Når batteriet i mobilen er kaput, kan du sagtens selv skifte det - men det kan også gå galt ...

For mange, mange år siden købte jeg en computer - det var dengang, en computer var sådan en underlig grøn skærm, og tastaturet sagde klik-klik - og printeren skrev på endeløse baner ved hjælp af et antal nåle, som hamrede derudad.

Det var en brugt IBM, for det var, hvad jeg som nystartet freelancer havde råd til - og kørekort til sådan en kasse havde jeg heller ikke - eller bare en brugsanvisning. 

Men jeg har altid syntes, at livet er sjovest, når man bare kaster sig ud i det - når man lærer at flyve, medens man gør det. Og nu satte jeg mig altså for at knække den digitale kode til fremtiden, medens jeg gjorde det: Ud røg min koloenorme elektriske skrivemaskine - fra i morgen skriver jeg mine historier på computer!

På én eller anden måde fik jeg liv i kassen - cursoren blinkede, og der kom bogstaver på skærmen, når jeg trykkede på tasterne. Det bedste var, at jeg kunne rette teksten - jeg har nemlig en dårlig vane med at lade fingrene danse i så rasende fart, at der indsniger sig sværme af fjel og magnler: Nu kunne jeg bare gå tilbage og rette fejlene og trykke "print" - ud kom et kemisk renset manuskript. Oh - herlige teknik.

Men jeg var ikke tilfreds. Maskinen betjente sig af et system, som hed DOS, og - sagt helt stilfærdigt imellem dig og mig: DOS er det dummeste og mest klodsede lorte-system, der nogensinde er opfundet - det er udtænkt af og til ingeniører!

Det forklarede jeg i umisforståelige og ret højlydte vendinger til en god ven, som faktisk havde forstand på den slags - han grinede bare, men sagde så med en anelse alvor i stemmen, at så kunne jeg da bare købe en Apple:

- Det er en helt ny computer, som er meget mere "intuitivt" opbygget - det er lige sagen for sådan én som dig, der ikke gider alt det der med koder og logik.

Jeg fløj ud og købte den lille sjove kasse med indbygget skærm - ni tommer og grumset sort/hvid. Og ganske rigtigt: Den gjorde lige præcist alt det, som jeg havde fablet om - og den gjorde det helt uden, at jeg behøvede at læse manualer eller huske stribevis af åndssvage koder. Jeg havde fået en computer, som arbejdede for mig - den gjorde, som jeg tænkte, og det er i modsætning til DOS (og senere Windows), hvor du er den underordnede og bare skal tænke og gøre, som der bliver sagt. Gu' vil jeg da ej!

Siden har jeg aldrig haft andet end Apple, og det til trods for, at dens småfascistiske opbygning - med "adgang forbudt" til maskinrummet - strider lodret imod mit anarkistiske hjerte: Jeg ville gerne have mulighed for at "pille lidt", så maskineriet kunne virke endnu bedre for mig - men beskeden fra Apple er, at den i forvejen er så helt enormt genial, at du bare kan bruge den eller fise af - og købe en Windows. 

Og det valg har aldrig været svært. Men så blev det moderne med Apple - man kunne pludselig købe alle mulige dimser med æbler på. Jeg anede ikke, hvad det der med smartphones gik ud på, og min mobil virkede udmærket - den kunne både klappes ud og ind og alt muligt - men jeg skulle også være smart, og om ikke andet kunne jeg vel gøre min søn misundelig ...

Og nu er vi fremme ved pointen: Jeg har stadig den samme Iphone, men forleden fik jeg nok af at lade i tide og utide - den har vist nok fået skiftet batteriet for nogle år siden, og nu var det igen tiden. Men det koster jo, og så kan det vel bedre betale sig købe en ny?

Nej, det viste sig, at det koster gud ved hvor mange tusinde for en ny - men til gengæld opdagede jeg, at man kan købe batterierne på nettet for en sølle hundrede-krone, og på YouTube findes et utal af videoer, hvor fortrinsvis amerikanske i alle kulører snotunger viser, hvordan man gør. Og der er såmænd også masser af danske videoer om dette for vort land så vigtige emne.

Så jeg smuttede af sted til den nærmeste Thansen og fik et batteri og tilhørende skruetrækkere.

Det er nemlig meget let at åbne en Iphone, hvis bare man har den rette skruetrækker, som lige præcis IKKE er en torx - det er jo en Apple, som vi taler om, og de ved altid bedst, så de har naturligvis fået lavet skruer med én ekstra tak. Men skruetrækkeren følger altså gratis med batteriet til 100 kroner.

Og så gik jeg i gang, og der er såmænd bare to skruer i bunden af telefonen, som skal ud - så er vi inde ved mekanikken. Og herfra er det selvfølgelig IKKE den specielle Apple-torx, men helt almindelige Philips ...

Det er dog mest relevant, hvis det er elektroniske dele for højtaler, mikrofon, skærm og så videre, som skal skiftes - du kan købe de fleste dele til forbavsende små priser på nettet, og med lidt mekanisk snilde og de kvikke knægte på YouTube som hjælpere kan du med lidt held klare det meste. 

Men for at skifte batteriet, skal du såmænd bare bruge en dims, som ligner et koben i absolut miniformat - og lavet af plastic. Først vipper du batteriet løs, og så lemper du forsigtigt stikket af - og så gør du det hele i omvendt rækkefølge og genstarter telefonen. Det gør den faktisk af sig selv, hvis der er lidt strøm på batteriet, og ellers starter den, når du sætter laderen til.

Men det gjorde min telefon selvfølgelig ikke - den var bare død - som en sild. Fra at have en telefon, som faktisk virkede, men bare skulle lades lidt for ofte, så havde jeg altså nu en telefon, som ikke ville en skid.

Ud med batteriet igen - i med det gamle for at se, om det virkede - og ganske rigtigt: Nu startede telefonen op, som den skulle. Altså måtte det være det elendige batteri fra Thansen - af sted til butikken, hvor jeg brokkede mig fælt og for en sikkerheds skyld også så tilpas højlydt, at det gjorde indtryk

I første omgang bedyrede den unge mand nemlig, at det aldrig var sket før, at et batteri ikke virkede - men det er vel, hvad man kan forvente af sådan en gammel hønisse, tilføjede han med kropssprog ...

Nå, men når nu jeg ikke var hverken til at hugge eller stikke i og tilsyneladende også teknologisk analfabet og faktaresistent, så kunne jeg da godt få et andet batteri - som jeg drønede hjem og satte i, og så virkede telefonen - Hr. Hansen!

Men så for en djævel i mig. Jeg havde nemlig optaget hele seancen på video, så den kunne komme på avisens hjemmeside - bortset fra det sidste skift af batteriet, og det ville jo være snyd. Såh - for gud ved hvilken gang pillede jeg skruerne ud, tog bagsiden af telefonen og lempede batteriet ud - så jeg med kameraet rullende kunne sætte det nye batteri på plads og vise, at nu kom der liv i telefonen.

Så du, kære læser, kunne se med egne øjne, hvor let det er - og så gik det galt: Det lille stik, som forbinder batteriet med resten af telefonen, sad fast, og da det slap sit tag, fulgte de små pinde på bundkortet med af.

Satans - for nu at sige det på fransk.

Nu var min telefon ikke bare død - den var godt og vel død - og uden mulighed for genoplivning. Og i de følgende minutter gik det op for mig, at det var aldeles katastrofalt: Min ganske store samling af telefonnumre, som jeg bruger hver dag i mit arbejde, lå på den afdøde telefon - og ingen andre steder.

Normalt ville jeg i slige situationer bande som en tyrk, men det var lidt for alvorligt - så jeg lavede i stedet for kaffe og lagde en plan. På Gul & Gratis fandt jeg lynhurtigt en telefon akkurat som min egen - bortset fra, at den aldrig havde været brugt, men ligget i årevis som reserve i en skuffe - 500 kroner og kun 10 minutters kørsel.

Jeg puttede mit eget sim-kort i den nye gamle telefon - virkede perfekt, men mine kontakter lå ikke på simkortet. Så fandt jeg på nettet en kvik ung mand, som hedder Bilal - med en kammersjuk driver han fra en lille garage en biks, som tilbyder at reparere smartphones og tablets - man skal bare lige ringe først, og vi mødtes 10 minutter senere.

Om han kunne lodde stikkene på igen - så jeg kunne få fingre i mine kontakter - og overføre dem til den nye telefon?Tjah - sagde han en hel masse om, at det kan man ikke - man risikerer at ødelægge telefonen - og bla-bla. Men efter kraftige appeller til såvel hans forfængelighed som hans medfølelse for min situation, gik han i gang - og halvanden time senere havde han for det første splittet telefonen ad i atomer og dernæst loddet diverse ledninger på bundkortet - den ville ikke rigtigt makke ret, men pludselig var der liv, og på magisk vis lykkedes det Bilal at sende mine data ud på nettet og derefter ned på hans computer - som han forbandt med min nye telefon - som herefter og som ved et trylleslag lignede min gamle Iphone - blot er den tøse-hvid og uden ridser ...

Og hvad skulle Bilal ha' for det? Alt for lidt, og det til trods for, at han studerer business på universitetet - jeg tvang ham til at tage imod 200 kroner. Men det var så også inklusive kaffe og behagelig samtale om verdenssituationen. 

Er denne historie en advarsel imod selv at skifte batteri på din smartphone? Nej, egentlig ikke. Jeg tjekkede, hvad det koster på et "organiseret" værksted - 700 kroner, og så skal den sendes og gud ved hvad. Så kan det bedre betale sig at købe en brugt i god stand - og hvis man har min alder, er det jo ren luksus, at den er akkurat magen til den gamle, så man ikke skal lære en masse nye "smarte" funktioner at kende.

Men du kan altså også bare tage chancen med et batteri til 100 kroner - i så fald vil jeg dog råde dig til først at lægge dine data "ud i skyen" eller over på din computer, hvis du har forstand på det.

Eller endnu bedre: Hvis der bor "en Bilal" i nærheden - og det gør der alle vegne - så lad ham fikse det.

Bilals far er fra Tyrkiet - Bilal er en flink dreng fra Danmark. 

 

  • fyens.dk