Landmænd vil forbedre klimaet: Men må vente i årevis på miljømillioner

Carsten Asmussen fra Christiansfeld ved Kolding er en af de landmænd, der stadig venter på penge fra Landdistriktsprogrammet, selvom han færdiggjorde sit staldbyggeri i 2016.Foto: Søren Gylling

Landmænd vil forbedre klimaet: Men må vente i årevis på miljømillioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landmænd må vente længe på at få udbetalt EU-støttekroner til projekter, der skal forbedre dyrevelfærd og styrke miljø- og klimaindsatsen. I januar lå sager for 289 millioner kroner klar til at blive færdigbehandlet. Styrelse lover, at de mange sager er løst til sommer.

Ventetid: Millioner af støttekroner fra EU skal få flere landmænd til at søsætte byggeprojekter for at sikre bedre dyrevelfærd og styrke miljø- og klimaindsatsen i landbruget. Men stadig flere landmænd må se langt efter pengene, selvom de har færdiggjort klima- og dyrevelfærdsvenlige staldbygninger.

Der er nemlig lang sagsbehandlingstid hos Landbrugsstyrelsen, der varetager Landdistriktsprogrammet, som fra 2014 til 2019 uddeler 9,3 milliarder kroner - heraf 6,3 milliarder fra EU - til miljø- og dyrevelfærdsvenlige initiativer i primært landbruget. Men udbetalingen af pengene går alt andet end gnidningsfrit.

I en opgørelse fra Landbrugsstyrelsen 18. februar fremgår det, at styrelsen 1. januar sad med udbetalingsanmodninger for 289,1 millioner kroner, som ventede på at blive udbetalt til landmænd. Landbrugsstyrelsen oplyser til Avisen Danmark, at omkring en fjerdedel af styrelsens nuværende sager om udbetaling er over et år gamle. Og dykker man dybere ned i tallene, viser det sig, at flere af sagerne stammer fra projekter, hvor der er givet tilsagn tilbage i 2015 og 2016.

En opgørelse over samtlige puljer i Landdistriktsprogrammet viser, at der fra 2015-2016 er givet tilsagn om 801,7 millioner kroner til miljøteknologi, farestalde og modernisering af kvæg- og svinestalde. Af dem er blot 235,6 millioner kroner indtil videre blevet udbetalt til landmændene. Altså under en tredjedel af den samlede pulje.

Ventetid på støttekroner
En lang række sager fra specielt 2015 og 2016 har hobet sig op hos Landbrugsstyrelsen, der skal udbetale pengene til landmændene. Også selvom landmændene har meldt projekterne færdige og bedt om at få penge udbetalt.

Her kommer nogle eksempler. Tallene er fra 28. februar 2019
  • Modernisering af kvægstalde 2015: Styrelsen har modtaget 377 anmodninger om udbetaling og mangler fortsat at behandle 65 sager.
  • Modernisering af kvægstalde 2016: Styrelsen har modtaget 147 anmodninger om udbetaling og mangler fortsat at behandle 84 sager.
  • Modernisering af slagtesvinstalde 2016: Styrelse har modtaget 72 anmodninger om udbetaling og mangler fortsat at behandle 26 sager.
  • Miljøteknologi 2016 for kvæg, svin og gartnerier: Styrelse har modtaget 233 anmodninger om udbetaling og mangler fortsat at behandle 144 sager.

Gamle sager trækker ud

Som hovedregel skal projekterne være færdiggjort inden for to år, og dermed burde mange af projekterne fra 2015 og 2016 også være færdigbyggede. En del af projekterne kan dog falde til jorden, hvis eksempelvis landmanden må dreje nøglen om, eller projektet ikke viser sig at leve op til kravene. Derudover kan nogle projekter blive udsat.

Tal fra Landbrugsstyrelsens hjemmeside afslører dog, at en stor del af sagerne fra netop disse puljer er færdigbyggede, og lige nu kun mangler Landbrugsstyrelsens endelige godkendelse, før pengene kan ryge ind på landmandens konto.

Eksempelvis har 147 landmænd, som i 2016 har søgt om støtte til modernisering af kvægstalde, siden meldt projektet færdigt og anmodet om udbetaling af penge fra styrelsen. Men 28. februar 2019 var under halvdelen af sagerne færdigbehandlet.

Også i flere andre puljer fra 2015 og 2016 venter store dele af projekterne stadig på, at styrelsen udbetaler penge, mens enkelte projekter fra 2014 heller ikke er færdigbehandlede.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi er ikke tilfredse med den sagsbehandlingstid, vi har i øjeblikket, erkender Jens Yde, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Task force

Netop Landbrugsstyrelsen gennemførte i oktober en fyringsrunde, hvor 39 ansatte blev afskediget. Men til gengæld nedsatte styrelsen fra årsskiftet en task force bestående af 30 medarbejdere, der skal nedbringe antallet af sager med lange ventetider. Den fik tildelt 462 sager, hvoraf cirka 120 nu er afsluttet. Ved udgangen af juni skal alle sager, hvor landmænd har bedt om udbetaling før 1. januar 2019, være løst. I fremtidige puljer i Landdistriktsprogrammet bør der ikke være problemer med lang ventetid, vurderer Jens Yde.

- I eksempelvis 2015 og 2016 har der været tale om meget komplekse ordninger, der kræver en grundig gennemgang af hver enkelt sag. De ordninger, der er i dag, er bygget op på et helt andet fundament, der er meget hurtigere at kontrollere, siger enhedschefen, der fastslår, at ventetiden på udbetaling i 2019 maksimalt bør være på 90 dage i hovedparten af sagerne.

Landbrugsstyrelsen har ikke tal for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, men ifølge Landbrugsavisen har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i nogle puljer været over 300 dage.

Jens Yde påpeger, at nogle landmænd selv er medvirkende til den lange ventetid, da der mangler dokumentation fra landmændene i over halvdelen af sagerne, som styrelsen behandler.

Mister tillid

Selvom alle de gamle sager om støtte forventes færdigbehandlet i år, har den lange ventetid allerede haft konsekvenser for landmændene. Det fortæller Karin Feddersen, der ejer virksomheden KF-Miljø, som hjælper landmænd med at søge midler i blandt andet Landdistriktsprogrammet.

Hun vurderer, at hun har cirka 40 kunder, som lige nu har ventet over et år på at få udbetalt penge fra Landbrugsstyrelsen til et færdigt bygge- eller investeringsprojekt. Også den sønderjyske landboforening Landbosyd melder om sager med over et års sagsbehandlingstid.

Hverken Landbosyd eller KF-Miljø har mærket forbedringer siden årsskiftet.

- Det er et problem, fordi landmanden fortæller banken, at han har fået tilsagn om støtte, når han låner penge til projektet. Og når der så går et halvt til et helt år, efter projektet er færdigt, og der stadig ikke er kommet penge, så bliver banken nervøs, og landmanden mister troværdighed hos sin finansielle samarbejdspartner, siger Karin Feddersen.

Landmænd vil forbedre klimaet: Men må vente i årevis på miljømillioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce