Klik på kortet: Sygehuse er lukket og der er færre folkeskoler og politistationer - centralisering har ramt Danmark skævt


Klik på kortet: Sygehuse er lukket og der er færre folkeskoler og politistationer - centralisering har ramt Danmark skævt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er blevet længere mellem de offentlige arbejdspladser i Danmark i de senere år. Siden 2007 har 20 sygehuse drejet nøglen om, antallet af politistationer er faldet med omkring 40 procent, domhuse er reduceret til en tredjedel, mens der bliver færre folkeskoler. Centraliseringen har påvirket byerne meget forskelligt. Faaborg-Midtfyn Kommune er et af de steder, der er blevet hårdt ramt, viser en opgørelse. Reformerne vækker politisk kritik.

Danmark: Der er blevet centraliseret flere og flere offentlige arbejdspladser gennem årene, siden 275 kommuner blev til 98, og 14 amter blev nedlagt til fordel for fem regioner. Både når det gælder politi, sygehuse, folkeskoler og retsvæsen, har tendensen peget i én retning med færre offentlige enheder og centralisering mod de større byer. Det viser en oversigt baseret på tal fra Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet.

Ifølge flere politikere viser tallene, at det går den forkerte vej i Danmark med for mange centraliseringer. De retter kritik mod regeringens reformer, som har medført længere afstand til den offentlige sektor i flere dele af landet.

- Jeg er meget ked af, at der er flyttet flere beslutninger væk fra befolkningen. Jeg mener, at det er vigtigt at få kigget på. Når Lars Løkke og regeringen taler om større nærhed, virker det kunstigt, at eksempelvis både sygehuse og politi kommer længere væk, siger Lotte Rod, der er rets- og sundhedsordfører for De Radikale.

Skæv fordeling i landet
Avisen Danmark har undersøgt antallet af lukninger af sygehuse, politistationer, folkeskoler og domhuse siden strukturreformen i 2007. Oplysningerne stammer fra Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet.Antallet af folkeskoler i Danmark er ifølge ministeriets opgørelse faldet fra 1601 i 2006 til 1341 skoler sidste år. Det er et fald på 16 procent. Til gengæld er antallet af privatskoler steget med over 10 procent i de seneste 10 år ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

På landsplan er antallet af sygehuse faldet med 20 siden 2007 til 56 i dag, mens antallet af byretter har været det samme efter reformen for 12 år siden, da antallet gik fra 82 til 24. Antallet af politistationer er faldet med 40 procent fra 198 i 2006 til 113 åbne i dag, viser tallene.

Tallene viser en skæv fordeling af, hvor lukningerne har ramt geografisk. På Fyn og øer er antallet af politistationer ifølge Justitsministeriets opgørelse skåret ned fra 17 til fire med placering i Odense, Svendborg og Ærø, mens seks fynske byer har mistet deres domhuse. Endvidere er to sygehuse forsvundet fra øen, mens der er fire fynske kommuner på top-20-listen over lukninger af folkeskoler, hvor Ærø og Langeland Kommuner indtager henholdsvis første- og andenpladsen.

Også i Nordjylland er der sket en større centralisering, hvor fire sygehuse er lukket siden 2007, så der er 10 åbne i dag, byretterne er nu centreret i Aalborg og Hjørring og forsvundet fra ni nordjyske byer, mens antallet af politistationer er reduceret med 13 til ni stationer i dag. Derudover har regionen fem byer med på top-20-listen over flest lukninger af folkeskoler.

En anden skævvridning er der i Midtjylland og Syddanmark, hvor ingen af politistationerne i Sydøstjyllands Politikreds er lukket, mens Midt- og Vestjyllands Politi har mistet halvdelen og Østjyllands Politi har lukket ned for hver tredje politistation i landsdelen ifølge ministeriets tal. Til gengæld har både Midtjylland og Syddanmark bibeholdt de fleste sygehuse.

På Sjælland er i alt syv sygehuse nedlagt, mens antallet af politistationer er blevet mere end halveret hos Nordsjællands Politi, hvorimod Midt- og Vestsjællands Politi kun har lukket to og i dag har 10 åbne.

Mindre medbestemmelse

Siden den store kommunalreform i 2007 og oprettelsen af regionerne er en lang række offentlige instanser blevet centraliseret og nedlagt. Antallet af sygehuse er skåret ned med en tredjedel - fra 76 sygehuse i 2007 til 56 i dag, viser ministeriets tal.

Sundhedsordfører for SF Kirsten Normann Andersen deler Lotte Rods opfattelse af, at centraliseringen går for vidt.

- Når vi ser på sundhedsområdet, er det noget af en tilståelsessag, når regeringen nævner nærhed, samtidig med at medbestemmelsen forsvinder og bliver centraliseret til staten ved, at de vil nedlægge regionerne. Det, synes jeg, er et demokratisk problem, siger hun.

Centraliseringen medfører, at utrygheden stiger i befolkningen, mener de to ordførere.

- Jo længere tingene kommer væk fra borgerne, jo mere utryghed giver det også, siger Kirsten Normann Andersen.

Top-20 over kommuner med størst fald i antallet af folkeskoler i procent (2006-2018)
1. Ærø: 75 procent (fra fire til en folkeskole i kommunen)2. Langeland: 55 procent (fra 9 til 4)

3. Haderslev: 55 procent (fra 27 til 12)

4. Thisted: 54 procent (fra 33 til 15)

5. Brøndby: 50 procent (8 til 4)

6. Nyborg: 50 procent (12 til 6)

7. Frederikssund: 50 procent (fra 14 til 7)

8. Nordfyn: 50 procent (fra 14 til 7)

9. Tønder: 48 procent (fra 21 til 11)

10. Albertslund: 44 procent (fra 9 til 5)

11. Odder: 44 % (fra 9 til 5)

12. Mariagerfjord: 44 procent (fra 18 til 10)

13. Jammerbugt: 43 procent (21 til 12)

14. Hjørring: 41 procent (fra 27 til 16)

15. Sorø: 40 procent (fra 10 til 6)

16. Lemvig: 38 procent (fra 13 til 8)

17. Halsnæs: 37 procent (fra 8 til 5)

18. Morsø: 37 procent (fra 8 til 5)

19. Ballerup: 36 procent (fra 11 til 7)

20. Fredensborg: 36 procent (fra 11 til 7)

Bag om tallene
Undervisningsministeriet ligger ikke inde med en opgørelse af antal folkeskoler fordelt på byer, da institutionsregistret tager udgangspunkt i kommuner. Antallet af folkeskoler er opgjort med udgangspunkt i folkeskolelovens definition af en folkeskole.I forbindelse med antallet af politistationer oplyser Justitsministeriet, at politikredsene kategoriserer lejemål som henholdsvis hovedpolitistation og øvrige politistationer samt anden anvendelse. Det betyder, at der ikke er en klar definition på, hvad der kvalificerer en bygning til at være en politistation, hvilket kan medføre visse unøjagtigheder i opgørelsen.

Antallet af sygehuse er opgjort ud fra Sundhedsministeriets oplysninger, og ministeriet bemærker, at der er tale om en ny organisering i dag, der ikke kan sammenlignes med tidligere organiseringer, hvor akutte patienter blev modtaget på en bred vifte af hospitaler, i skadestuer eller på forskellige stamafdelinger.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen ser dog også fordele ved centralisering.

- Der har været mange diskussioner gennem årene om, hvor skal sengene være, men fordelen er, at man kan få samlet en større specialisering med faglighed nogle bestemte steder i landet, siger hun.

Kirsten Normann Andersen er enig i, at det giver god mening at specialisere af den grund, men hun peger på, at meget også kan klares i nærområderne.

- I blandt andet Silkeborg har borgerne kæmpet i mange år for, at sygehuset kan bestå, og det er godt, hvis for eksempel ældre borgere ikke skal tage så langt væk for at få behandling. Men hvis man nedlægger regionerne, vil man så i staten have samme interesse for at bevare et sygehus, som et regionsråd har? Det tvivler jeg på, siger hun.

Rammer lokalsamfund

Også tal fra Undervisningsministeriet viser en reducering af folkeskoler i Danmark, hvor antallet er faldet fra 1601 i 2006 til 1341 skoler sidste år. Det er et fald på 16 procent. Samtidig stiger antallet af privatskoler.

Alene i 2011 blev over 90 folkeskoler nedlagt i Danmark, mens der har været større svingninger i de senere år med fem lukninger i 2012 til næsten 40 skolelukninger i 2015.

Chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl har lavet flere rapporter om folkeskolelukninger, og hun forklarer om baggrunden for tallene:

- Der har været kraftige reduktioner gennem årene, og der er mange rationaler omkring lukningerne. Det kan være på grund af ren økonomi samt stordriftsfordele ved at fusionere og samle tingene, siger hun og fortsætter:

- Det, der sker med lukninger, er så, at antallet af privatskoler stiger mange af de steder, hvor folkeskolen er forsvundet fra området.

Mie Dalskov Pihl forklarer, at nedlæggelse af skoler har konsekvenser for flere bysamfund.

- For mange byer er skolen ofte den sidste bastion, som de har i det lokale, og det giver en affolkningsmagt og et spørgsmål om, hvorvidt det er gået for langt med centraliseringen, siger hun.

Kan opstå modvægt

Centraliseringen har ramt byerne forskelligt, og regionalt er der også store forskelle, hvor nogle regioner har oplevet større ændringer end andre. Blandt andet den midtjyske by Kjellerup i Silkeborg Kommune og den sydfynske by Faaborg har oplevet at miste både sygehus, politistation og byret.

Landets domhuse er i dag placeret i 24 byer mod 82 før reformen i 2007, og antallet har sjældent vakt større debat i offentligheden. Anderledes har debatten været om placering af landets politistationer, hvor 40 procent af lokal-, nær- og landpolitistationer har drejet nøglen om og er blevet centreret i færre byer, især fordi der er blevet færre landbetjente.

Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at der kan opstå en modgående tendens til reformerne.

- Der er et generelt fokus på Danmark i balance, og det interessante er, om der kommer en modgående tendens til centraliseringer, som det blandt andet sker med åbning af nye folkeskoler flere steder i de seneste år, siger hun.

Læs mere i morgen, hvor justitsminister Søren Pape erkender, at centraliseringen er gået for vidt

Klik på kortet: Sygehuse er lukket og der er færre folkeskoler og politistationer - centralisering har ramt Danmark skævt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce