Kun fire ekstra ansatte til 55.000 patienter: Læger slår alarm over travlt sundhedsvæsen

Travlheden på sygehusene er ifølge anæstesilæge Joachim Hoffmann-Petersen særligt alvorligt på de mindre sygehuse, hvor der grundet et færre antal ansatte ikke er nær så stor mulighed for fleksibilitet ved akutte situationer. Arkivfoto: Morten Stricker

Kun fire ekstra ansatte til 55.000 patienter: Læger slår alarm over travlt sundhedsvæsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2016 og 2017 er antallet af patienter på landets sygehuse steget med 55.000, mens der kun er kommet fire ekstra ansatte. Det er ifølge Lægeforeningen en del af grunden til, at 78 procent af sygehuslægerne i en ny undersøgelse svarer, at de oplever arbejdsdage, der er så hektiske, at det påvirker behandlingen af patienter.

Travlhed: Hvad ville du vælge? En patient, der skal have lavet akut kejsersnit eller en patient med blindtarmsbetændelse, hvor blindtarmen er i fare for at sprænges? Den slags valg er hverdag for læger på landets sygehuse, fortæller Joachim Hoffmann-Petersen, der arbejder som anæstesilæge på Odense Universitetshospital, OUH, og udtaler sig på vegne af anæstesi- og intensivlægerne.

Han og kollegaerne oplever, at det danske sygehusvæsen over de seneste fem år er blevet presset i en så stor grad, at det går ud over patienterne.

- Hver dag på sygehusene er der et barn med en brækket arm, som venter med smerter længere end nødvendigt. Jeg har ikke tal for, hvor mange blindtarme, der unødigt går hul på årligt, men jeg er sikker på, det er et betydeligt antal. Den slags er dybt frustrerende at opleve som personale, siger han.

Joachim Hoffmann-Petersen er anæstesilæge og formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin. Han udtaler sig på vegne af anæstesi og intensivlægerne. Foto: Dasaim
Joachim Hoffmann-Petersen er anæstesilæge og formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin. Han udtaler sig på vegne af anæstesi og intensivlægerne. Foto: Dasaim

Sundhedsvæsenets sande tilstand

Den oplevelse bakkes op af en ny undersøgelse, Lægeforeningen har lavet med svar fra mere end 1200 læger. Selv om det danske sundhedsvæsen generelt er godt, er det et dystert og presset billede, den nye rundspørge tegner, mener foreningen. Eksempelvis svarer hele 78 procent af lægerne, som er ansat på sygehuse, at de oplever arbejdsdage, der er så hektiske, at det påvirker kvaliteten af behandling og pleje.

- Det siger noget om sundhedsvæsenets sande tilstand. Alene i 2016 og 2017 steg antallet af patienter med 55.000 ifølge Sundhedsdatastyrelsen. Til sammenligning blev der kun ansat fire ekstra personer på sygehusene i samme periode. Det er ikke mærkeligt, at så mange læger råber vagt i gevær, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Et stort flertal af lægerne i undersøgelsen oplever ligeledes, at der inden for de seneste fem år er sparet personale væk eller tilført flere opgaver, så der nu er mere travlt. Det gælder for hele 86 procent af de 730 sygehuslæger, som har besvaret det spørgsmål.

- Set udefra går det fint i sundhedsvæsnet. Vi behandler patienter med god kvalitet og høj patientsikkerhed, og vi har i de sidste mange år behandlet langt flere patienter for cirka de samme penge. Det er også det billede, vi hører statsministeren fremture med. Til det har vi bare lyst til at sige, at det ser meget anderledes ud, når man arbejder i sundhedsvæsenet til daglig. Det er presset i en grad, så vi, der arbejder der, er bekymrede for, om vi kan stå inde for den behandling og pleje, vi tilbyder patienterne, siger formanden.

- Færre sygeplejersker

Den bekymring deler han med anæstesilæge Joachim Hoffmann-Petersen, som er formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin.

- Det første, der led under effektiviseringen, var forskning og udvikling, så uddannelse af nye kolleger, men nu er vi der, hvor patienterne lider. Om natten er der færre sygeplejesker end nogensinde før. Der bliver holdt mindre øje med patienterne end nogensinde før. Patienter, hvis tilstand forværres, opdages ikke længere så hurtigt, og den slags kan godt være livstruende. Der er skåret på steder, hvor det ikke kan måles i form af færre operationer. Det er svært at måle dårligere pleje, hvor lang tid patienter venter på medicin, toiletbesøg, og hvor mange gange, en patient får målt blodtryk eller bliver set til af personalet. Det er svært at måle, om man når at opdage den ene patient ud af 20, som er ved at udvikle blodforgiftning eller ikke trækker vejret ordentligt, siger han.

Joachim Hoffmann-Petersen mener også, at travlheden, som er øget i takt med effektiviseringerne i sygehusvæsenet, har fået større og større betydning for arbejdsmiljøet og arbejdsglæden.

- Når man bliver presset, spænder de fleste balderne sammen og gør tingene hurtigere. Det har vi gjort i mange år, men jeg kan godt mærke, at frustrationen er stigende. Fedtet i sygehusvæsenet er for længst væk, nu skærer man i knoglen. Det er meget lidt, der skal til, før vi skal tage beslutninger, som kommer til at gå ud over andre patienter, siger han.

Fire ansatte til 55.000 patienter

Selv om der de seneste år er ansat flere læger i sygehusvæsenet, er det modsatte tilfældet for andre faggrupper som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer. Samlet set viser Sundhedsdatastyrelsens tal, at der i 2016 og 2017 blot er kommet fire ekstra ansatte til på landets sygehuse, mens antallet af patienter er steget med 55.000. Det kan være årsagen til, at 60 procent af de adspurgte sygehuslæger i Lægeforeningens undersøgelse oplever, at der på deres afdeling ikke er tilstrækkeligt behandler-, pleje- og omsorgspersonale til, at de kan give alle patienter en god og patientsikker behandling.

- Det er meget bekymrende. Når vi skal overvåge patienter og følge op, hvis de bliver dårlige, er det helt afgørende, at vi har en ordentlig bemanding. Vi er glade for, at der er kommet flere læger, men vi har sagt farvel til en lang række lægesekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Når vi siger farvel til kollegaer fra andre faggrupper, betyder det ikke, at de opgaver forsvinder. Det bliver kollegaerne, som skal lave endnu mere. Vi har set en udvikling, hvor vi som læger skal lave lægesekretæropgaver. Det betyder, at jeg som læge skal skrive breve, booke forløb, notere i journal og andet, som sekretærerne er rigtig dygtige til, mens vi som læger bruger mindre tid på det, vi er bedst til, og patienterne efterspørger, nemlig patientkontakt, siger Andreas Rudkjøbing.

Vil have politikere til at prioritere

Han mener, at det er på tide, der afsættes flere ressourcer til sundhedsvæsenet.

- Regeringen og de andre partier i Folketinget er nødt til at se på advarslen fra lægerne med stor alvor. I hele dette årti har midlerne til sundhedsvæsenet ikke kunnet følge med det stigende antal opgaver. Det er ganske enkelt afgørende at investere i et langsigtet løft af sundhedsvæsenet i stedet for at diskutere, hvordan stregerne på organisationsdiagrammet skal se ud, siger Andreas Rudkjøbing.

Lægeforeningen mener også, politikerne kan blive bedre til at prioritere eksempelvis medicinudgifterne, som fortsat vokser.

- Vi har gennem mange år kaldt på politisk bedre prioritering, så vi sikrer, at ressourcerne bruges på den bedste måde. Det handler blandt andet om, at ikke alle penge brugt på sundhed, giver lige meget sundhed for pengene. Ved dyre lægemidler står små helbredsgevinster måske ikke mål med omkostningerne, og andre steder er der udstyr, it og andet, hvor der måske skal prioriteres hårdere, siger formanden.

Kun fire ekstra ansatte til 55.000 patienter: Læger slår alarm over travlt sundhedsvæsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce