Debat: Fra fiskerdreng til salmekomponist - Peter Sand kom til audiens hos paven


Debat: Fra fiskerdreng til salmekomponist - Peter Sand kom til audiens hos paven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Louis Bülow, forfatter og historiker
Billede
Danmark. 

Tilbage i 1940'erne kunne man fra tid til anden opleve en landsbydreng fra Tvis ved Holstebro synge gamle salmer i Ringkøbing Kirke, og hans frysende smukke tenor fik dengang englene til at synge og stoute sognebørn til at nikke med.

Peter Sand - for hám var det - brød nærmest gennem lydmuren med sin unikke stemmepragt, selv om han hverken kendte til noder, komposition eller stemmeteknik. Til gengæld ejede han til overflod glæden ved at synge.

Senere kunne man læse i avisen, at det unge sangtalent bogstaveligt talt blev sat på aktier på sin hjemegn. Med andre ord samlede bysbørn penge ind i det lille landbosamfund for at hjælpe ham gennem kostbare studieophold i udlandet og sikre ham en sanguddannelse.

Et andet erindringsbillede fra dengang bærer tilbage til Grindsted i det vestjyske en lun somme-aften mod slutningen af den tyske besættelse. På det lokale Grand Hotel centralt beliggende ved byens torv og hovedstrøg har hotellets ejer Kgl. Koncertsanger Anker Olesen bedt sin sangglade hotelkarl - det er såmænd også Peter Sand - synge for hotellets gæster.

Anker Olesen har længe haft et godt øre til Peters smukke stemme og vil forsøge at gelejde sin unge medhjælper ud på hans livs musikalske rejseeventyr.

Peter Sand knoklede i flere år som fiskerdreng i Ringkøbing, Esbjerg og Skagen, men i stille stunder på fiskekutteren modnedes drengens passion for sangens univers og tanken om at synge for andre end torsk, rødspætter og skrigende havmåger.

Han besluttede at kaste anker, og med et poetisk sind og en lyrisk åre i bagagen opsøgte han Anker Olesen på Grand Hotel, hvor den kendte Kgl. Koncertsanger dengang regerede som hotellets ejer. Til drengens store glæde lå sang, kunst og kultur hotelejeren meget på sinde.

Med Peter Sands ord: "Jeg rejste ned til ham for at faa et Raad og sang for ham, og han var meget positiv ... Jeg tilbød ham i hvert fald mit Arbejde mod hans Undervisning, og saa blev jeg Portier."

Blandt hotellets mere prominente gæster dén aften bemærkede man den navnkundige sanger Aksel Schiøtz, der jævnligt lagde vejen forbi Grindsted og vennen Anker Olesen.

Også Aksel Schiøtz, der i disse år stod på højdepunktet af sin karriere, følte vingesuset fra Peter Sands sang, og sammen med Anker Olesen fik han overtalt den unge hotelkarl til at gå méd over i Grindsted Kirke tæt véd og synge Ingemanns salme Fred hviler over Land og By.

Med akustikken i Hedens Domkirke kom Peter Sands púre salmetone og stemme til sin ret, og en bevæget Aksel Schiøtz fældede sin dom: "Et naturtalent. Meget, meget smukt" lød det fra datidens mest berømte danske sanger.

I et interview med Jyllands-Posten i 1950'erne løftede Peter Sand sløret for, hvad der egentligt skete dén mindeværdige aften i Grindsted:

"Jeg husker det saa tydeligt, jeg stod og fejede Hestepærer, da Schiøtz kom hen til mig. Saa fik jeg lov til at synge for ham i Kirken ... Olesen og Schiøtz sad dernede, og Hjertet hamrede i Brystet på mig. Da jeg var færdig, troede jeg, at det var en Fiasko. Saa bad Schiøtz mig om at synge et Vers om ... Han sagde noget meget, meget pænt om min Stemme, og saa var det jo afgjort. Nu turde jeg stikke Kursen af."

Aksel Schiøtz havde de rette forbindelser i København, og han overtalte den unge kunstnerspire til at rejse til hovedstaden og gå i gang med en seriøs sanguddannelse. Med drømme og forhåbninger drog Peter Sand af sted, boede hos Kgl. Kammersanger Marius Jacobsen, der havde sit virke som lærer ved Operaskolen, og modtog undervisning af den kendte operasanger Stefan Islandi.

Såvel Hjerl-fonden, Egmont H. Petersens Fond som den driftige erhvervsmand Knud Damgaard fra Herning fattede interesse for den unge operasangers talent og tildelte ham legater, der åbnede op for studieophold på bl.a. det legendariske l'Accademia Santa Cecilia i Rom og sangtimer hos den store verdenstenor Nunzio Bari i Napoli. Det skulle blive til flere år i Napoli og senere uddannelses-ophold i Tyskland, Sverige og England.

Peter Sand havde sin debut som koncertsanger i Tivolis Koncertsal i 1957 og fik fine anmeldelser med på vejen. Den anerkendte musikanmelder ved Berlingske Tidende Dr. Phil. Børge Friis fremhævede således det unge tenor-talent som "et lovende nyt dansk fund. Den lidt baryton-farvede stemme er godt skolet, diktionen er forbilledlig".

Få år senere havde den prunkløse fiskerdreng fra Tvis sikret sig berømmelsen for eftertiden og for altid skrevet sig ind i de historiske annaler som operasanger og tenor. Med dyb respekt for sin kunstneriske metier færdedes han lige hjemmevant til gallakoncerter på internationale operascener som til intimkoncerter i danske kirker og mere ydmyge spillesteder.

Bonede gulve eller ikke - først og sidst brændte Peter Sand for at tjene Gud og Kirken ved at skabe nye salmemelodier og genoplive interessen for salmesang. Han bragede igennem som en gudsbenådet salmekomponist og med et væld af salmemelodier og verdslige sange bag sig, sammenlignes han ofte med C.E.F. Weyse.

Et af de mere privilegerede øjeblikke i karrieren oplevede han i maj 1973, da han blev kaldt til privat-audiens hos Pave Paul VI i Rom og fik overrakt en medalje af guld som Vatikanets anerkendelse af hans salmekompositioner.

Peter Sand døde i september 2006, 81 år gammel.

Debat: Fra fiskerdreng til salmekomponist - Peter Sand kom til audiens hos paven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce