Højbede af pallerammer er højeste mode, og du kan roligt fore dem med plast

For mange haveejere er påsken starten på køkkenhaven. De første kartofler lægges, og der gøres klar til såning af salat og gulerødder. Køkkenhaven i højbed har de seneste år for alvor fundet indpas i de danske haver, og det er der faktisk mange gode grunde til.

Højbede er praktisk overskuelige. Det er meget lettere at overkomme ét højbed ad gangen end at skulle overskue en hel køkkenhave i et almindeligt bed. Et højbed kan også tilplantes og sås tættere, fordi rødderne får god plads i det høje bed. Bedet skal ikke graves, men blot kultiveres en gang om året. Dejlig nemt, og alle ønsker en nem have med stort udbytte.

I England, hvor traditionen med højbede startede, var et højbed et almindeligt fladt bed på jorden, der efterhånden gennem årene blev fyldt med god kompost. Dermed blev bedet højere år for år. Man brugte ikke en ramme til at holde på jorden, men lavede jorden en smule skrå ved siderne.

Sådan er det ikke længere. Nu vil vi gerne ramme jorden ind og holde styr på det hele. Det har ført til skiftende mode begyndende med kampesten, bede af jernrammer, lærketræ og som det seneste billige pallerammer.

Træ og især pallerammer er en effektiv metode til hurtigt at få styr på jorden. Problemet med træ er, at det ikke er langtidsholdbart og slet ikke ved jordkontakt. Derfor fores træet med plastfolie, men den stigende miljøbevidsthed gør, at folk i dag stiller spørgsmålstegn ved, om plasten indeholder kemi, der ikke er godt for afgrøderne. Mange haveejere husker, at de gamle jernbanesveller og trykimprægneret træ var noget, man absolut skulle holde sig fra at lave højbede af. Der sivede giftstoffer ud af træet, så jorden blev forurenet. Rigtig mange af vore læsere spørger i denne tid, om plastfolie udgør en sundhedsfare.

På nettet er det ikke muligt at finde præcise svar, og ofte er diskussionen meget følelsesladet. Ifølge en helt ny undersøgelse foretaget af Plastindustrien i Danmark er tre ud af fire danskere utrygge ved kemien i deres plastprodukter. Ifølge samme industri bygger utrygheden på manglende viden og fordomme, i al fald, når det gælder produkter, der er fremstillet i EU. Her er der godt styr på hvad plasten indeholder.

Desværre er der ikke samme styr på plasten fra byggemarkeder, der i stigende grad sælger plast fremstillet i Kina og uden for EU. Byggemarkederne er forpligtet til at oplyse forbrugerne, hvilke stoffer plasten indeholder, men er langt fra i stand til det, viser en anden undersøgelse foretaget af Forbrugerbladet Tænk i januar. Flere byggemarkeder svarede forkert eller kunne ikke få de ønskede oplysninger hos producenterne.

Miljøkonsulent Jakob Clement fra plastindustrien opfordrer forbrugerne til at købe plast fremstillet lokalt, men er dog ikke bekymret i forhold til, at haveejere forer deres højbede med plastfolie, siger han til avisen.

 - Der er intet, der tyder på, at der for eksempel siver kemikalier fra plastfolie eller anden plast ud i jorden, og skulle der teoretisk gøre det, optages det ikke af planterne, siger Jakob Klement.

- Vil man være helt sikker, skal man blot undgå, at for eksempel de kartofler, man spiser, det vil sige selve knolden, har direkte kontakt med plasten, tilføjer miljøkonsulenten.

Miljøstyrelsen har på vores foranledning sendt en række tykke rapporter om plast og risiko, men ingen indeholder konkrete undersøgelser om, hvorvidt plast skulle udgøre en risiko i forbindelse med dyrkning af fødevare. Sådanne undersøgelser er ganske enkelt ikke foretaget. Efter styrelsens vurdering er risikoen for en eller anden form for udsivning næsten ikke til stede, og det antages ikke at være farligt at fore siderne med folie.

Der er forskel på, hvad der er farligt, og hvad der er en risiko. Hvis et stof betegnes som en risiko, vil det først blive farligt, hvis man indtager det i større mængder. Tænk blot på køkkensalt. Er det farligt, vil selv små mængder gøre skade.

Udsagnene fra Miljøstyrelsen og fra Plastindustrien bekræftes af en undersøgelse fra 2013, der er lavet af to studerende fra Københavns Universitet i forbindelse med et speciale om risikovurdering af tungmetaller og tjærestoffer i byhaver. De studerende fandt høje koncentrationer af bly i jord, der lå ved meget trafikerede veje, men ved at sammenligne gulerødder, kartofler og kål dyrket i helt uforurenet jord med samme dyrket i forurenet jord, indeholdt de vaskede grøntsager ikke nævneværdig forskel i indholdet af tungmetaller. Heller ikke indholdet af cadium, krom, kobber, zink og nikkel udgjorde nogen forskel.

Det betyder dog ikke, at man ikke skal udskifte jorden i et højbed, når man bor nær et trafikeret område. Det vil altid være en god idé med en udskiftning nu og da, alene for at undgå at få forurenet jord i munden. Det er også en af grundene til, at man skal vaske afgrøderne inden brug.    

 

  • Af: