Få prydbuske blomstrer så længe som den syriske rose. Blomstringen kommer sent, men den er værd at vente på
Det botaniske navn for syrisk rose er Hibiscus, og så er der sikkert mange af læserne som er med, især på grund af stueplanten Hibiscus, som på dansk kaldes for Hawaiiblomst. De hører begge til katostfamilien, men så hører ligheden umiddelbart op, da de er af hver sin art. Syrisk rose kan gro og overvintre på friland, mens Hawaiiblomst skal have stuetemperatur for at klare sig under vore himmelstrøg.

I eftersommeren er der nogle buske som har deres blomstringstid. Det, at buskene blomstrer på forskellige tidspunkter, gør, at haven kan være en blomstrende oplevelse hele året. Samtidig er der en del buske, som blomstrer i august- september, og som har blå blomster. Blomstrende buske forår og forsommer er mere i hvide, gule og røde nuancer. Man kan på sine planter i haven følge årets gang via blomstringen. Så når der er blå nuancer på prydbuskene, er vi i gang med sidste halvdel af sommeren.

Syrisk rose

Når man hører navnet syrisk rose burde man forvente, at planten stammede fra Syrien, artsnavnet hentyder her til, det latinske navn er Hibiscus syriacus. Men vi skal længere østpå, for at finde plantens naturlige hjemsted, nemlig til Indien og Kina. Syrisk rose er den eneste af de ca. 200 arter, som kan gro på friland her i landet, og så skal det foregå under gode veldrænede forhold. Syrisk rose er en løvfældende busk, mens man i troperne, hvor der er mange arter, finder både løvfældende og stedsegrønne arter.

Syrisk rose er en af de buske, som allersenest får blade om foråret, mange har sikkert flere gange om foråret gået og kikket på planten, for om der er liv i den i år. I slutningen af maj sker det, knopperne svulmer, og de nye blade kommer frem. Selvom løvet kommer så sent, er det ikke ualmindeligt, at de første blade er påvirket af kulden, og man kan ofte langt hen i juni se, at bladene er hvidspættede, det er på grund af kulde. Ofte opfattes denne hvidspættet hed som en eller anden sygdom, man kunne endda have mistanke om virus, men det er det heldigvis ikke. Når det bliver lunere i vejret, og der rigtigt kommer gang i planten, så forsvinder det hvidspættede. Bladene står resten af sommeren, og hen på efteråret med friske grønne og frodige blade.

Når der plantes syrisk rose er der ikke den store risiko for at planten angribes af hverken skadedyr eller svampesygdomme.

En lun placering

Når haven planlægges er det praktisk at have skrevet en "ønskeseddel'" over de planter som man gerne vil have placeret i haven. Når det er gjort, skal man så finde ud af, hvor planterne skal placeres, og hvorledes de klimatiske og jordbundsmæssige forhold skal være. Det er vigtigt at få valgt de rette planter, på rette sted. Og det er den vanskelige del af havens planlægning, mange vælger at lade en havebrugskonsulent planlægge havens indretning og placering af planterne.

En veldrænet næringsrig jord, gerne tør, og som er fri for stillestående vand om vinteren, er det krav som den syriske rose stiller til jorden. Er pladsen også fri for en udtørrende østenvind, vil en syrisk rose kunne trives. Netop det med de veldrænede forhold er ofte svære at opfylde på lerede arealer. De steder, hvor man næsten altid har succes med at placere en syrisk rose er ved husets sydmur. Inde ved huset er der som regel tørt, og det vil være en god placering.

Ved en placering hvor der er varmt og tørt, sikker man sig at planten får en god afmodning om efteråret, skuddene bliver træagtige og dermed vinterhårdføre. Planten kan tage frostskade under ubeskyttede forhold.

Bor man på lettere jorde, måske sandede, og i landets mildere egne, kan man udmærket have den syriske rose til at indgå i havens busketter. I gårdhaven, atriumgården, eller under andre beskyttede forhold.

Syrisk rose anvendes mest som enkeltstående plante f.eks. opad en mur, og er der to til tre meter mellem vinduerne er der plads til en plante. Man kan også anvende den som solitærplante i et bed i gårdhaven, hvor de lavere omkringstående planter i bedet er forårs- og sommerblomstrende. Der tilstræbes en blomstring i hele sommerhalvåret. Er der gode jordbunds- og læforhold kan syrisk rose også anvendes som en hækplante til havens indre hække.

En længeblomstrende busk

Det er få prydbuske, der blomstrer så længe som den syriske rose, blomstringen varer fra august og hen i oktober. Selvom blomstringen kommer sent, er den værd at vente på. Syrisk rose er meget blomsterrig og vil langt de fleste år opnå en meget stor blomstring, hvor næsten hele planten er dækket af blomster.

For enhver blomstrende plante er det med at få blomsterne frem i lyset, for at opnå optimal blomstring, og for at fange insekternes interesse. De forårsblomstrende buske har blomsterne på flerårige blomsterknopper placeret på de overvintrende grene, og hen på sommeren dækker de nye skud over stedet hvor blomsterne har været. De eftersommer- blomstrende buske har blomsterne på de nye skud, og derfor placeret, så de sidder yderst på busken og får fuld lys.

Blomsterne fremkommer i bladhjørnerne, oftest som enkelte blomster. Og tæller man kronblade, så er der fem. Kronbladene kan være i mange forskellige farver. Grundfarverne er blå, rød eller hvide blomster. Støvdragerne er sammenvoksede til et nærmest langt stykke rør, som er hvidt, og rager ud fra blomstens klokkeformede krone. Griflen er forsynet med flere støvfang, og frugten er en femdelt kapsel.

Der kan nemt ske en krydsbestøvning, hvis man har flere syriske roser i forskellige farver til at stå ved siden af hinanden. Og prøver man at så frøene vil man se et resultat, hvor blomsterfarverne kan være blandede, og på den måde kan man få nogle nye farver frem. Nu er der langt imellem at der kommer smukkere farver ud af de krydsbestøvede frø.

Men har man lyst kan man blot så frøene.

Syrisk rose formeres ved stiklinge, og kan også podes på såede grundstammer af syrisk rose. Ved at anvende de vegetative metoder, bliver den nye plante nøjagtig, som den man tog formeringsmaterialet fra.

Beskæring er ofte nødvendig

En syrisk rose, er en plante som efterhånden er almindelig i alle haver, på grund af mildere klima. Tidligere en sjældenhed og ikke den billigste busk i indkøb, og derfor holdt man sig lidt tilbage med saksen. Men syrisk rose kan tåle endog kraftig beskæring hvert forår som bl.a. gør at den kan holdes klippet, som en smal hækplante.

Den syriske rose kan blive to til tre meter høj og tilsvarende bred, så ofte er det nødvendigt at tynde ud i planten. Udtyndingen kan foretages om foråret, når den værste kuldeperiode er overstået. Da planten har sent løvspring kan den udtyndes, samtidig med, at roserne beskæres omkring maj. Da den blomstrer på sommerskuddene, vil den også blomstre fint samme sommer, som den er blevet udtyndet om foråret.

Syrisk rose er meget villig til at bryde på gammelt træ, derfor kan en forvokset plante om foråret saves ned til 10-15 cm over jorden. Den vil blive som ny, allerede i løbet af første sommer.

Om sommeren skal slutte i hvide, røde eller blå blomsterfarver er et spørgsmål om hvilken blomsterfarve, der vælges af syrisk rose.
  • fyens.dk