Efter en årrække i en murermestervilla i Kochsgadekvarteret i Odense faldt Charlotte Louise Skjøth og Christian Petersen for et arkitekttegnet parcelhus fra 1959, som de har renoveret med respekt for de oprindelige detaljer.

Smukke mahognivinduer indrammer udsigten til alt det grønne udenfor, når man sidder i stuen hos Charlotte Louise Skjøth og Christian Petersen, der i 2011 skiftede deres murermestervilla i Kochsgade-kvarteret i Odense ud med en lidt yngre model - nemlig et arkitekttegnet parcelhus fra 1959 i kvarteret mellem Næsby og Odense Havn.

- Det er et meget kontrastfyldt kvarter med både industri, parcelhuse, plejehjem og fiskerhuse, men det har sin egen charme, og her kunne vi få lidt mere luft til naboerne. Vi boede egentlig godt i det andet hus, men var lidt trætte af, at køkkenet var lille, og haven lå klemt inde mellem de andre. Her behøver vi ikke kigge lige ind i en hæk, fortæller parret, der fra køkken og spisestue har et langt, flot kig gennem den skrånende have over til et åbent område med boldbaner.

Husets blå bog

Villaen er arkitekttegnet og opført i 1959 til direktøren for maskinfabrikken Sio.I dag er der i alt 148 kvadratmeter beboelse samt fuld kælder med gode, store vinduer og brugbare rum.

Oprindeligt var huset lidt mindre, men i 1973 blev der bygget til i den ene gavl. Tilbygningen er i dag ikke synlig og rummer køkken og spiseafdeling.

Grunden er skrånende og på 1020 kvadratmeter.

Huset er arkitekttegnet og bygget i 1959 til direktøren for maskinfabrikken Sio, der lå i nabolaget. Dengang var grunden noget større end de godt 1000 kvadratmeter, som hører til matriklen i dag. Materialerne er der også kælet for i tidens ånd med mørke træsorter, parketgulve og åben pejs.

En tidslomme

Under hele renoveringen har parret forsøgt at bevare så mange af de oprindelige detaljer som muligt. Dog med skelen til, at det skal passe til nutiden.

- Huset var et dødsbo, da vi købte det. Og det var lidt som at træde ind i en tidslomme, for der var ikke ændret ret meget, siden det blev bygget. Derfor var det også et stort projekt at kaste sig ud i. Der var en del som syntes, at vi var lidt vanvittige, fortæller Charlotte Louise Skjøth.

Parret var netop glade for, at husets oprindelige stil ikke var ødelagt med nye småsprossede vinduer eller andre dårlige 80'er-løsninger.

En af de større forandringer, som var nødvendig for at bringe huset up to date, var at lave et helt nyt køkken, for det gamle køkken var alt for småt og trangt til en familie i dag.

- Vi valgte at lave nyt køkken i et stort rum med udsigt til haven og udgang til terrassen, hvor der før var et såkaldt "hvilerum", som også var blevet brugt til rygestue. Der hang hæklede gardiner, og nogle af væggene var beklædt med cigarkassetræ, mens andre vægge havde blotlagte mursten på den ufede måde, fortæller parret.

Håndværkere til det grove

Charlotte Louise Skjøth og Christian Petersen kan godt finde ud af at svinge en pensel eller lave andre småting i huset, såsom at fjerne en væg mellem to børneværelser, så sønnen Frederik på 10 år kunne få et stort værelse, men de fleste ting har de haft håndværkere til at lave.

- Til gengæld er vi nok gode til at se mulighederne og finde på kreative løsninger. I køkkenet har vi fundet elementerne i Ikea, men har så fået en smed til at lave bordpladerne på mål. Den ene af cigarkassetrævæggene er bevaret, men vi har malet den sort, så den passer ind i stilen.

Køkkenet er i dag fuldstændig forvandlet og nok det mest moderne rum i boligen, men fordi det er en enkel og rå stil med blankt stål, sort højglans og sprælske orange detaljer samt poleret betongulv virker det ikke forkert i forhold til stilen i resten af huset.

Parret har fået skiftet en del af de gamle mahognivinduer til nye, som er mage til de gamle, ligesom de også har fået skiftet døren fra spiseafdelingen i stuen ud til den hævede terrasse, som i dag løber i hele husets ene ende.

- Vi ønsker os et nyt dørparti i køkkenet mage til, med dobbeltåbning så man kan slå dørene op og føle, at man har køkken både ude og inde, siger parret.

Jagten på bakelit

Huset er sat gradvist i stand, siden de store renoveringer i begyndelsen, og parret har stadig både store og små ting på ønskesedlen, men det må komme lidt hen ad vejen, som budgettet tillader det.

- Vi leder stadig efter flere originale dørhåndtag og stikkontakter i bakelit, som huset oprindelig er født med. Desværre var de ikke bevaret alle steder, men vi har allerede fundet en del rundtomkring hos nedbrydningsfirmaer, fortæller parret.

Et af de store projekter i fremtiden bliver udskiftning af taget, som nu er det originale fibercement. Her vil parret gerne samtidig have lavet ovenlys i stuen, som på den måde kan få tilført mere dagslys.

- Vi har netop valgt at bevare det mørke træloft i stuen, fordi det passer godt til huset og til vinduer og døre, men det gør selvfølgelig rummet mørkere, end hvis der var et lyst loft. Det regner vi med at kunne gøre noget ved med ovenlys på et tidspunkt, siger parret.

Stuen er husets absolut største rum, hvor der er mest tilbage af den oprindelige stil. I den ene ende af rummet er der lavet spisestue med direkte udgang til terrassen og praktisk tæt på køkkenet. I den anden ende er der hyggekrog med sofa, lænestole og en original åben pejs.

Ting skal bruges

Rundt omkring i stuen ses eksempler på, at parret har valgt møbler, som passer ind i husets stil.

- Vi har både arvestykker og ting, vi selv har fundet. Det er lidt en balancegang at få noget tidstypisk ind, uden det bliver for meget. Hvis der er meget mørkt træ, kammer det over. Derfor har vi valgt, at spisebordet og stolene skulle være i et mere enkelt, lyst og moderne design, fortæller parret, der kombinerer moderne møbler med arvestykker og klassiskere, som de enten har arvet eller fundet.

Skænken ved spisebordet er et arvestykke fra Christians mormor og PH-lampen over bordet stammer fra hans barndomshjem.

- Det skal jo være et hjem. Vi bor her, og alt skal kunne bruges. Derfor vælger vi ting med omhu. Der er ingen grund til at have arvestykker stående, hvis de ikke samtidig er funktionelle. Men vi kan begge to rigtig godt lide ting, som er lidt skæve og anderledes, siger Charlotte Louise Skjøth.

Parret er begge selvstændige med hver sin virksomhed. Mens Christian Pedersen er reklamefotograf og har studie ved Brandts i Odense, arbejder Charlotte Louise Skjøth hjemmefra som rådgiver inden for outplacement, hvor hun finder nye job til medarbejdere i virksomheder, der lukker.

Træt af massevarer

For halvandet år siden startede Charlotte Louise Skjøth også firmaet unikaposters.com, hvor hun sælger plakater med fotokunst - naturligvis med fotoer, som Christian Petersen har taget.

- Endnu kan jeg ikke leve af det, men jeg håber da, at flere får øjnene op for fotoplakaterne. De er unikke på den måde, at de er nummererede, og der kun laves 99 eksemplarer af hver plakat, så man vil ikke se samme plakat alle vegne, siger hun.

Hun fik idéen til firmaet, fordi hun netop var træt af at se de samme plakater alle steder.

- Det kunne være fedt at lave noget fotokunst, som både var lækkert og ikke pivdyrt, siger hun.

Charlotte Louise Skjøth og Christian Petersen vil også gerne undgå massevarer i deres eget hjem, hvor de holder mest af de ting, som de enten har fået foræret, arvet eller omhyggeligt udvalgt selv.

- Jeg er så træt af at se de samme Kähler-vaser og Bojesen-aber alle steder. Det kan godt være, at det er pænt, men når det står alle steder, bliver det upersonligt. Men generelt er vi mennesker jo flokdyr, som gerne vil ligne hinanden, og når mange køber de samme ting, giver det nok netop en slags social accept, siger hun.

Parret prøver at gå imod strømmen og gøre op med massevarerne ved at vælge ting til hjemme, som de selv holder af - og netop ikke ting, som alle andre også har stående.

  • Tøttrup_Laila_(2015)_017

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes weekendredaktion. Her arbejder jeg primært med stofområderne design, bolig, mad, have og livsstil. Ind imellem laver jeg også rejsereportager. Tidligere har jeg været freelancer for flere ugeblade og magasiner - blandt andre Hjemmet, Familiejournalen, Ude & Hjemme, Samvirke og Børn & Unge. Jeg har også været ansat på DR/Radio Fyn. Privat bor jeg i Kragsbjergkvarteret i Odense med min mand, der er ingeniør på Lindø Steel og mine tre børn.