt var jeg kommet ud, det er uhyggeligt at tænke på, siger Brian Nielsen.

Hans kone Anette søger det lyse i det mørke:

- Når man tænker på alt det, vi har været igennem, og på trods af det stadig er sammen, så tyder det heldigvis på, at vores forhold er ægte. Det er da i det mindste en trøst.

- Men jeg synes godt nok, det er groft, at en mand, der har mistet sin arbejdsevne og store dele af sin førlighed, skal gennem så lang ventetid og så mange forhindringer. Og Brian er jo langt fra den eneste. Vi kan ikke være bekendt at behandle mennesker på den måde, siger Anette Nielsen.

Lang ventetid på erstatning for arbejdsskader: Sømanden Nielsen har ventet i 10 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce