Skipper Skæg på ensom færd

Endelig - endelig kommer Jubbas ud af skammekrogen. Om 10 minutter er der "splash" ...

Skipper Skæg på ensom færd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om få dage står Kjeld Bjerre ud fra Chesapeake Bay i den østamerikanske stat Maryland for - afslører han nu - at sejle det gode skib Jubbas over Atlanten til Europa - alene

Halleluja - skuden er kommet i vandet! Den er nu ikke længere "den gamle Beneteau 42" omme bag værkstedet, som ham den sjove dansker går og bakser med - har du hørt det: Han vil s'gu sejle den over Atlanten ene mand. My God! - nej, nu ligger øsen og vugger i sit rette element. Og hedder Jubbas, om jeg be' - smuk som en fransk svane ...

Og kors i hytten, hvor jeg glæder mig til at få "hende" ud at sejle - det kan man faktisk ikke sige, for Jubbas er sønderjysk og betyder noget i retning af en gæv eller løjerlig karl - nå, men jeg længes i den grad efter at komme væk herfra. Ikke fordi Rock Hall ved Chesapeake Bay har gjort mig noget, men sjældent har jeg dog puklet og haft så travlt - op klokken syv, når havnens folk møder og starter deres maskiner, og som regel er den 10-11 stykker, inden jeg kommer i gang med at lave aftensmaden. Og hvem skal så tage opvasken?

Den får lov til at stå indtil næste morgen, og så kan jeg ordne den, mens jeg laver pandekager og kaffe - man kommer langt med en sjat vand og uhæmmet brug af køkkenrulle ... Men det jeg vil sige er bare, at når man selv skal stå for alle livets banaliteter som rengøring, tøjvask, indkøb, oprydning etc. - så er det faneme hårdt at være på eventyr!

Fransk "skønhed"

Nå, men vi må hellere tage historien fra begyndelsen: For et halvt års tid siden købte vi en gammel 42 fods sejlbåd i USA - krisen herovre i kombination med den lave kurs på dollar gjorde, at den kunne købes til en brøkdel af, hvad sådan en krabat koster i Danmark. Og det gælder stadig - kik selv efter på internettet!

Men må man det? Ja, men der er et par men'er: Ved ankomsten til EU skal der betales moms - og skibet skal være CE-mærket. At hvaffornoget? Ja, båden skal være bygget i overensstemmelse med europæiske normer - hvis den ikke har et CE-mærke, så skal den ha' det, og for at sige det meget kort: Det kan koste alt fra halvtreds tusinde kroner - ingeniørens hyre for at lave beregninger og dokumentation - til mange hundrede tusinder, når man skal ændre de ting, som ingeniøren påpeger.

Men der findes en "smutvej". Både, som oprindeligt er bygget i Europa, er nemlig undtaget for kravet om "CE-konformitet", og derfor gik vi målrettet på jagt efter en gammel, franskbygget Beneteau.

Selvom jeg altid har syntes, at de var grimme, så kunne jeg pludselig se skønheden i fransk skibsbyggerkunst - og da de ældre franskmænd er i lav kurs iblandt amerikanere, og vi oven i købet fandt en, som har været på jordomsejling og derfor lidt slidt i kanterne, fik vi vores Jubbas billigt. Rigtig billigt!

Nu ved du det altså - at din gør-det-selv redaktør ikke pludselig er blevet stjernerig - han har bare været lidt snu.

Men hvordan får man sådan en øse hjem - der er jo lidt langt? Enten betaler man hundrede tusinde og får den hjem på dækket af en damper - eller man sejler den selv hjem. Og det er jo ingen sag, når vennerne nærmest står i kø for sådan en lille rask tur over dammen - altså lige indtil tiden nærmede sig. Så kunne det altså ikke liiiige lade sig gøre - og så stod jeg der: Skulle vi lave planerne om - eksempelvis lade båden blive i USA et års tid eller to? Eller skulle jeg sejle selv - ene mand over Atlanten?
Tegning: Gert Ejton
Tegning: Gert Ejton

Den mentale udfordring

Jeg ville helt sikkert foretrække at dele oplevelsen med andre, men tanken om at sejle "single handed" var mig ikke fjern. Der er noget fascinerende ved at sejle helt alene - både den fysiske side af sagen, men måske især den mentale - at man er den eneste tilskuer til sit eget liv i en udfordrende periode. Det er livet - nøgent og skåret helt ind til benet - uden det menneskelige fælllesskab, som på den ene side er både herligt og måske selve meningen med livet, men også en begrænsning.

Man kan vel sige, at efter en ensom sejlads har man et nyt perspektiv på det fælles liv med andre - jeg kender det kun fra kortere ture, men sagt lidt højtideligt er man altså en anden, når man kommer hjem, end da man stævnede ud. Det kan bare være en tur over Kattegat i en frisk nordvest med gode buler - sådan til kanten af, hvad man synes er godt, og så lidt til - her er ingen at gøre indtryk på, ingen normer at leve op til, ingen forventinger, ingen krav - ingen til at presse dig til at handle, selvom du måske nærmest er ligeglad og lammet af søsyge og angst, men heller ingen til at klappe, når du klarer grejerne i fin stil. Man har kun sig selv - den man virkelig er.

Men det ved jeg alt sammen meget mere om inden så længe ...

Men er det da ikke bindegalt - farligt og helt ude i hampen? Er det ikke dybt uansvarligt af en erklæret amatør at vove sig ud i noget, som kræver, at man er prof? Har han en god livsforsikring?

Det sidste først: Nej - og båden er heller ikke forsikret, for det er alt for dyrt.

En risikovurdering

"Farligt" er et svært begreb - det sikreste ville jo være slet ikke at stå ud af sengen om morgenen, men så sygner man hen og ender vel med at dø af fedt om hjertet. Et eller andet sted er der slet ingen mening i at forfølge "sikkerhed" som et selvstændigt mål - at undgå det farlige for enhver pris. De fleste laver jo også mere eller mindre bevidste "risikovurderinger" livet igennem: Ja, det er farligt at køre i bil - men det er også nødvendigt. Ja, det er farligt at stå på ski, men det er også sjovt - og det er endnu sjovere (og farligere), når det går rigtig stærkt.

Jeg synes nok nærmest, at det farligste i hele verden er IKKE at gøre det, man inderst inde føler er rigtigt - så risikerer man nemlig ikke bare, men bliver helt sikkert en sur gammel stodder i ærgrelse over, at livet gik hans næse forbi.

Det er selvfølgelig ikke uden risiko at sejle over Atlanten i en sejlbåd, og risikoen øges en anelse, når man er alene - fordi der ikke er nogen til at tage over, hvis der sker noget med én selv. Men det er altså en risiko, som jeg med åbne øjne har kalkuleret ikke er større end en tur på motorcykel ad de overfyldte motorveje til Middelhavet - for eksempel. Og det er der jo ingen, som gider at høre om - vel?

Jeg gjorde det s'gu

Bortset derfra har jeg sejlet, siden jeg var barn - og i lighed med mange andre har jeg lige siden drømt om at sejle jorden rundt. Nu bliver det (foreløbig ...) til en tur over Atlanten, og - ja: Det bliver som en glad amatør - uden de store og forkromede forberedelser a la "ekspedition". Man kunne ligefrem sige, at det er som inkarneret amatør eller gør-det-selv'er, jeg springer ud i det - det er jo ikke anderledes end at bygge sin egen garage eller at renovere en gammel bil:

Glæden ligger i at gøre sine egne erfaringer - at regne den ud hen ad vejen - at tage udfordringerne i den rækkefølge, de kommer - så man bagefter kan sige: Jeg gjorde det s'gu. JEG gjorde det!

Man kunne også sige det sådan, at jeg vil ikke have ødelagt min oplevelse af alt for mange overvejelser og tonsvis af planlægning - man kan jo hurtigt overbevise sig selv om, at det slet ikke kan lade sig gøre! Og vel kan det da det - vikingerne gjorde det i åbne robåde, og jeg har både sejl og motor og køleskab og radio - og satellit med internet, så jeg kan skrive og fortælle, hvordan det går.

Næste gang du hører fra Jubbas, er vi forhåbentlig ude på det store vand. Lige nu skal jeg laste cyklen med vasketøj - det er én ting, som er åbenlyst træls ved at være avisens udsendte Skipper Lonesome: Der er ikke en skid service om bord ...

Og så skal jeg lige huske at sige - idet en flink, ældre dame har skrevet og spurgt, om man da virkeligt får svar på breve med spørgsmål om gør-det-selv, medens jeg er af sted på ferie: Ja, send endelig alle de spørgsmål, I lyster. Jeg er nemlig ikke på "ferie" - det rækker hyren på Stiften slet ikke til ... Og det kunne jo også være, at jeg bliver ensom ude midt på Atlanten, og så vil en masse læserbreve helt sikkert lune - så skriv endelig!

Skipper Skæg på ensom færd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce