Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Broken News: Svendborg indfører fynsk som førstesprog på byens folkeskoler

Tidligere skolechef Helle Hansen har selv oplevet mangelfuldt fynsk som en hindring for integration. Foto: Michael Nørgaard

Broken News: Svendborg indfører fynsk som førstesprog på byens folkeskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fynsk i folkeskolen skal sikre Svendborg et forspring inden for integration og dannelse, når Sprognævnet flytter til Fyn, siger afgående skolechef Helle Hansen.

Interview: Først gik Svendborg gik glip af politiskolen. Så gik byen glip af Henriks grav. Og da Sprognævnet blev flyttet til Fyn, kom det til at ligge i Bogense.

Men nu skal det være slut med at blive forbigået. I hvert fald, hvis det står til Helle Hansen, der i denne uge gik på pension som skolechef i Svendborg.

Som sin sidste embedshandling besluttede hun, at alle folkeskoler i Svendborg fra næste skoleår skal have fynsk som førstesprog.

- Når Sprognævnet flytter sig, flytter også lingual-meridianen, altså den sproglige nullinje. Det betyder, at fynsk gradvist bliver standardmål for rigsdansk, og det er den udvikling, vi skal imødegå på Svendborgs folkeskoler, siger Helle Hansen, der ser flere perspektiver i fynificeringen.

Vil styrke integration

- En styrkelse af elevernes kompetencer i fynsk vil lette de kommende års udfordringer med integration, vurderer Helle Hansen, som taler af egen erfaring. Hun måtte selv gennem en årelang assimileringsproces for at lære at beherske en form for tillempet sydfynsk, efter at hun som helt ung krydsede stødgrænsen ved Kværndrup.

- Jeg oplevede på min egen krop, hvordan det er ikke at blive forstået, og hvordan man bliver uskammet, bare fordi man er opdraget med at utale bønder og bønner, så man kan høre forskel, siger Helle Hansen.

Men ikke alle er enige.

Pleje og mad

- Det er meningsløs symbolpolitik. Hverken sociale, økonomiske eller ernæringsmæssige problemer ændrer sig, bare fordi man kalder dem noget andet, siger Cedille Sørensen fra Bæredygtig Sprogbrug.

Hertil siger Helle Hansen:

- Sprog og mapak hænger uløseligt sammen. Jeg vil sikre mig, at fremtidige generationer af plejepersonale forstår, hvad jeg mener, når jeg beder om skårde gulerøer mæ vikål, rulpølse på rubrø, eller et nåu a det dær fulkvir, siger den tidligere skolechef.

Dannelsesperspektiv

Helt overordnet mener den afgående skolechef også, at en styrkelse af moersmålet kan hæve det almene dannelsesniveau.

- Vi fynsktalende døjer i forvejen med en slags regionalt mindreværd, fordi vi ikke kan utale det bløe d. Men det skal vi u over, siger Helle Hansen.

- En styrket bevidsthed om vores sproglige røer skal også sikre, at vi ikke igen oplever uheldige situationer som ved bisættelsen af prins Henrik. Her var der alt, alt for mange sprogligt svagt funderede fynboer, der ikke vidste, hvad de skulle gøre af sig selv, da de hørte, at møllen skulle sættes i sørgestilling.

Broken News: Svendborg indfører fynsk som førstesprog på byens folkeskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.