Men måske er du god nok alligevel

Forleden fik jeg en opringning fra en mand, som hedder Søren.

- Er det dig, der har lavet det der lorte-fjernsyn om, at man selv kan skifte sine termoruder?

Jeg skulle lige vende skråen og synke en enkelt gang, jeg mener - hvad er det lige for en bølgelængde, vi sender på her?

- Joh, det er mig - det kan jeg vel ikke skjule ...

- Jamen, det er jo det rene vrøvl og sludder, du fyrer af i den video - aner du overhovedet, hvad du snakker om?

Og sådan fortsatte det lidt endnu - jeg fik en rungende skideballe - jeg blev kaldt navne efter noder, men uden at Søren gjorde det klart, hvad jeg egentlig havde gjort og sagt, som åbenbart var så forfærdeligt. Så nu skruede jeg også op for volumen:

- Søren - nu lukker du enten røven ELLER forklarer mig helt præcist, hvor min forklaring om at skifte termoruder går galt i byen.

Det hjalp. Nu var vi pludselig gode venner, og Søren forklarede, at min helt enorme brøler handlede om opklodsning af termoruder.

Søren er nemlig glarmester og både godt og grundigt træt af at blive kaldt ud til kunder, som ikke kan åbne deres vinduer, fordi én eller anden klovn - oftest en tømrer - har klodset ruderne forkert op. 

Nu var det ikke bare mig, men danske tømrere i almindelighed, som fik tæsk.

 

Når vinduet hænger

Men lad mig lige sige med det samme, at nok er Søren måske ikke den store diplomat, men han er god nok på bunden, og han har faktisk en faglig pointe:

En termorude er ganske tung, og hvis den ikke bliver klodset op på nogenlunde korrekt vis, kan den - nej, det er faktisk mere rigtigt at sige -  så VIL den med sikkerhed trykke rammen ud af vinkel, så vinduet efter en tid "hænger" og ikke kan åbnes og lukkes.

Dette gælder ikke for tophængte vinduer - altså vinduer, som har hængslerne monteret foroven - men det gælder for alle sidehængte vinduer OG døre.

Og hvad er så problemet?

Jo, det er såre enkelt, men lidt indviklet at forklare: Forestil dig, at vi har en termorude, som passer perfekt i rammen - den suger sig nærmest på plads, så der ikke er den mindste revne imellem ruden og rammen af træ (eller plastic). Den ramme vi aldrig blive skæv, fordi ruden jo er helt formstabil og derved stiver rammen af.

Men i virkeligheden passer ruden ikke præcist i rammen - der SKAL ligefrem være 3-4 mm luft hele vejen rundt, så der er passende ventilation omkring rudens kanter. Ellers vil dels træværket, men faktisk også ruden tage skade af fugt - altså: Ruden skal være lidt for lille - der skal være luft hele vejen rundt.

Men vi kan jo ikke have den til at ligge og rasle rundt i en "alt for stor ramme" - altså klodser man ruden op, så den ligger centreret i hullet. 

Og da jeg var ung, lærte jeg, at hvis man var perfektionist, lægger man to klodser forneden, så der er rigeligt med luft under ruden (hvor risikoen for fugt er størst) - og så sætter man to klodser foroven og to i hver side. Altså otte ialt.

Men perfektionisme hører ikke til de af livets fristelser, jeg har haft størst problemer med - så jeg gjorde som de fleste andre og sparede lidt på klodserne: To klodser under ruden plus én foroven i hver side - fire ialt - akkurat som man kan se på det vindue, som vises i avisen og videoen fra forleden. Og som de fleste ældre vinduer.

 

Flyt en klods

Men man bliver jo klogere med tiden. Og iblandt glarmestre (og andre med dyb forstand på vinduer og døre) har det i årevis været god latin, at man hverken gør som mig eller som perfektionisterne - fordi: Når vinduet hviler på to klodser forneden, vil den yderste (længst væk fra hængslerne) før eller siden trykke rammen lidt nedad - rammen vil langsomt give efter og komme til at "dryppe" eller "hænge". 

Nej, det vil den ikke! - ville sådan nogle som mig indvende: De to klodser foroven vil jo "styre" ruden, så den ikke kan vippe ud til siden - og derved trykke på den side af bundstykket, som vender væk fra hængslerne.

Og vores fornuftige argument giver rigtig god mening.

Men faktum er, at folk som Søren ved bedre - de ved efter mange års erfaring, at med den ellers snusfornuftige opklodsning VIL sådanne vinduesrammer komme til at hænge - sådan ER det bare. 

Og derfor fandt man på en helt indlysende løsning, som enhver glarmester kender til hudløshed: Man fjerner bare den klods, som ligger under rudens "yderste hjørne" (væk fra hængslerne) - og lægger den i stedet OVER det "yderste hjørne".

 

Diagonal

Men hvordan husker man lige det? Det er faktisk enkelt - du skal bare tænke på, at opklodsningen skal have samme virkning som skråstiveren på en stalddør eller havelåge: Ruden skal med sine klodser danne en diagonal, som trykker ved det nederste hængsel og stemmer det modsatte hjørne op - medens det nederste hjørne så at sige hænger frit i luften.

Hvis du gør sådan, kommer vinduerammen aldrig til at hænge.

 -Jeg siger dig, at jeg har ikke tal på alle de kunder, som har ringet og klaget over, at deres vinduer eller terrassedør ikke kan åbne - få måneder efter, at de er monteret.

- Det er fordi, at tømrerne - og sådan nogle klovner som dig - gør, som I altid har gjort: To klodser forneden og én i hver side foroven - hvor svært kan det være? Jamen, det er jo åbenbart bare lidt sværere, end I tror.

- Hvis den stakkels kunde ringer efter mig, så piller jeg ruderne ud og klodser dem korrekt op - og så kan vinduerne åbne igen. Hvis de ringer efter tømreren, såh - ja, jeg siger ikke ikke noget, men det er jo nok noget med en høvl eller et stemmejern og en stor hammer ...

 

Strittere

Til sidst skal jeg lige fortælle, at de klodser af plastic, som jeg bruger på billederne, er gammeldags - og de lider af en indlysende svaghed:

Den klods, man sætter yderst foroven, KAN finde på at skride - hvis vinduesrammen "arbejder" en smule med skiftende fugtighed, bliver kastet lidt for voldsomt rundt eller klaprer i vinden - så kan klodsen simpelthen "falde ned", så den ikke støtter i toppen, men i bunden. Og det er helt galt.

Derfor er nyere klodser lavet på en sært sjusket måde, som imidlertid er ganske snedig: På den ene kant sidder der nogle små "strittere", som ligner en fejl i produktionen, men de tjener et vigtigt formål - nemlig at blive klemt fast under glaslisten, så klodsen ikke kan flytte sig, uanset hvor meget vinduesrammen klaprer og blafrer i vinden.

Gad vide, om der er nogen, som har patent på den lille fidus? I så fald må det være det mest ydmyge patent i hele verdenshistorien, men ikke desto mindre af stor værdi, fordi det faktisk gør en forskel.

Tak til Søren Glarmester - han var lidt arrig til at begynde med, men da han fandt ud af, at jeg faktisk gerne ville høre hans mening, blev han from som et lam.

 

 

 

 

  • Af: