Ulven spiser også sne

Illustration: Gert Ejton

Ulven spiser også sne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Din hund skal altid have adgang til friskt, rent drikkevand, og det er god stil at sørge for sit dyr, før man sørger for sig selv. Jeg aner ikke, om det er noget, jeg har læst eller bare sådan en slags mantra. Jeg fylder ikke Sylvesters vandskål en eneste gang uden lige at gentage mantraet for mig selv. Han kan jo ikke selv sige det.

Skålen skal lige vaskes for hundesnask. Det kommer allerede efter den første slubretur, så der skal vaskes op og skiftes adskillige gange på en dag. Han dypper skægget og tager måske en mundfuld, og mere bliver det sjældent til.

Det er bedre at komme udenfor. Her er der mange muligheder for at få beskidt vand, snavset sne, vade ud i åen og guffe brunt vand. Det er nu en gang bedre med smag i vandet, og den sidste tid har han været lidt af en pestilens.

Kombinationen af dagslyset og den overraskende vinter har haft en lidt irriterende effekt. Så snart Sylvester kan se, at sneen ligger fristende udenfor, galper han for at komme ud. Ja, månelys på snedækket er nok til at udløse hans trang til at få en forfriskning.

Jeg er aldrig helt sikker på, om det er trangen til at indtage sne og is, der får gang i plageriet, eller der også er et reelt behov for at komme ud for at aflevere noget. Men der er kun én måde at finde ud af det på. Om klokken så er tre om natten, fem om morgenen, eller det er tid for de sene nyheder. Så er plageriet insisterende. Uanset om vandskålen er fyldt til randen med iskoldt, friskt vand direkte fra hanen, så plages der.

Trumfen er selvfølgelig, at behovet for at komme ud slet ikke er lystbetonet. Når man tilstrækkeligt mange dage har snasket i uappetitligt vand og ikke holdt sig til vandværkets certificerede produkt, så bliver tarmfloraen udfordret. Han har altid haft en jernmave og et helbred som en vild terrier - hvad han også er - men selv en jernmave kan blive tynd. Så er der kun en vej. Ud.

For at jeg skal vide, at truslen kan blive virkelighed, hvis man en sen nattetime vælger at ignorere advarslerne, kan der foran terrassedøren ligge en venlig hilsen. Afleveringen er stensikker. Det er altid samme sted, så man er aldrig i tvivl om sit svigt. Når man ikke kan kommunikere på andre måder og har forsøgt sig med at signalere, at det er tiden at komme ud, så må man udtrykke sig mere fast og ildelugtende.

Her kunne det indskydes, at det arme kræ er udsat for omsorgssvigt. Lad dog hunden komme ud, når den virkelig skal. Udfordringen består bare i at skelne mellem SKAL og vil gerne. Oftest er det lysten til at få et par bidder sne, som er udløsende faktor. Bliver han udelukket fra at kunne se ud i haven, opstår der meget sjældent plagerier.

Udelukkelse er så bare et andet hundemantra, jeg har tillagt mig. "Hunden må ikke udelukkes fra sin flok. Den skal f.eks. have fri adgang til alle rum i huset". Det kunne jeg bare lade være med at praktisere. En hund tager ikke skade af at kende sin plads.

Det gør han faktisk også. Hans plads er hverken i kurven, i stuen eller i soveværelset. Den er klos op ad hoveddøren ud til gaden. Om jeg fatter, at han foretrækker det hårde gulv eller en simpel dørmåtte at ligge på, når han kan indtage en bekvem hundemadras med tæppe og et par skamflænsede stykker legetøj i stedet. Nej, kongepladsen er hoveddøren. Det er husets trafikale knudepunkt. Ingen kommer ind, ingen kommer ud, uden at jeg ved det.

Nogle af nætterne med den sibiriske kulde flyttede jeg hans soveting ud og masede dem op mod døren, så det ikke kunne trække ind. På fem minutter var det kradset og sparket omkring, som kun en ældre, bestemt herre kan finde på det.

Jeg endte med at tilbyde ham fodenden i sengen, fordi vi trods alt har kendt hinanden i mere end 13 år. Lidt blød er man jo, og der var ingen andre hjemme til at fortælle, hvor ulækkert det er at have en hund i dynerne.

Han var der i fem minutter og returnerede til hoveddøren. Hvad kan man lære af det? Et sted mellem ingenting og alt. At menneskets bedste ven nok skal vise, hvad der er bedst. I grunden er det vel ikke så dårligt at lade dem få deres vilje.

Men jeg overvejer, hvordan de lysere nætter skal gribes an. Måske skal der lukkes en enkelt dør. Forsvarligt. For når man er vant til at kunne passere, kan man mase sig igennem. En stol foran håndtaget er måske bisset, men det kan være nødvendigt for at stoppe ud- og indbryderkongen.

Ulven spiser også sne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce